Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det britiske nødråb

Det her er sejr for rigtige mennesker, for almindelige mennesker og ordentlige mennesker. I dag er det ærlighed, ordentlighed og tro på nationen, der kommer til at vinde,« sådan lød det fra UKIP-leder Nigel Farage, da han natten til fredag indså, at udsigten til udmelding af EU var inden for rækkevidde.

Bylinefoto: Jens Jonatan Steen.
Bylinefoto: Jens Jonatan Steen.

Briternes afstemning var et klart nederlag for det forenede britiske kongerige, for det europæiske fællesskab og frem for alt for den politiske elite i Storbritannien. Og samtidig er det meget mere end det – det er endnu en stemme i koret af nødråb.

Det er stemmen fra en lavere middelklasse, der føler sig overset, glemt, undertrykt og klemt i verden, hvor man kun vinder, hvis man rider med på den globale bølge. Som det britiske Labour-parlamentsmedlem, Tristram Hunt, der gæstede Danmark tidligere på ugen ved en konference afholdt af Netavisen Pio, formulerede det: »Det er den progressivt internationalt orienterede middelklasse mod den socialkonservative arbejdsklasse.«

Det nu, at de politiske eliter og politiske partier i alle vestlige lande skal høre efter. Det er ved at være nu eller aldrig!

Vi kan ikke nøjes med at se passivt til, mens premierminister David Cameron trækker sig tilbage, Labour-formanden får stillet mistillid og Storbritannien indleder afskedsforhandlinger med EU. Det er ikke nok. Det handler ikke bare om, at tiden læger alle sår, og sætte sin lid til de etablerede systemer. Vi har brug for aktiv handling, der skal sigte på at lukke den voksende afgrund mellem de politiske partier og deres vælgere.

De ’almindelige, rigtige og ordentlige mennesker’, som Englands svar på Pia Kjærsgaard taler om, bliver ikke overbeviste EU-tilhængere af, at vi taler mere eller pænere om EU. Og nej, vi kan heller ikke affeje briternes afstemning ved at udråbe dem alle sammen til xenofober og racister. Den jubeleuropæiske teknokratisme har fejlet og bidrager kun til at skræmme folket væk.

Vi har brug for et stærkt europæisk samarbejde, men vi har også brug for at give plads til en ny politisk diskussion om, hvordan vi skal indrette dette samarbejde og hvad vi skal samarbejde om. I det lange løb kan EU ikke overleve, hvis det forbliver et projekt for den globalt orienterede elite. Som Socialdemokraternes partiformand Mette Frederiksen helt rigtigt har formuleret det, så er vi nødt til at finde nye måder »hvorpå vi kan få en større folkelig opbakning til det europæiske projekt«. Vi overkommer således aldrig EU’s legitimitetskrise ved at lukke øjnene og forsøge os med same procedure as last year.

Hvis vi skal redde EU, så skal der lyttes grundigt til det britiske nødråb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.