Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Det Danske Filminstitut har mistet grebet

Man bør øjeblikkelig indstille støtten til lavbudget-filmene, som publikum ikke vil se, og bruge de overskydende midler til at forøge støtte på udvalgte højbudgetfilm, som publikum gerne vil se.

Filmhuset i København.
Filmhuset i København.

Berlingske Tidende bragte 2. januar et langt indlæg af direktøren for filmstøtte i Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, som tog til genmæle overfor den hårde kritik, som i den senere tid er haglet ned over den statslige institution.

Beklageligvis havde Claus Ladegaard mere travlt med at fokusere på fortiden end med at forholde sig til kritikken. Det Danske Filminstitut er dermed stivnet i fortiden, og måden, og den smule man forholder sig til kritikken, viser med al tydelighed, at instituttet komplet har mistet grebet over situationen.

Ladegaard mener, at Danske Biografer klynker ved synet af gabende tomme sale, når der vises danske film. Intet kunne være mere fejlagtigt. Biograferne går forrygende, og udenlandske film er i stand til at tage teten, når dansk film fejler. Så biograferne klynker ikke. De tudbrøler til gengæld over den kurs, instituttet er bannerfører for. En kurs som ikke alene risikerer komplet at fratage dansk film den folkelige opbakning fra skatteyderne, som hvert år pumper over en halv milliard kroner i dansk film, men også vil overlade markedet til amerikansk film. Det så vi et eksempel på i efterårsferien på børnefilmsområdet.

Filminstituttet mener, at der er sket en polarisering på biografmarkedet, hvor de største film bliver set af flere og flere, mens de mindste film til gengæld bliver set af færre og færre. Men det er såmænd en udvikling, som gælder på alle medieplatforme, ikke kun biograferne. Det skyldes valgmulighedernes paradoks. Jo flere valgmuligheder forbrugerne får, desto større problemer får de med at følge med, og i ren frustration vælger forbrugerne det, alle andre ser.

Vi ser desværre også filminstituttet pådutte debatten om dansk film en polariseringstendens. Instituttet gør diskussionen til et spørgsmål om enten-eller, i stedet for et både-og. Nej, biograferne mener ikke, at der kun skal produceres »Far til Fire«. Biograferne ser en ære i at præsentere et repertoire af stor diversitet. Hvad biografernes anke går på er, at der er kommet ubalance mellem det folkelige og det smalle. I 2015 var 11 danske film blandt de mest 25 mest sete. I 2016 er dette antal reduceret til fire. I 2015 solgte to film under 10.000 billetter. I 2016 er tallet 11. Selvfølgelig skal der talentudvikles i dansk film. Det er dog gået aldeles over gevind.

For Det Danske Filminstitut nægter simpelthen at forholde sig til skriften på væggen og søger løsninger i alle de forkerte afkroge.

Streamingtjenesterne er nemlig ikke i stand til kompenserer for de indtægter, som tidligere blev tilvejebragt via dvd. Det skyldes illegale hjemmesider, som giver forbrugerne mulighed for at se filmene kvit og frit. Det kan ingen branche konkurrere med og i konkurrence med tyveknægte, er prissætningen naturligvis sat under pres. Dansk film har derfor ingen chancer for at »genskabe de indtægter, som blev tabt«, som instituttet foreslår. I al fald ikke uden af skade dansk films øvrige indtægter, og så er vi lige vidt.

Instituttet mener, at det kun er i biograferne og på TV, man ser flere tilskuere/seere til danske film. Det har instituttet fået helt galt i halsen. Flere ser film i home entertainment-sektoren end nogensinde før, de betaler bare ikke ret meget for det, og slet ikke til en pris som afspejler filmenes produktionsomkostning.

Ladegaard mener, at det er helt okay, at de store danske succeser bevarer fire måneders eksklusivitet i biograferne, men til gengæld mener han, at film, som kun går et par uger i biograferne, skal gøres tilgængelige tidligere på de digitale tjenester. Det skal ske for at skabe flere indtægter til dansk film.

Den markedsmæssige indsigt Det Danske Filminstitut her præsentere er yderst pauver. Bortset fra biograferne mister ethvert incitament til at vise de smalle danske film, vil det ikke hjælpe dansk films økonomi. Hvis publikum ikke vil betale for at se filmen i biograferne, opstår der ikke pludselig en betalingslyst, blot fordi filmene vises på de digitale tjenester. Det viser enhver erfaring. Der er således tale om et kulturpolitisk ønske kamufleret som en afhjælpning af dansk film dårlige økonomi. Det er nemlig først på Free-TV, at de små danske film opnår et egentlig publikum.

Men hvorfor ikke blot udsende de små danske film direkte på Free-TV? Besparelsen er til at få øje på. De små film kan jo ikke engang indspille deres lanceringsomkostninger. I vid udstrækning kaster instituttet gode penge efter dårlige. Så hvad hjælper det at øge støtten til lavbudget-filmene, når de kun bliver set af 143 betalende gæster i biograferne, som det var tilfældet med »Shelley«.

I det hele taget ignorerer Ladegaard, at musikindustrien tabte 70 procent af deres samlede indtægter gennem den manøvre, som instituttet mener er vejen frem.

I øvrigt har Det Danske Filminstitut i stor udstrækning ladet de stakkels debuterede instruktører i stikken. Man kastede sig blot ud i støtte til lavbudget-film, uden at have en overordnet plan på plads. Ikke en eneste tanke gjorde man sig om, hvordan disse film skulle finde et publikum. Hvis de nye lavbudget-film er så spændende og interessante, hvorfor bliver det så ikke fortalt til publikum?

Nej, Det Danske Filminstitut har mistet grebet.

Man bør øjeblikkelig indstille støtten til lavbudget-filmene, som publikum ikke vil se, og bruge de overskydende midler til at forøge støtte på udvalgte højbudgetfilm, som publikum gerne vil se. Herregud målet er for længst nået for lavbudget-filmene. I filmaftalen fordrede politikerne såmænd kun 12 lavbudget-film. Pr. d.d har instituttet støttet 15.

Men selvfølgelig skal der talentudvikles. Her har instituttet den udmærkede ordning, New Danish Screen. Der skal bare være en sund balance i tingene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.