Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Derfor sagde jeg nej til bøfskat

»Skat på en enkeltstående drivhusgaskilde som oksekød vil være økonomisk ineffektiv og kan medføre, at vi blot skaber en række nye miljøproblemer.«

Kirsten Halsnæs
Kirsten Halsnæs

Medierne har på det seneste svirret med nyheden om, at et stort flertal i Etisk Råd anbefaler skat på oksekød, da det er en stor klimasynder. Et sådant forslag kan naturligvis få følelserne i kog, da mange jo kan føle, at der nu bliver rørt ved vigtige personlige frihedsrettigheder knyttet til mad.

Min personlige pointe her er, at det ikke så meget drejer sig om frihed og mad, men om hvordan drivhusgasudslip fra fødevarer kan reduceres billigst muligt. Som klimaforsker med mere end 20 års erfaring har jeg valgt ikke at støtte skatteforslaget, og det skyldes, at jeg ikke kan finde et solidt fagligt grundlag for flertallets standpunkt.

Efter min opfattelse bør vi på en helt konkret måde tage udgangspunkt i dansk landbrugs drivhusgasudslip, og mulighederne for reduktioner.

EU har sat som mål, at ikke-kvotebelagte sektorer som landbruget samlet skal reducere deres udslip med 40 procent i 2030, og det kan her meget vel ske, at byrdefordelingsaftaler vil kræve større reduktion af Danmark end de 30 procent. Sådan en udfordring kræver grundige økonomiske og tekniske analyser som basis for en omkostningseffektiv indsats.

Dansk landbrugs drivhusgasudslip udgjorde i 2014 19 procent af vores samlede udslip som rapporteret til FN, og her går skønsmæssigt halvdelen til husdyrproduktion ifølge mundtlige skøn fra eksperter.

En skat på oksekød ville afhængig af størrelsen måske kunne reducere vores forbrug med 30 procent, og det ville så svare til mellem tre og fire procent af Danmarks udslip. Hvis skatten kun var på oksekød ville det være endnu mindre.

Opnåelsen af en reduktion som f.eks. på EU-målets 40 procent ville kræve, at en langt bredere vifte af tekniske og adfærdsregulerende midler blev taget i brug.

Så vi må tænke hele landbrugsproduktionen ind og satse på en regulering, hvor det kan betale sig for den enkelte landmand at være effektiv.

Reduceret gødningsforbrug vil medføre mindre drivhusgasser, og det samme gælder efterafgrøder og øget biomasse på markerne, gerne knyttet til biogasproduktion. Fodring og effektiv husdyrdrift vil også reducere drivhusgasudslippene, og det samme gælder effektiv håndtering af gylle.

Hvis vi taler om skatter på fødevarer, er det en god økonomisk anbefaling, at skatterne bør pålægges alle drivhusgaskilder i landbruget, og får og andre drøvtyggere må naturligvis medtages.

Det samme gælder svin, da det samlede produktionssystem på trods af mindre drivhusgasudslip direkte fra dyrene jo også er en væsentlig kilde knyttet til gylle, foder og gødning.

Skat på en enkeltstående drivhusgaskilde som oksekød vil være økonomisk ineffektiv og kan medføre, at vi blot skaber en række nye miljøproblemer. Forbrugerne ville sikkert øge deres forbrug af svinekød, og så er vi tilbage til andre diskussioner om antibiotika-forbrug, dyrevelfærd og vandmiljø.

Udfordringen i drivhusgasreduktion i landbruget er stor, så jeg foreslår at droppe diskussionen om bøfskatter, og så komme i gang med nogle forslag, som virkelig kunne batte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.