Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Derfor gik det galt for DONG

Offentligt-privat samarbejde og anvendelse af metoder udviklet i den private sektor på det offentlige har været et stort nummer i Danmark i flere årtier. Årsagen er, at den danske offentlige sektor er så stor. På baggrund heraf er tankegangen, at denne store sektor og kompetencerne heri burde kunne udnyttes bedre, hvis der anvendtes ideer fra det private erhvervsliv.

Derfor forsøger det offentlige sig fra tid til anden som eksportør af alt fra bibliotekssystemer til arbejdsmarkedssystemer. Ofte er det endt galt med milliontab eller i det rene ingenting. Man forsøger også at indføre privatinspirerede aflønnings- og bonusordninger til offentlige ledere. Resultaterne heraf er ofte, at de blot blev yderligere en lønforhøjelse. Eller man forsøger med privat inspirerede tidsseriemålinger, hvilket resulterer i, at tiden går med – tidsregistrering.

Senest har man haft sagen med det offentligt ejede DONG, hvor DONG-ledelsen tydeligvis har haft en interesse i et helt bestemt resultat, fordi det kunne udløse millionbonusser, hvis selskabet senere blev børsnoteret. DONG har på trods af det fuldstændige statslige ejerskab opereret, som var det et privat selskab. Selskabets lønforhold og bonusser er som i den private sektor, men selskabet er styret efter en offentlig logik med politisk indsatte bestyrelse og en ledelse med fornemmelse for, hvordan de politiske vinde blæser.

Alt i alt har dette misk-mask af offentlig og privat logik skabt et selskab, som trods monopolstatus har været i stigende omfang nødlidende.

I statskundskabsforskningen er det en pointe, at den offentlige sektors logik er baseret på vælgerhensyn og ønsker om genvalg, hvilket er anderledes end markedslogikken. Den første logik drejer sig om magt, mens den anden logik drejer sig om profit.

Forsøger man inden for offentligt ejede virksomheder at agere under løsere former, som om man var et privat selskab, vil det ofte gå galt. De politiske hensyn vil altid overtrumfe hensynet til rentabilitet. Selskaber af denne type vil ofte ende med at skrante. De ansatte deri vil gengæld ofte kunne få aflønnings-, bonus- og aftrædelsesforhold, som overgår dem i tilsvarende stillinger i det private, fordi de politiske ejere er slappe ejere.

Hvis man havde lyttet til statskundskaben, var styringen af DONG de seneste mange år grebet helt anderledes an. Så havde man enten fortsat med et stramt reguleret energiselskab med den opgave at forsyne alle danskere med billigst mulig energi.

I mange år fungerede den slags selskaber ganske fint, og var med til at danne grundlaget for opbygningen af det danske velfærdssamfund. Den stramme regulering holdt den politiske indblanding i ave.

Det var først, da man begyndte at sammenblande offentlig logik og markedslogik, at det gik galt. Eller også havde man sat DONG på aktier på én gang, således at det var blevet et regulært privat selskab, som opererede på baggrund af ønsket om mest mulig profit til ejerne. Et sådant selskab ville også have været effektivt.

Det, man har gjort i DONG, og det, man er fortsat med via salget til Goldman Sachs, er at fortsætte den offentligt-private logik-sammenblanding. Godt nok har Goldman Sachs heldigvis fået vetoret mod alt for politiske udnævnelser, men det er kun et plaster på et misk-maskagtigt sår.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.