Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Det skal være sjovere at være lærling

I 2025 kommer Danmark til at mangle 60.000 faglærte, 14.000 af dem inden for byggeri og anlæg. Derfor skal der tænkes nyt for at skaffe flere lærlinge, skriver Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri, der holder årsmøde torsdag. Han foreslår bl.a. erhvervskollegier og mere attraktive uddannelsesmiljøer.

LarsStorr-Hansen
LarsStorr-Hansen

Det går bedre for dansk økonomi. Beskæftigelsen er på vej op. Alt efter hvor i landet man bor, arbejder eller driver virksomhed, er der dog stor forskel på, hvor lys fremtiden ser ud. Men faktum er også, at dansk økonomi i de seneste ti år ikke er vokset.

Vi er derfor nødt til at fokusere på, hvordan hele landet udvikler sig, og her er det ikke nok at satse på de store byer. I dag er det i udpræget grad vækstcentrene omkring de store byer, som trækker værdiskabelsen i vejret. Midt- og Vestjylland bidrager også markant på grund af deres store produktion. Bundlinjen er, at vi bor i et sårbart Danmark, hvor kun 17 kommuner står for halvdelen af den samlede værdi, vi skaber.

Især de kommuner, der ligger langt fra vækstcentrene, er udfordret. Fyn, store dele af Sjælland og Lolland-Falster halter kraftigt efter. Det er kendetegnende især i disse områder, at mange personer i den arbejdsdygtige alder i dag står uden for arbejdsstyrken. For eksempel er andelen af førtidspensionister høj i yderområderne. Samtidig får kommunerne i Nordjylland, Sønderjylland, Vestsjælland, Lolland-Falster og stort set hele Fyn hyppigere end landets øvrige kommuner nye borgere, der er på førtidspension. Der er ganske enkelt behov for opmærksomhed på disse kommuner, som er på vej ind i en ond spiral, hvor beskæftigelsen og antallet af virksomheder samtidig falder.

Det handler derfor i høj grad om at fortsætte reformkursen, så vi kan modarbejde det faktum, at alt for mange i Danmark ender på varig offentlig forsørgelse, og det forhold, at det især går ud over yderområderne.

Eksempelvis er det åbenlyst nødvendigt, at vi parkerer færre på førtidspension. I Sverige er det lykkedes at nedbringe antallet af førtidspensionister markant. Det kan vi også, og vi kunne måske starte med at flytte administrationen af førtidspension fra kommunerne til en central myndighed under staten, så der kan sikres en ensartet og stram praksis på området. Det problem kommer vi ikke udenom at forholde os til.

Heller ikke adgangen til kvalificeret arbejdskraft løses uden reformer. Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst i Danmark, og mangel på faglært arbejdskraft risikerer at blive en bremseklods for vækst.

Faglærte er kernearbejdskraft i den private sektor, og kigger vi igen mod yderområderne, så er de faglærte altså en meget vigtig del af arbejdsmarkedet udenfor de store byer. Op imod halvdelen af de beskæftigede i yderområderne er faglærte, mens det i storbyerne er knap hver fjerde.

Det er sådan, at vi i 2025 kommer til at mangle godt 60.000 faglærte, 14.000 af dem er inden for byggeri og anlæg. Det vil stikke en stor kæp i hjulet for Danmarks vækst-muligheder, da alene mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen årligt vil koste os fire mia. kr. i tabt bruttoværditilvækst.

Mangel på faglærte i yderområderne vil ikke kun give problemer med at skaffe tømrere og elektrikere nok. Udenfor de større byer varetager faglærte ofte jobs på højere niveau, f.eks. som ledere, og de kan blive vanskelige at erstatte.

Regnestykket er derfor, at der alene inden for bygge og anlæg skal uddannes godt 2.000 flere om året i de kommende år, hvis vi skal dække hele det fremtidige behov for faglærte via uddannelse.

Virksomhederne i en række yderkommuner uddanner heldigvis mange faglærte, og der er et klart potentiale i at udnytte de muligheder, der er for praktikpladser i yderområderne. Men det kræver, at de unge søger praktikplads udenfor deres eget lokalområde, og at de er villige til at flytte.

I bygge- og anlægsbranchen er vi kendt for at uddanne mange lærlinge, og det skal vi blive ved med. Her er Dansk Byggeris partnerskaber om praktikpladser med kommuner et vigtigt redskab. Men vi må også tænke nyt.

Vi foreslår derfor, at der bliver oprettet erhvervskollegier til unge, der flytter efter en praktikplads. Hvis vi får skabt attraktive ungdomsmiljøer - campus’er - der, hvor praktikpladserne er, kan vi nemmere få de unge til at flytte sig efter en praktikplads.

Endelig skal vi have en anden balance mellem det private og det offentlige. Vi skal altså have skabt forståelse for, at det offentlige har en servicerende rolle for værdiskabelsen i den private sektor. Derfor er der et stort behov for øget kommunal erhvervsvenlighed, som gør det nemmere og mere profitabelt at skabe privat vækst og arbejdspladser. Faktisk kan erhvervsvenlighed forklare hele ni procent af udviklingen i væksten.

Hvis vi f.eks. forestiller os, at de dårligste kommuner lærer af de bedste og dermed rykker op i den bedste tredjedel af kommunerne på Dansk Byggeris rangliste over erhvervsvenlighed, vil der blive skabt markant mere værdi i Danmark. Det sker simpelthen ved, at kommunerne får kontakten og sagsbehandlingen til at glide nemmere igennem, og vi undgår bureaukratisk ventetid. Det vil ifølge beregninger fra Dansk Byggeri medføre en samlet bruttoværditilvækst i kommunerne på op mod 11 mia. kr.

Kommunernes fornemste opgave skal være at sætte sig ind i virksomhedernes behov, sikre systematisk dialog og en ambitiøs målsætning for deres service og konkurrenceudsættelse. Der er skabt masser af dokumentation for, at det betaler sig at kommunerne skaber gode forhold for at drive virksomhed. En erhvervsvenlig kommune skaber vækst og private arbejdspladser.

Nøglen til et endnu bedre Danmark er derfor fortsat et skarpt blik på reformer, der fjerner flere fra varig parkering på offentlige ydelser, og en ligeså klar prioritering af erhvervsrettede uddannelser samtidig med, at kommunerne finder sig til rette i en rolle med en systematisk og serviceorienteret tilgang til betjening af borgere og virksomheder.

På den måde kan Danmark blive et endnu bedre land at drive virksomhed i, og vi bliver alle sammen rigere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.