Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Der bør tænkes strategisk i brug af frivillige

Vibe Klarup Voetmann: I en rundspørge har seks ud af ti fynske lokalpolitikere tilkendegivet, at skal den kommunale velfærd opretholdes på nuværende niveau, må det ske gennem inddragelsen af frivillighed. Tallet er i sig selv en imponerende indikator på, hvor store udfordringer det danske velfærdssamfund står med lige nu.

Vibe Klarup Voetmann, Direktør i PsykiatriFonden.
Vibe Klarup Voetmann, Direktør i PsykiatriFonden.

Socialdemokraten Simon Kollerup advarer i en udtalelse om undersøgelsen mod overdreven brug af frivillige i den kommunale velfærd. Helt konkret sætter han hegnspælene ved kerneopgaverne. Disse kan man ikke overlade til de frivillige, for borgerne må kunne forvente uddannet personale, lyder argumentet. Det er et argument, som er blevet en evergreen i diskussionen om brugen af frivillige i velfærden.

Men måske er måske er tiden kommet til at genbesøge denne grundpræmis om, at det frivillige er et supplement. Måske stopper vi en vigtig kilde til innovation netop der. Kunne man forestille sig - uden at vi kompromitterer borgernes ret til velfærd - at udvikle måderne, velfærd skabes på, også kernevelfærd. Kunne man forestille sig, at frivillighed - fremfor et supplement - er en integreret metode i alle typer af velfærd? Jeg tror det.

Problemet med den nuværende diskussion er, at som det fremstår nu, er frivillige kræfter i det offentlige noget gedulgt, noget der kommer snigende uden aftale. På trods af, at vi især i de seneste fem år har set en kraftig vækst i brugen af frivillige i kommunerne, så er der stadig en løbende diskussion om, hvorvidt det er okay.

Frivilligrådet er enig i, at frivillige ikke i sig selv er løsningen på fremtidens velfærdsproblemer.

Men de store samfundsmæssige fordele, som alle er enige om, at frivillige bidrager med, bør ikke begrænses til randområderne af den kommunale velfærd. Et fælles nationalt tiltag kunne være at kaste boldene op i luften og se på, hvordan frivillige også kan være med til at skabe kernevelfærd. Uden at dette er udtryk for en gold nedskæringspolitik. F.eks. ser man for tiden 11 kommunale jobcentre rundt om i landet, hvor man har erkendt, at frivillige mentorer er særligt gode til at komme i kontakt med unge ledige med andre problemer end ledighed. Og i stigende grad erkender man rundt om i landet, at frivillige er et vældig konstruktivt element i en samlet beskæftigelsesindsats. Bare for at nævne ét kernevelfærdsområde, hvor frivillige allerede nu bidrager. Det frivillige potentiale dækker mere end de ensomme, de socialt udsatte osv.

Når nu velfærdssamfundet er i en særlig situation, hvor det offentlige skal levere velfærd for færre midler, så lad os da gribe muligheden. Man skal jo huske på, at en af det offentliges muligheder er at konkurrenceudsætte velfærd, altså flere private løsninger. En anden mulighed er imidlertid at se på, hvor samarbejdet med den tredje sektor kan skabe nye løsninger. Det kræver nye måder at agere på for både frivillige organisationer og kommuner. Med andre ord er det på tide, at vi begynder at tænke strategisk i udviklingen af inddragelsen af den tredje sektor.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.