Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Det er da bizart med 0 procent ikke-vestlige elever på en skole og 46 procent på en anden

»Ansvarlige voksne skal træde i karakter og vise de unge, at personlig myndighed og almendannelse aldrig opstår af tom tryghed og lunken konsensus.«

Ane Wildt
Ane Wildt

Her er en sandhed, jeg ville ønske var løgn:

Når mere end 30-35 procent af eleverne på et gymnasium har ikke-vestlig baggrund, begynder de etnisk danske elever at vælge det gymnasium fra. Til gengæld søger elever med ikke-vestlig baggrund mod netop de gymnasier. Det kaldes selv-segregering, her på baggrund af etnicitet og socio-økonomisk status, og denne selvsegregering er en direkte konsekvens af de nuværende optagelses- og fordelingsregler på det gymnasiale område.

Jeg ville ikke bytte en eneste af mine fantastiske elever ud, men hvis jeg løfter blikket fra den enkelte elev og kigger ud over den samlede danske gymnasieskole, bliver det tydeligt, at den nuværende tilstand ikke er holdbar. Og det er ikke et spørgsmål om integration, det er et spørgsmål om den almene dannelse:

Hvor demokratisk dannet bliver man af at isolere sig med ligesindede? Hvor globalt indstillet bliver man af at lukke sig inde i etniske og socio-økonomiske reservater? Hvor innovativ bliver man, hvis man til daglig går rundt i et selvforstærkende ekkokammer?

Optaget og fordelingen på gymnasierne foregår efter elevernes frie valg – nutidens næsten religiøse svar på stort set alt. Med denne ordning på gymnasieområdet beder man unge mennesker om at foretage et rationelt, oplyst valg, før de er blevet rationelle og oplyste. De unge vil nemlig altid vælge gymnasium (og alt andet, indtil deres frontallapper er sammenvoksede) ud fra det irrationelle og følelsesbetonede spørgsmål: Hvem kan jeg spejle mig i?

Det er derfor, at ansvarlige voksne skal træde i karakter og vise de unge, at personlig myndighed og almendannelse aldrig opstår af tom tryghed og lunken konsensus, men derimod af mødet med det mærkelige og modet til at rumme modsætninger.

Problemet er ikke, at der efterhånden er mange elever med ikke-vestlig baggrund i den danske gymnasieskole – det er en succeshistorie. Det er adskillelsen, der er problemet. På min arbejdsplads er der ca. 46 procent elever med ikke-vestlig baggrund. De kommer fortrinsvis fra uddannelsesfremmede hjem. Igen vil jeg understrege, at de alle sammen har fortjent deres plads på en gymnasial ungdomsuddannelse.

Men det er da bizart, at man samtidig, syv km fra Hvidovre, kan gå på et gymnasium i København, hvor der stort set er 0 procent elever med ikke-vestlig baggrund, og hvor næsten alle elever kommer fra højere socio-økonomiske lag.

Løsningen på alt dette er forbavsende enkel: Man skal blot fra politisk hold indføre distrikter på gymnasieområdet, og så skal man supplere med parametre, der yderligere fordeler efter karaktergennemsnit fra grundskolen. Det begrænser »det frie valg« betragteligt, men det fremmer den almene dannelse og er dermed med til at sikre, at Danmark fremover har et overskud af demokrati, innovation og globalt udsyn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.