Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kronikken

Den voksende ulighed er uretfærdig og forringer den sociale mobilitet

Vi vil øremærke fire mia. kr. årligt til at give alle børn en god start i livet. Pengene skal komme fra en effektiv indsats mod skattely. Der skal gøres noget internationalt, og herhjemme skal vi lukke huller i lovgivningen.

Pia Olsen Dyhr.
Pia Olsen Dyhr.

Det er egentlig en rystende nyhed, som ikke har fået meget opmærksomhed. Nemlig at mens det i 2003 var hvert fjerde barn af underklassen, der selv endte i underklassen, var det i 2013 vokset til mere end hver tredje. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den sociale mobilitet er faldende, og tallet rummer både menneskelige tragedier og en udfordring for samfundsøkonomien, for det er dyrt for samfundet, at flere i den kommende generation risikerer at stå uden en god uddannelse og et godt job, hvor de kan bidrage til samfundet.

Vi ser i disse år en stigende ulighed, som i sig selv er hamrende uretfærdig, og som samtidig fører til et fald i den sociale mobilitet, der burde bekymre alle. Det viser en række internationale studier. Uligheden stiger i de fleste lande, og OECD og IMF advarer indtrængende mod de negative konsekvenser af stigende ulighed – herunder at ulighed hæmmer den økonomiske vækst. I Danmark har uligheden med få afbrydelser været stigende, siden Venstre fik regeringsmagten i 2001. Danmark er stadig blandt de mest lige lande, men det er på en sørgelig baggrund af stigende ulighed næsten overalt – og formuerne er alt andet end lige fordelt: ti pct. af danskerne ejer mere end halvdelen.

Ifølge den officielle statistik. For selv om vi ved, at de rige har store formuer skjult i Panama og andre skattebanditstater, så ved vi ikke hvor mange. Andre mia. unddrages beskatning gennem komplicerede skattetransaktioner udført af multinationale firmaer. Regeringen har travlt med at fortælle os, at der ikke er råd til mere velfærd i kommuner, bedre kvalitet i uddannelserne og meget andet – den skærer løs med sit omprioriteringsbidrag – men realiteten er, at der ligger masser af velfærdsfinansiering i en effektiv indsats mod skattely.

SF har en række forslag, som vil blive præsenteret på SFs landsmøde i weekenden, til at få de penge i statskassen. Vi vil øremærke fire mia. kr. årligt til at sikre, at alle børn får en god start i livet. Det er et dobbelt livtag med uligheden – vi inddrager de penge, som de rige uretmæssigt har raget til sig, og vi bruger dem på en måde, der kommer alle børn til gode, men især de alt for mange, der ellers ville have fået en dårlig start i livet.

Præcis hvordan de fire mia. kr. bruges bedst til fordel for vores børn, er vi åbne over for, for der er mange ideer og synspunkter om, hvad der virker bedst. Generelt tyder meget dog på, at de allerførste år er det vigtigste. Derfor er vores første udspil følgende:

Fødeafdelingerne skal have et løft, så det bliver muligt at beholde mor og barn lidt længere, når der er behov for det. Der skal afsættes flere penge til sundhedsplejersker, og der er især grund til at prioritere unge, uerfarne forældre med social eller psykisk belastning, der har svært ved give deres baby den gode start i livet.

I daginstitutionerne er der skåret voldsomt ned gennem mange år, og SF ønsker et økonomisk løft, så det bliver muligt for kommunerne at sikre, at der højst er tre vuggestuebørn og seks børnehavebørn pr. voksen. Det er til gavn for alle børn – og deres forældre – men især vigtigt for børn, der f.eks. halter bagefter i sproglig udvikling.

De løbende økonomiske stramninger har også ramt folkeskolen, der samtidig har fået nye opgaver med kravet om inklusion og folkeskolereformen. De opgaver kan ikke løses samtidig med, at der løbende skæres ned, og det går værst ud over de børn, der i forvejen har problemer. Dem kommer der forhåbentlig færre af i takt med, at der sættes kræfter ind i forhold til før-skole alderen, men det kan vi ikke vente på. Folkeskolen skal have flere ressourcer, og jeg mener, at det vil være en god prioritering at bruge en del af dem til flere to-voksen timer. Det vil være til gavn både for de dygtige, de gennemsnitlige og de svage elever.

