Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Depressionspiller gør større skade end gavn

En stor dansk meta-analyse af depressionsmedicin har bragt sindene i kog. 20. juni udtaler Eskild Colding-Jørgensen fra Lægemiddelstyrelsen til Berlingske, at meta-analysen er på grænsen til en ansvarlig måde at være forsker på.

Han burde have oplyst, at han fra 2010 til 2015 havde en lederstilling i Lundbeck, en af verdens største producenter af depressionsmedicin. Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, mener, at forskerne har valgt selektivt blandt deres resultater.

Og ministeren opfordrer forskere til at »tænke sig grundigt om«, inden de farer i pressen med et budskab, som kan skade sårbare mennesker, og hun er »tilfreds med, at både fagfolk og mennesker med depression nu kan læne sig op af Lægemiddelstyrelsens vurdering i stedet for at frygte for deres medicin.«

Meta-analysen er den bedste, jeg har set af depressionsmedicin, og den bekræfter, hvad mange andre forskere, der er uafhængige af medicinalindustrien, har påvist, nemlig at medicinen ikke har nogen relevant effekt på depression. Patienterne siger selv, at medicinen ikke virker, når man spørger dem i forsøgene.

Derimod har den mange skadevirkninger. Halvdelen bliver afhængige af medicinen, som ændrer personligheden og sandsynligvis kan medføre permanente hjerneskader, herunder blivende forandringer i sexlivet. Medicinen medfører også en øget risiko for selvmord. Der er derfor al mulig grund til at frygte for at tage denne medicin. Patienter med depression har derimod gavn af psykoterapi, som endda reducerer risikoen for selvmord.

Man må ikke pludselig holde op med at tage psykofarmaka. Det kan være farligt pga. abstinenssymptomerne. Vi har lige holdt et kursus om, hvordan man trapper langsomt ud af psykofarmaka, og har lagt vejledninger mm. op på hjemmesiden www.deadlymedicines.dk, hvor der også er navne på læger og andre, som gerne vil hjælpe patienterne med at trappe ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.