Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Der er meget få skader ved omskæring

Der føres af enkelte læger, der udråber sig selv til omskæringseksperter, og af nogle få foreninger en veritabel propaganda for at forbyde omskæring.

Henri Goldstein.
Henri Goldstein.

Berlingske bringer, søndag 5. juni, en meget personlig artikel om en muslimsk læge, der er modstander af omskæring. Han er selv omskåret og har et negativt forhold til dette. Det er dog problematisk, når han udtrykker, at han har læst alt om omskæring. Litteraturen er righoldig, så en orlov på minimum seks måneder må man forvente brugt, hvis (næsten) al litteraturen skal læses. Man fornemmer som daglig læser af Berlingske, at journalisten nu støtter den verserende kampagne for at forbyde omskæring her i landet. Det er næsten klassisk: Vil man sige noget, agerer man mikrofonholder for en anden, der er engageret personligt – og citerer ukritisk hans/hendes holdninger. Dette er ikke forbeholdt omskæringsemnet.

Der er intet mærkværdig i, at en muslim eller en jøde, der er omskåret, står frem og taler mod sin egen baggrund. Det er dansk ytringsfrihed, men det er ikke ensbetydende med, at standpunktet er repræsentativt – ej heller rigtigt.

Der føres af enkelte læger, der udråber sig selv til omskæringseksperter, og af nogle få foreninger en veritabel propaganda for at forbyde omskæring. Værst er det næsten, når man finder, at der ikke er ligestilling mellem piger og drenge. Vedrørende kønsorganerne er der ikke lighed, og den engelske version af omskæring for piger er mutilation, mens for drenge er den mere neutrale glose circumcision svarende til forskellen i grundlaget.

Hvorvidt det religiøse påbud/tradition i islam er udgået fra Koranen, skal jeg lade være usagt. Men som livslangt medlem af Mosaisk Troessamfund kan jeg kun konstatere, at omskæring af drengebørn, otte dage gamle, har været gennemført i Danmark siden de første jøder officielt bosatte sig her i 1622. Mosaisk Troessamfund har altid fulgt landets love, og alle omskæringer har været gennemført af en læge eller superviseret af ham/hende. Den kristne dåbsceremoni har formentlig samme værdi i den kristne kirke som omskæringen på ottende levedag af drengene har i jødedommen, og den nuværende propaganda mod omskæring har enten ikke taget dette i betragtning – eller har ment, at det kan man blot omdefinere, uanset hvor meget man faktisk ved. At man blandt jøder i vid udstrækning skulle acceptere den såkaldte Brit Shalom, en alternativ omskæring, er rent ud sagt vås.

Der er produceret en del litteratur om omskæring, og i Danmark bringes næsten kun den, der taler negativt. Da dette ikke er et medicinsk debatforum, skal jeg blot konstatere, at man ofte undlader at bringe den videnskabelige kritik – som i videnskab er særdeles vigtig for den samlede forståelse. Den jødiske ceremoni finder sted med et otte dage gammelt spædbarn, og to store artikler konkluderer, at risikoen for komplikation er hhv. 0,1% (en israelsk artikel) og 0,2% (en amerikansk artikel). Langt de fleste omskæringer, f.eks. i USA, foretages netop på nyfødte. En større dansk artikel, der tillader sig en tvivlsom konklusion, omfatter mindre end fem jødiske mænd omskåret lige efter fødslen. Repræsentativiteten taler for sig selv. En højt estimeret dansk børnekirurg har anført en komplikationsrate på ca. fem pct. – men fortæller til et norsk tidsskrift, at jo tidligere omskæring udføres, jo mindre er komplikationsraten. Det bryder danske forbudstilhængere sig ikke om at offentliggøre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.