Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Dét fik Danmark for sin indsats

Der var mange gode grunde til, at Danmark bidrog til den militære indsats i Afghanistan – f.eks. at man er nødt til at yde til vores NATO-allierede for at kunne nyde.

Danmark har som en del af NATO-alliancen interesse i at gøre sig værdsat som værdifuld allieret til supermagten USA. Arkivfoto: Henning Bagger
Danmark har som en del af NATO-alliancen interesse i at gøre sig værdsat som værdifuld allieret til supermagten USA. Arkivfoto: Henning Bagger

Danmark var ikke kun i Afghanistan for at sprede demokrati, bekæmpe terror og befri undertrykte skæbner. Danmark var der også, fordi det tjener vores sikkerhedspolitiske interesser på et højere plan. Det er ganske enkelt good business.

For ca. 1.3-1.4 pct. af bruttonationalproduktet har politikerne et professionelt militær til rådighed med evnen til at udsende en bataljonskampgruppe fra Hæren (typisk fra 300 til ca. 800 soldater), to store enheder fra Søværnet og op til tre samtidige luftmilitære bidrag bestående af f.eks. transportfly, kampfly eller helikoptere.

Så hvorfor er dette værktøj blevet brugt i et land i Centralasien med de menneskelige og økonomiske konsekvenser, det har haft?

Den 11. september 2001 blev Danmarks stærkeste og i sikkerhedsøjemed vigtigste allierede angrebet med 2.977 omkomne til følge. Dét vækkede USA og forandrede den verden, vi kendte. Amerikanerne fremhævede NATO-alliancens musketer-ed, og fra dansk side honorerede vi derefter vores forpligtelser.

For ikke at fortabe mig i idealistiske argumenter vil jeg ikke komme ind på, hvorfor det i sagens natur var »godt« at fjerne et ekstremistisk regime, der begik inhumane forbrydelser mod sin egen befolkning, og hvordan terrortruslen vedkommer os alle.

I stedet vil jeg pege på den kyniske målbare værdi, det havde for Danmark at bakke vores amerikanske venner bl.a. i Afghanistan op.

Det nævnes ofte, at BRIK-landenes vækst og udvikling sammen med lande som Saudi Arabien og Sydafrika i fremtiden vil være med til at rykke den globale magtbalance fra dens nuværende unipolare situation til en multipolar. Denne udvikling er vanskelig at afvise, men også let at overfortolke.

Målt i hårde magtfaktorer er USA med verdens højeste bruttonationalprodukt (mere end 17.000 mia. dollar) og verdens absolut mest slagkraftige militær stadigvæk den ubestridte nummer et.

For nuværende har USA et forsvarsbudget på over 640 mia. dollar, hvilket svarer til mere end 3.500 mia. danske kroner. Det er mere, end Kina, Rusland, Saudi Arabien, Frankrig, England, Tyskland, Japan og Indien tilsammen! Endvidere har USA flere hangarskibe (19) end alle verdens øvrige lande tilsammen.

SÅ HVAD HAR det alt sammen med dansk aktivis­tisk udenrigspolitik at gøre?

Danmark har som en del af NATO-alliancen en kæmpe interesse i fortsat at gøre sig værdsat som værdifuld allieret til supermagten. Hvad enten fremtidens trussel er islamistiske terrorister eller et genopvågnet evigt ekspanderende Rusland, så er USA garanten for Danmark og Europas sikkerhed. Præcis som det var under de to verdenskrige og den kolde krig.

Vi er naive i Europa, hvis vi tror, at USA for enhver pris og til evig tid vil være den garant, hvis ikke vi plejer vores alliance.

Mange husker formentlig den ophedede debat i USA vedrørende luftkampagnen i Libyen. Var Libyen ikke et europæisk problem? Alligevel varetog amerikanerne ca. en fjerdedel af alle missioner. For ikke at nævne, hvordan amerikanerne gennemførte 90 procent af alle præcisionsbombninger under NATOs indsats i Kosovo – endnu en konflikt på europæisk grund.

Efter den russiske annektering af Krim og den efterfølgende indblanding i konflikten i Øst-­Ukraine har de baltiske lande og Polen følt sig truet. Hvad har amerikanerne gjort? Allerede i begyndelsen af marts blev seks F-15 kampfly sendt til Baltikum med henblik på at øge patruljeringen af luftrummet. Der planlægges nu større amerikanske øvelser i bl.a. Polen.

USA er således fortsat engageret i at leve op til sine forpligtelser i NATO-alliancen. Spørgsmålet efter Afghanistan bliver i høj grad, hvordan alliancen fortsat kan gøre sig interessant og relevant for USA.

HVIS DANMARK SOM en del af NATO fortsat vil nyde godt af den sikkerhedspolitiske beskyttelse, som en stærk alliance med USA giver, må vi fortsat støtte den amerikansk-ledede kamp mod terror. Vi skal være villige til at være med dér, hvor det gør ondt.

Selv om vores bidrag til missionen i Adenbugten »kun« bestod af et enkelt skib, så er det af afgørende betydning, at der er et dansk flag i organisationsskemaet for den NATO-ledede antipirateri-operation.

Foruden behovet for en stærk partner i beskyttelsen af den territoriale integritet for de østeuropæiske lande betyder samarbejdet med USA, at Danmark potentielt har mulighed for at gennemføre f.eks. gidselbefrielsesaktioner i lande som Somalia og Syrien – en mulighed, vi ikke har uden USA.

Skønt Danmark selv har de nødvendige specialoperationsstyrker og helikoptere, mangler vi efterretninger, droner og en skibsbaseret (stor nok) platform for at være i stand til at befri morgen­dagens Søren og Eddy. Alt sammen midler vi qua vores nuværende »good standing« ville blive assisteret med, hvis vi anmodede om det.

Som et lille land opnår vi kun sikkerhedspolitisk indflydelse ved at være til stede med, hvad vi kan, hvor vi kan. Om end det kan synes dyrt at være med i vor allieredes militære koalitioner, er det værd at have in mente, at det kan være katastrofalt at melde sig ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.