Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

Derfor er DR på vej ud: Vi vil ikke længere opdrages

Bent Winther Byline billede - Bent Winther
Bent Winther Byline billede - Bent Winther

Man skal mindre end et halvt århundrede tilbage, før borgerne – ikke mindst i Danmarks Radio – blev opfattet som nogen, der skulle beskyttes mod skadelige kulturelle påvirkninger.

Lørdag aften går det løs i Kiev, men 1966-78 var Danmark slet ikke med som deltager i Det Internationale Melodi Grand Prix. Én ting var, at en ny sejr ville være bekostelig for et lille land, der året efter skulle afholde arrangementet. Men konkurrencen blev også opfattet som noget underlødigt pop, der ikke var godt for danskerne at hengive sig til. Og lige som med Dansktoppen og andre top-10 lister, som DR afskaffede og foragtede, gav det i øvrigt slet ikke mening at stemme om, hvilken musik, der er bedst. Har man da slet ikke længere sans for kunst? Hvad er måske højest? Rundetårn eller et tordenskrald?

I en tid, hvor alle har adgang til alt altid, er det svært at forestille sig, at man ikke skal mere end nogle få årtier tilbage, før det kunstneriske formynderi, den elitære bedrevidenhed og den statslige opdragelse af den ukultiverede pøbel var et helt gennemgående træk ved den politiske tænkning. I Danmarks Radio, styret af politikerne i Radiorådet, var den gode smag, dannelsen og den løftede pegefinger en afgørende del af selve institutionens DNA – og det er hængt ved lige siden.

Mens DR forsøger at besegle sin position som historieskriver og bærende kulturinstitution ved at genudsende »Matador« for syvende gang – medieforhandlingerne står jo for døren – kan man på TV 2 Charlie for tiden følge en dramaserie om Radio Mercur.

Denne piratradio, der i 1958 begyndte at sende popmusik til den danske ungdom fra et skib i Øresund. Ved at gøre det fra internationalt farvand kunne man nemlig omgå den danske radiospredningslov.

Myndighederne forsøgte på alle måder at standse udsendelsen af den nedbrydende musik og det helt uacceptable brud på Danmarks Radios monopol. Men først i 1962 blev der vedtaget en særlov i Folketinget, som satte en prop i den maritime sender.

DR kapitulerede kort tid efter over for den nye musik, ungdommen og Jørgen de Mylius og etablerede P3. Senere brød lokalradioerne DRs monopol, og i 1988 var det med etableringen af TV 2 også slut med eneretten på landsdækkende TV. Pludselig var der børnefjernsyn med Bubber. Føj. »Lykkehjulet« med Michael Meyerheim, hvor lavt kan man synke? Og trolden Hugo fredag aften, Vorherrebevares. Den gode smag havde fået så voldsomt et skud for boven, og de kommende års konkurrence om seertal betød, at DR aldrig blev det samme. De finske TV-serier og helaftenstransmissionerne fra Den Kongelige Ballet vendte først tilbage, da man fik mulighed for at parkere den gode smag på særlige kanaler.

Danskerne vil ikke længere opdrages

Men forestillingen om, at DR er noget særligt og har en særlig opdragende mission – kaldet public service – lever videre. Her er for eksempel, hvad formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, skrev i en kommentar på Altinget sidste år.

Først refererede han indholdet af Radio- og Fjernsynslovens beskrivelse af public service, hvor ordene oplysning, undervisning, væsentlig information, dansk sprog og dansk kultur indgår. Og så tilføjede han:

»Det er de samme begreber, vi lægger vægt på, når vi skal opdrage vore børn. Og sådan ser jeg i virkeligheden public service: Det er samfundets ønske om at opdrage medborgerne til demokrati, medleven og deltagelse. Public service-medierne skal opdrage os, også kvalitetsmæssigt, som mediebrugere i en verden fuld af internationale medietilbud af mere eller mindre svag karakter.«

Som med bestræbelserne i sidste århundrede på at afværge de skadelige påvirkninger fra Melodi Grand Prix, Radio Mercur, udenlandsk popmusik, Big Brother og andre reality programmer, har Danmarks Radio altså stadig rollen som hele Danmarks far og mor, der skal guide og vejlede det ubeskyttede afkom gennem et farvand fuldt af farer.

Men danskerne vil ikke længere opdrages. Tiden er løbet fra det. Fortolkninger af, hvad public service i grunden betyder, er en kær disciplin, som medieforskere og DR-chefer i årtier har cyklet rundt i. Mangen et powerpointshow er i DR-Byen indledt med først at sværge troskab til dette udefinerbare begreb. I dag må man nok til manges fortrydelse konstatere, at det i en moderne verden, hvor medieudbuddet er enormt, og hvor foragten for elitære smagsdommere og statsanerkendt opdrageri aldrig har været mere ætsende, er svært at få begrebet til for alvor at give mening. Med mindre man udvander det til bare at betyde kvalitet og dække alt, der ikke er fake news, pornofilm og ølstafet for teenagere.

Det er især svært at retfærdiggøre, at man skal opretholde en mastodont til fire mia. kr. årligt for at stå vagt om denne public service. Kvalitet er der trods alt et kæmpe kommercielt marked for uden for Amager. Samme konklusion er kulturminister Mette Bock (LA) tilsyneladende nået til. I denne uge sagde hun på en konference i Odense:

»Det er en myte, at det kun er statsejede eller statsfinansierede medier, som kan levere public service. Vi skal tænke i et helt andet gear. Borgerne er fløjtende ligeglade med, om det kommer fra private eller offentlige aktører, eller om det kommer fra Danmark eller udlandet. De interesserer sig for indhold, og vi burde gøre det samme.«

Netflix og andre skal altså ifølge ministeren også kunne udbyde public service-programmer. Under overskriften »Antennerne Ude« vil ministeren i den kommende tid rejse rundt i landet og blive klogere på danskernes medieforbrug. Her vil hun finde ud af, at flertallet under 30 år næppe ved, hvad DR er, og slet ikke, hvad public service betyder.

Bent Winther er samfundsredaktør på Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.