Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Derfor vinder Europas EU-skeptikere frem

Jordskredsvalg. Dansk Folkeparti kan ved det kommende valg blive det største danske parti i Europa-Parlamentet. Både De Konservative og SF risikerer derimod at ryge ud. Socialdemokraterne lider sandsynligvis et markant nederlag, og heller ikke Venstre vil stå godt.

Hvis man følger med i europæiske aviser og undersøgelser står det klart, at EU-skeptikerne vil få et gennembrud ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. »Jordskred« er den hyppigt benyttede metafor.

I Storbritannien står det skeptiske UKIP til at få et »kanonvalg«, kun overgået af Labour. For første gang nogensinde vil de konservative ikke være blandt de to største partier. De meget pro-europæiske liberale demokrater står til slet ikke at få nogen pladser. Nu raser debatten om, hvor vidt Storbritannien skal melde sig helt ud af EU, som premierminister David Cameron har åbnet op for.

I Frankrig ser det ud til, at op mod hver fjerde vælger vil pege på det nationale og højreorienterede Front National ved EP-valget i maj. Det er flere vælgere, end det socialistiske regeringsparti og det store borgerlige oppositionsparti vil få. Det er også første gang i historien, at det sker. Den upopulære franske præsident Francois Hollande kalder Front National »ekstremistisk«. Men det synes ikke at hjælpe ham. Tværtimod.

I Holland vil Geert Wilders’ Frihedsparti sandsynligvis også få et gennembrud, og det samme gør sig gældende for EU-skeptikere i bl.a. Østrig, Finland og Belgien. Det er dog ikke kun højreorienterede partier, der spås en markant fremgang. For det tyder på, at også venstreorienterede, globaliseringsfjendtlige partier i bl.a. Spanien, Portugal og Italien vil få stor folkelig opbakning.

Selv i Tyskland vinder skeptikerne frem, bl.a. i form af Alternative für Deutschland, der især markerer sig på euro-modstand, og det konservative regeringsparti CSU, der ønsker at slanke Kommissionen. Også i Tyskland er der stor bekymring for velfærdsturisme og indvandring.

ENDELIG ER DER Danmark. Som en nylig analyse i ugebrevet A4 viste, kan Dansk Folkeparti ved det kommende valg blive det største danske parti i Europa-Parlamentet. Både de Konservative og SF risikerer derimod at ryge ud. Socialdemokraterne lider sandsynligvis et markant nederlag, og heller ikke Venstre vil stå godt.

Især DF’s Morten Messerschmidt står til at få et godt valg med sit fokus på genetablering af den nationale suverænitet, genindførelse af grænsekontrollen og med sin insisteren på, at udlændingepolitikken skal styres af Folketinget. Dertil kommer forslag om, at EU’s budgetter bliver markant barberet, og at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet afbrydes.

Hvordan kan det nu være, at skeptikerne vinder frem? Ja, som netop Messerschmidt har peget på i sin seneste bog om EU-Domstolen, »Ingen over og ingen ved siden af«, så er EU ved at undergrave nationalstaternes suverænitet. Folkestyret skal afløses af et domstolsstyre, hvor EU-dommere opfører sig som politikere uden at have demokratisk mandat til det.

Derudover er det slet ikke vanskeligt at finde gode begrundelser for, hvorfor man bør stemme på EU-skeptikerne. EU har nemlig i højeste grad udviklet sig til at blive et udemokratisk, centraliseret og elitært projekt. Der er ganske enkelt ingen folkelig opbakning til EU. Og når befolkningerne en sjælden gang bliver hørt ved traktatafstemninger, så stemmer de nej til udvidelse af projektet.

Sammenlignet med en velfungerende nationalstat er der ikke samme høje grad af ansvarlighed og kontrol i EU-systemet. Her kan man pege på de mange fejl i budgetterne, på frås og svindel. I Danmark bliver en minister afsat, hvis han lyver over for Folketinget, som det skete med Morten Bødskov. Det er vanskeligere at føre kontrol med eurokraterne, også fordi der ganske enkelt ikke eksisterer en effektiv, kritisk offentlighed. Således giver det god mening, hvis Bødskov forsøges placeret på en toppost i EU.

ER DER I øvrigt nogen, der tror, at kommissionsformand Barroso og hans stab har nogen loyalitet over for de europæiske befolkninger? Er der nogen, der forstår de forskellige traktater? Er det ikke et problem? Og hvad med EU’s identitet? Har EU overhovedet nogen udover floskuløse idealer om fred og abstrakte forestillinger om menneskerettigheder? Nej, EU har ingen unik europæisk-kulturel identitet og kan af samme grund ikke fastsætte sine grænser. Derfor arbejder EU aktivt på at gøre det islamiske Tyrkiet til et medlem.

Som det er nu, bombarderes vi af love fra EU, og langt over halvdelen af lovgivningen er dikteret af EU. Ind kommer så næstformand for Kommissionen, Viviane Reding, og gør sig bramfrit til fortaler for Europas Forenede Stater. EU’s overstatslige målsætning har ganske vist ligget i kortene hele tiden, selv om vi har fået noget andet at vide. Herhjemme har befolkningen dog været så klog, at den har stemt nej til projektet, også til euroen, hvilket ifølge nylige beregninger har sparet os for omkring 340 milliarder kroner.

I min nye bog »Fortællingen om fredens Europa« argumenterer jeg for, at det kan blive katastrofalt, hvis EU får held med at ødelægge de kulturelt homogene nationalstater, der har skabt stabilitet og velstand i Europa. Nationalstaterne skaber nemlig fred indadtil ved at sikre en høj grad af sammenhængskraft. Og udadtil løser nationalstaterne problemet med bl.a. grænsestridigheder.

I EN NATIONALSTAT er magthaverne desuden valgt ind af folket og kan afsættes igen ved frie valg. Og borgerne identificerer sig her ikke kun med deres medborgere - det samme bånd findes slet ikke mellem f.eks. tyskere og grækere, der derimod synes at foragte hinanden - de identificerer sig også med deres politikere og staten. Det skaber som regel tillid og en lav grad af korruption.

Så der er gode forklaringer på, hvorfor EU-skeptikerne vinder frem. Tilsvarende er der også gode grunde til at stemme på dem. Er udmeldelse af EU så det eneste svar? Nej, ikke nødvendigvis, og de forskellige partier er heller ikke enige om løsningen. EU bør dog reformeres radikalt. Der bør indføjes langt flere forbehold, bl.a. på udlændinge-, social- og finanspolitikken, og det fælles samarbejde bør fokusere på frihandel frem for ideologiske utopier om en overstatslig union.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.