Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Det nødvendige opgør

En dreng skal ikke reduceres til at være familiens stolthed. Og en pige skal ikke reduceres til at være familiens ære. Det må ikke være sådan, at mens en drengs fejl i ungdommen bliver tolereret med, at »han skal nok rette sig«, så kan en ung pige bringe skam over hele sin familie, hvis hun træder ved siden af.

Yildiz Akdogan: »Vi skal klart og tydeligt signalere, at en ung kvindes krop er ikke kollektiv ejendom, som familien suverænt kan bestemme, hvornår skal »loves bort« til en mand, dækkes til, føde børn eller straffes fysisk eller psykisk.« FOTO: SCANPIX
Yildiz Akdogan: »Vi skal klart og tydeligt signalere, at en ung kvindes krop er ikke kollektiv ejendom, som familien suverænt kan bestemme, hvornår skal »loves bort« til en mand, dækkes til, føde børn eller straffes fysisk eller psykisk.« FOTO: SCANPIX

I sidste uge holdt vi i Folketingets Ligestillingsudvalg en høring om social kontrol. Et emne, som løbende popper op i medierne, fordi nogle få, modige unge – særligt kvinder med anden etnisk baggrund – bringer det på banen. Men også et emne, som bliver ved med at være et af de sværeste at diskutere offentligt.

Til høringen var debatten saglig og nuanceret. Der blev talt lige ud af posen om problemerne med social kontrol. Det blev drøftet både pisk og gulerod til de familier, som udøver kontrollen, og der blev snakket om forebyggende tiltag.

Men når emnet rammer den brede politiske dagsorden, bliver alle parter hurtigt sat i bås og brugt som redskab i andres kamp. Det sker for mig som politiker, men der sker særligt for de unge, hvis eneste ønske er at leve et frit liv, og som træffer en svær beslutning om at sige fra over for deres familier. For enten står den yderste højrefløj parat med åbne arme til at hylde dem som enlige, fornuftige stemmer fra et indvandrermiljø, der ellers i deres øjne er uciviliseret og antidemokratisk. Eller også står deres »egne« brune medsøstre parat til at udråbe dem som populister, der pleaser højrefløjen og dermed træder på deres egne for at komme frem i medierne.

Alt for mange misbruger en udbryder af social kontrol til at fremføre deres egne dagsordner. Alt for få stiller sig på de unges side. Og det er der ellers brug for. For når Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) kan fortælle, at de alene i 2015 fik over 1.000 henvendelser, primært fra unge kvinder, om vold, trusler, arrangeret ægteskab, rekonstruktion af mødomme og genopdragelsesrejser, så skal alarmklokkerne ringe.

Disse unge kvinder skal høres. De skal vide, at deres kamp er lige så vigtig som rødstrømpernes kamp i 70erne. Og desværre er deres kamp på mange måder tungere end dengang. For den sociale kontrol udøves ikke kun af deres forældres generation. Den udøves også af deres jævnaldrende. Det rammer også nydanskere fra LGBT-miljøet, hvor der stadig er alt for få stemmer, der åbent tør insistere på anerkendelse og retten til at leve, som man vil. For selvom kodeordene blandt de unge burde være solidaritet og tolerance, så er det desværre oftere mere kontrol, mobning og rygter.

Men hvorfor denne tendens? En af de forklaringer, jeg personligt har observeret og også påpeget i tidligere indspark, er opdragelsesmønstret i nydanske familier, hvor forskellen på, hvordan man behandler drenge og piger, er enorm. Denne forskelsbehandling skal vi have stoppet.

For en dreng skal ikke reduceres til at være familiens stolthed. Og en pige skal ikke reduceres til at være familiens ære. Det må ikke være sådan, at mens en drengs fejl i ungdommen bliver tolereret med, at »han skal nok rette sig«, så kan en ung pige bringe skam over hele sin familie, hvis hun træder ved siden af dydens smalle sti, og i yderste konsekvens bringe sig selv i fare.

Vi skal klart og tydeligt signalere, at en ung kvindes krop er ikke kollektiv ejendom, som familien suverænt kan bestemme, hvornår skal »loves bort« til en mand, dækkes til, føde børn eller straffes fysisk eller psykisk.

Kroppen er kvindens egen, og kun hun kan bestemme over den og dermed over sig selv. Opgøret er nødvendigt og kræver solidaritet – især fra medsøstrene!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.