Og så har vi brug for et opgør med fattigdom. Vi har en regering, der med åbne øjne kynisk har skubbet 11.000 børn ned under fattigdomsgrænsen ved at indføre et brutalt kontanthjælpsloft, selv om vi ved, at bare et års fattigdom kan skade et barns muligheder senere i livet. Den papirtynde argumentation er, at det skal kunne betale sig at arbejde, selv om regeringens egne tal viser, at nedskæringerne ikke medfører nogen ændring i det – meget lille – antal danskere for hvem der ikke er en økonomisk gevinst ved at arbejde. Regeringen indrømmer også, at så få som 700 kommer i job ved fattigdomsmanøvren, men selv det tal er uden tvivl for højt – hvis man medregner den negative effekt af børnefattigdom. Ja, jeg tror, at færre kommer i job på lang sigt, fordi flere børn bliver slået ud af kurs som følge af fattigdom. Desværre formår – eller vil – Finansministeriet ikke regne på denne sørgelige virkning, men den forsvinder jo ikke, fordi man kigger den anden vej.

En målrettet indsats for at give alle børn en god start i livet vil efter min opfattelse ikke alene være humanistisk og retfærdig, men også den allerbedste investering i fremtidens velfærdssamfund.

Men findes pengene? Ja, det gør de. Lad mig nævne nogle tal:

• Svindlen med udbytteskat alene kostede statskassen over seks mia. kr. i perioden 2013-2015 – her ligger altså to mia. kr. om året.

• EU-Kommissionen har lige foreslået et nyt momsopkrævningssystem for EU, der vil slå ned på den momssvindel, der koster EUs kasser 375 mia. kr. årligt.

• Og OECD har opgjort, at manipulation med selskabsskat fører til skatteunddragelse for 750-2.000 mia. kr. årligt.

At skaffe ekstra fire mia. kr. til den danske statskasse – vi forestiller os, at det fulde beløb nås senest i 2020 – er så absolut realistisk.

Vel at mærke hvis man gør det nødvendige. Meget kræver en international indsats, og her er det meget glædeligt, at stærke kræfter i OECD og EU arbejder systematisk og konkret for at stramme garnet om skattesnylterne. De to vigtige spor er udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne kombineret med offentliggørelse af en del af disse, og realisering af de allerede vedtagene principper for fordeling mellem landene af retten til at beskatte selskabers overskud. Der er kræfter, og også regeringer, som modarbejder bestræbelserne med en patetisk henvisning til national suverænitet, som multinationale og svindlende rigmænd utvivlsomt fniser af, mens de flytter milliarder over grænserne. Så der skal kæmpes, og endemålet er en global skatteaftale og kontrolmyndighed under FN – ikke fordi vi har råd til at vente til det engang bliver en realitet.

Herhjemme kan vi også gøre mere, selv om regeringen prøver at skubbe alt over på det internationale. Der er brug for strengere straffe – det plejer at være noget for de borgerlige partier, og her er et område, hvor der er grund til at tro, at strengere straffe virker. Desuden skal vi have flere ressourcer til SKAT. Det er i dag sådan, at kun et lille mindretal af virksomhederne bliver lignet, og det er meget typisk, at ressource-udsultede SKAT sådan har sjosket bagefter i sagen om Panama-papirerne. Og så er der stadig huller i skattelovgivningen – blandt andet om kommanditselskaber – som skal lukkes. Det er bare med at komme i gang!

For efterlader vi en stor del af befolkningen på togperronen, mens de riges lyntog – tilsat en god portion fup og fiduser – kører videre, risikerer vi at miste hele fundamentet for vores samfund. For SF er det afgørende, at alle kommer med, også de sidste, og det kræver en målrettet indsats i forhold til vores børn – det er typisk i de allerførste år, at det går galt. SF’s vision er, at vi ikke er tilfredse, før de sidste kommer med. Og det er helt passende, at skatteålene betaler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.