Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

DF glemmer behændigt at nævne, at Danmark nu er ude af Europol

»Dansk Folkeparti har ikke holdt sit løfte – og det er befolkningen enig i.«

I Dansk Folkeparti kan de slet ikke få armene ned over den Europol-aftale, som regeringen har forhandlet hjem. Og det er nemt at falde for fristelsen til at sige tak for rosen, men så let skal de ikke slippe. For faktum er, at Dansk Folkeparti ikke har leveret det, de lovede danskerne i forbindelse med folkeafstemningen.

For hvorfor var det nu, at Dansk Folkeparti løb fra sit klokkeklare løfte om en ny folkeafstemning kun om Europol? Fordi DF ikke ville binde sig til Schengen-samarbejdet, som forhindrer Danmark i at foretage permanent grænsekontrol. Og hvordan er det nu med aftalen om Europol? Den har som forudsætning, at Danmark er med i Schengen. Så Dansk Folkeparti har ikke opnået noget som helst. Til gengæld er Danmark ikke længere medlem af Europol, og vi må nøjes med at være tilknyttet Europol og have observatørstatus, mens medlemmerne bestemmer fremtidens europæiske politisamarbejde.

Ingen plusser – kun minusser, og det forsøger Dansk Folkeparti forståeligt nok at holde skjult for befolkningen.

DF kan ikke få en permanent grænsekontrol, som partimedlemmerne efter eget udsagn drømmer om dag og nat. Man kan spørge, hvorfor de har det ønske, for Schengen forhindrer som bekendt ikke grænsekontrol, når det er nødvendigt. Men i Dansk Folkeparti vil man altså også have grænsekontrol, når det ikke er nødvendigt.

DF er nødt til at lade som om, at de er ovenud tilfreds med en aftale, der sætter os uden for direkte indflydelse, og som på sigt får alvorlige konsekvenser for dansk politi.

En Storm P-agtig løsning

Danmark får ikke samme tilknytning til Europol som medlemsstaterne.

Det gælder bl.a. den direkte søgeadgang til Europols databaser. Der kommer en lidt Storm P-agtig løsning, hvor en dansktalende mellemmand ansat i Europol skal foretage søgningerne i databaserne på vegne af det danske politi. Det svarer billedligt talt til at søge efter noget i Google, men i stedet for at søge direkte i browseren, ringer man til en medarbejder i Google.

Det kan godt fungere. I dag er det alligevel »kun« omtrent 100 politibetjente, der har den direkte søgeadgang. Fremover bliver det otte medarbejdere i Europol, som til gengæld ikke skal lave andet – døgnet rundt. Det bliver næppe de mest attraktive stillinger, men for den enkelte danske betjent gør det næppe den helt store forskel, om han skal ringe til den ene eller den anden. Med mindre naturligvis, at nogle af hans kollegaer har fået samme idé på samme tidspunkt, for så får han at vide, at han nu er nummer et eller andet i køen.

Det værste er dog, at ifølge Rigspolitiets vurdering vil denne ordning inden for en nær fremtid medføre en væsentlig forringelse af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Til den tid vil der være en teknologisk løsning på plads, således at der vil kunne søges direkte fra den enkelte politistation eller patruljevogn – selvfølgelig kun af de betjente, der har brug for det i en efterforskningsmæssig sammenhæng.

Glemmer DF, så husker jeg

Regeringen har siden folkeafstemningen kæmpet for at få så god en aftale om Europol som overhovedet muligt. Men det står krystalklart for enhver, at aftalen ikke stemmer overens med den garanti, som Morten Messerschmidt og co. stillede før valget, selvom aftalen er bedre end forventet.

Og glemmer han, så husker jeg det ord for ord. Eksempelvis sagde Messerschmidt til Jyllands-Posten i oktober 2015: »Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag.«

Jeg har stået i »Debatten« på DR2 med Clement Kjærsgaard og DFs EU-ordfører, hvor Clement ikke mindre end syv gange spurgte DFeren, om han ville kalde aftalen for et fuldgyldigt medlemskab. Svaret, eller mangel på samme, klingede pinagtigt hult, for det er jo indlysende, at aftalen ikke kan sammenlignes med et medlemskab.

Dansk Folkeparti har ikke holdt sit løfte – og det er befolkningen enig i. Greens Analyseinstitut har spurgt på vegne af Børsen. Svarene er indhentet i perioden 16.-21. december 2016, men resultatet har aldrig tidligere været offentliggjort.

Spørgsmålet lød: »Dansk Folkeparti lovede ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december 2015, at Danmark kunne blive i Europol uanset udfaldet. Partiet skrev før afstemningen, at »Der er således garanti for, at Danmark kan blive i Europol – uanset udfaldet af afstemningen 3. december.« Mener du, at Dansk Folkeparti har levet op til løftet som de gav før folkeafstemningen?«

Ja – svarede 11 pct. af befolkningen. Det er færre, end Dansk Folkeparti har stemmer, så ikke engang partiets egne vælgere er enige med DF i, at løfterne er indfriet. 74 pct. svarede nej – og 14 pct. har svaret ved ikke, eller også ønsker de slet ikke at svare.

Selvfølgelig er der konsekvenser af en udmeldelse. Man kan ikke have fulde medlemsrettigheder uden at være medlem, det giver sig selv.

Vi har fået en fin aftale. Den kan bruges operationelt af politiet. Men fra 1. maj var vi ikke længere medlem af Europol. Desværre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.