Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Det skrøbelige og syge kunstnersind

Folketeatrets forestilling om Tove Ditlevsen handler om forfatterens liv med misbrug og psykisk sygdom. Flere berømte forfattere, skuespillere og politikere har lidt af en psykiatrisk sygdom, og i mange tilfælde en bipolar sygdom som Tove Ditlevsen. Behandling kan fjerne den kunstneriske gnist.

Henrik Day Poulsen.
Henrik Day Poulsen.

Folketeatret har netop haft premiere på »Toves værelse«, som er en historie om den berømte forfatter Tove Ditlevsen og hendes liv præget af misbrug og psykisk sygdom. Tove Ditlevsen spilles overbevisende af Paprika Steen, og Berlingske anmeldte søndag forestillingen til fire ud af seks stjerner.

Ditlevsen er i forestillingen fremstillet som lidende af en bipolar sygdom, tidligere betegnet maniodepressiv sygdom. En bipolar sygdom hører under kategorien af alvorlige psykiatriske sygdomme og er traditionelt blevet betegnet som en sindssygdom. Paprika Steen viser da også, at Ditlevsen springer fra maniske faser, hvor hun er sexhungrende og gnider sit underliv op og ned ad sofaen, for senere at ryge ned i depressionens dybde og få selvmordstanker. Et kendetegn ved mange bipolare mennesker er, at de langt oftere end baggrundsbefolkningen har et misbrug. Ditlevsen drak da også intenst i perioder, og hendes mand i forestillingen, der er redaktør på Ekstra Bladet, forsøger forgæves at holde hustruen fra flasken.

Hele 2. akt foregår på Rigshospitalets lukkede, psykiatriske afdeling, hvor Ditlevsen er indlagt og her faktisk skriver en bog. Hun tilkendegiver, at hun skriver bedst inden for hospitalets mure. Måske er det et resultat af, at de restriktive rammer på den lukkede afdeling giver Ditlevsen den tryghed, som hun lige siden barndommen har savnet. Som det er læserne bekendt, voksede hun op under meget fattige kår, og hendes fire ægteskaber som voksen var også præget af utryghed og ulykkelighed.

Diskussionen om, hvor grænsen går mellem genialitet og galskab, er velkendt, og flere af verdens mest berømte forfattere, skuespillere og politikere har lidt af en psykiatrisk sygdom, og i mange tilfælde en bipolar sygdom som Tove Ditlevsen. Især i de lettere maniske perioder, kaldet hypomanier, er mange patienter yderst kreative og iderige. Her kan kunstnere skabe de mest utrolige værker og deres iver gør, at deres produktivitet er enorm. En hypomani er dog et tveægget sværd, idet man fra den ene dag til den anden pludselig kan svinge over i en regulær mani og foretage sig helt uoverlagte ting, som man senere fortryder. Det kan være handlinger af seksuel eller økonomisk karakter, eller man kan sætte sig selv i pinlige situationer på grund en udtalt tendens til at blive irritabel og diskussionslysten.

Er kunstneren meget berømt, kan omgivelserne nogle gange se gennem fingre med den helt uhyrlige, maniske opførsel, men på et tidspunkt må familie, venner og samarbejdspartnere sige fra.

På Netflix kan man se en dokumentar om jazzsangerinden Nina Simone, som led af en meget svær form for bipolar sygdom. Simone var udiagnosticeret i mange år, hvilket medførte, at hun i manisk tilstand teede sig helt uacceptabelt og ødelagde sin karriere ved at blive meget aktiv på den mest ekstreme fløj af de sortes kamp for lighed i 1960ernes USA. Hun flyttede til Liberia i flere år og tvang sin datter til at bo der i stedet for USA.

Da Simone endelig fik diagnosen bipolar sygdom og kom i behandling med det antipsykotiske stof Trilafon, blev hun langt mere normal. Men hun mistede også den gnist og genialitet, der tidligere var hendes kendetegn.

