Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Det evige ekko-kammer gør os alle dummere

Christian Foldager
Christian Foldager

Det hollandske jordskredsvalg var knap overstået, før danske politikere og meningsdannere var klar med deres konklusioner. De overraskende fortolkninger af valget var mange. I danske medier kunne man således få det indtryk, at det hollandske valg både var en sejr for EU-tilhængere og -modstandere.

På samme måde var valget også en sejr for indvandringsskeptikere og -tilhængere. Som almindelig læser, seer og lytter må man sidde forvirret tilbage. Ikke mindst fordi valget primært var et protestvalg mod velfærdsstatens deroute og nedskæringspolitikken.

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, erklærede således på forunderlig vis i P1 Debat, at resultatet var en styrkelse af den politiske midte i Holland og den pro-europæiske dagsorden. Det var ellers netop de regeringsbærende partier på midten, der led et gevaldigt nederlag ved valget, som styrkede yderfløjene.

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, kaldte på samme måde valget for et bevis på, at man kan »... hente mange stemmer på en positiv vision for EU«. Han overgik sig selv ved samtidig at konkludere, at hollænderne havde vist, at man kan »… vinde valg uden at gøre indvandrere og flygtninge til en nations altoverskyggende problem.« Men var det ikke netop det, mange partier i valgkampen - herunder Mark Ruttes borgerligt-liberale regeringsparti VVD – forsøgte at gøre?

Modstanden mod EU og indvandringen er fortsat massiv i Holland, og det har valget ikke ændret på. Mere end to ud tre hollændere er eksempelvis kritiske over for EU. Derfor gik flertallet af partier til valg på en indvandrings- og EU-kritisk politik. De venstreorienterede partier – inklusiv det hollandske socialdemokrati - gik til valg på et opgør med den frie bevægelighed og østeuropæisk indvandring.

Det fremadstormende grønne parti, GroenLinks, gik til valg på et opgør med EU’s frihandelsaftaler og økonomiske politik. De to store borgerlige, regeringsbærende partier, VVD og CDA, gik til valg på en kritik af EU’s størrelse og indvandringens negative konsekvenser for Holland. Endelig gik Geert Wilders til valg på et ønske om helt at forlade EU og stoppe al indvandring fra muslimske lande.

Hollandske politikere har således ikke vundet på at tale om store visioner for EU og det multikulturelle samfund. Valget er imidlertid heller ikke en sejr for EU-modstandere og indvandringsskeptikere. Det er fortsat kun cirka 20 procent af de hollandske vælgere, som ønsker en udmeldelse af EU.

Hvis man kender svarene, før man stiller spørgsmålene, bliver man sjældent klogere. Mediernes ensidige dækning af det hollandske valg med et forudindtaget narrativ om at se det som en naturlig forlængelse af Donald Trump og Brexit førte til blinde vinkler og fejlagtige fortolkninger af valgresultatet.

Vores offentlige samtale skulle nødigt blive et spejlbillede på de sociale medier, hvor man altid kan finde belæg for ens egen verdensforståelse uafhængigt af fakta. Hvis debatten udvikler sig til et ekkokammer, bliver vi alle fattigere på indsigt og viden.

Christian Foldager er cand.mag. i historie og samfundsfag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.