Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det går værre og værre med integrationen

»Humanisterne har gennem 30 år snakket om, at løsningen er »bedre integration«. Men hvad ligger bag dette magiske begreb? Svaret er om muligt lige så deprimerende som problemerne i sig selv: Ingenting.«

Slog man op i BT nytårsaften, kunne man læse, at mens det samlede antal kontanthjælpsmodtagere faldt mellem 2013 og 2016, er antallet af indvandrere på kontanthjælp næsten fordoblet.

Mængden af især indvandrerkvinder, som begrundede arbejdsløsheden med sygdom, fik Odense Kommune til at bladre kvindernes lægeerklæringer igennem. Resultatet kan mildt sagt siges at bakke op om mistanken: Ni ud af ti af kvinderne var jobparate.De samme tendenser viser sig, hvad angår kriminalitet. Vi har længe vidst, at ikke-vestlige indvandrere begår mere kriminalitet end etniske danskere. Det nye er, at Danmarks Statistik har foretaget en opgørelse over forskellen mellem indvandrere og efterkommere. Tallene knuser ethvert spinkelt håb om, at problemet bliver løst med tiden, for mens indvandrere er kraftigt overrepræsenteret, ser det endnu værre ud med efterkommere.

Samtidig er ortodokse muslimers ønske om at kontrollere kvinder fortsat et udbredt problem. En femtedel af landets unge nydanskere føler ifølge integrationsministeriet, at de har begrænset selvbestemmelse i valget af kæreste eller ægtefælle. I programmer som DRs »Kvinde kend din plads« dokumenteres det, at det lige så ofte er pigernes søskende, der forsøger at styre dem som deres forældre.

Der ér lyspunkter. Andelen af unge indvandrere, der er under uddannelse, er nogenlunde det samme som for danskere. Modsat det indtryk man får, hvis man lytter til de værste demagoger i Dansk Folkeparti, er størstedelen af landets muslimer nemlig konstruktive medborgere. Desværre har selvsamme demagoger fuldstændig ret i, at vanskelighederne med integrationen vokser for hvert år, der går, og for hver opholdstilladelse der udskrives.

Humanisterne har gennem 30 år snakket om, at løsningen er »bedre integration«. Men hvad ligger bag dette magiske begreb? Svaret er om muligt lige så deprimerende som problemerne i sig selv: Ingenting. Det samme, kuldsejlede makværk, som en industri af integrationskonsulenter har solgt i dyre domme til desperate kommuner landet over, siden borgmestrene først begyndte at blive opmærksomme på den spirende krise i starten af 1990erne.

Alligevel holder humanisterne trodsigt fast i, at udfordringerne er overkommelige, uagtet at alle tænkelige beviser peger på det modsatte. Årsagen til stædigheden er, at alternativet – anerkendelsen af, at de onde racister i Socialdemokratiet og DF skulle have bare antydningen af en pointe – ville koste dem deres stolthed og, føler de, deres medmenneskelighed.

Den ægte medmenneskelighed – den, der kerer sig om, at vi ser flere og flere mennesker parkeret på samfundets sidespor, flere og flere unge fanget i kriminalitet og flere og flere piger, der holdes fast i et religiøst jerngreb af en ætsende sladderkultur – har man for længst forladt, fordi det tilsyneladende er vigtigere at fremstå tolerant og fordomsfri. Og prisen? Den betales af alle dem, man hævder at ville beskytte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.