Og her har vi et meget interessant dilemma for kunstnere med en bipolar sygdom. Den medicin, som kan behandle sygdommen, medfører ofte, at verden for den bipolare bliver grå og trist. Og mange oplever, at deres evne at være innovativ, produktiv og genial nedsættes eller helt forsvinder. Uden medicin er der stor risiko for, at de ødelægger sig selv, deres karriere og deres familieliv.

Jeg var for nogle år siden til den årlige amerikanske psykiater-kongres, hvor skuespilleren Carrie Fischer, kendt som prinsesse Leia i Star Wars-filmene, meget modigt og bevægende over for mere end 1.000 psykiatere fortalte om, hvordan det var at være verdenskendt og leve med en sygdom, som i perioder gør en helt passiv og i andre perioder helt vild. Carrie Fischer fortalte også om, hvilken stor hjælp, medicin havde været for hende, og at medicin havde betydet, at hun i dag kan leve et normalt liv. I den forbindelse skal vi huske på, at hun i 2015 igen optrådte som Prinsesse Leia i den seneste Star Wars-film. Det havde hun næppe kunnet have gjort uden medicinsk behandling.

Foruden medicinsk behandling er psykoedukation vigtig i behandlingen af en bipolar sygdom. Psykoedukation er uddannelse af patienten og dennes pårørende i den bipolare sygdoms natur, årsag og behandling. Bipolar sygdom er en meget arvelig sygdom, hvorfor de fleste patienter vil have indtil flere familiemedlemmer med samme sygdom, måske blot med forskellig sværhedsgrad.

Jo mere viden, patienten har om sin egen sygdom, jo bedre kan man passe på sig selv.

Og lige præcis psykoedukation kunne Tove Ditlevsen godt have brugt. Hun er i forestillingen »Toves værelse« ekspert i at ødelægge alt for sig selv. Som da hun f.eks. spontant satte en kontaktannonce i en avis, hvor alle og enhver kunne gætte, hvem hun var. Eller da hun havde sex med sin psykiater, der angiveligt var meget voldsom og næsten strangulerede hende. Om dette seksuelle forhold rent faktisk har fundet sted, ved jeg ikke, men det er et kendt fænomen, at visse læger, også psykiatere, har sex med deres patienter. I USA har jeg hørt tal på helt op til ti pct. af mandlige læger. Det er naturligvis helt uetisk. Bliver man forelsket i sin patient, skal man straks afbryde behandlingsforløbet og henvise til en kollega. Herefter er der intet problem i at indlede et forhold. I Danmark har der været flere sager med læger, som havde sex med deres patienter, og de er nu for de flestes vedkommende frataget retten til at praktisere som læger.

Har man skuespillere, kunstnere eller andre fra den kreative branche i behandling for en psykisk sygdom, kræver det respekt for, at det at fratage kunstneren hans/hendes genialitet er et stort indgreb. I dag har vi langt bedre præparater end Trilafon, som Nina Simone blev behandlet med, men stadig kan medicinsk behandling medføre en reduktion i den af kunstneren oplevede kreativitet. På den anden side skal lægen også være meget klar i mælet og informere om konsekvenserne af manglende behandling. Det kan betyde, at den karriere, som kunstnerens genialitet har skabt, med ét kan blive ødelagt. Derfor er respekt iblandet information og klar tale den bedste måde at sikre, at kunstnere som Tove Ditlevsen, Nina Simone og Carrie Fischer kan berige verden med deres vid, karisma og udstråling.

Det syge, kunstneriske sind er som en meget skrøbelig vase lavet af det tyndeste og mest finslebne glas. Det kræver omhu og stor erfaring at bevare. Det kræver stort set intet at ødelægge.

Jeg kan varmt anbefale »Toves værelse«, og det var i øvrigt skønt at se Paprika Steen i en rolle, hvor hun ikke er sjov eller spiller en »business bitch«. Jeg tror, at »Tovesværelse« bliver en stor succes for Folketeatret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.