Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Den nye vindermand har store muskler

TEGNING: CLAUS BIGUM
TEGNING: CLAUS BIGUM

I intet andet land bliver der afholdt så mange motionsløb per indbygger som i Danmark, og intet andet folk løber så mange kilometer og styrketræner så mange timer i fitnesscentre som danskerne.

Danmark er inden for de seneste år blevet en nation af fitness-junkier.

Jeg har en tvillingebror, som er tidligere elitesportsudøver. I dag er han løbetræner for nogle af Danmarks bedste mellemdistanceløbere og fysisktræner i en superligaklub. Vi ligner hinanden så meget, at jeg engang har optrådt som os begge to i samme TV-program, uden at vores familie og venner opdagede det.

Men det har vi ikke altid gjort.

En dag for fem år siden vejer vi os på den samme badeværelsesvægt. Min tvillingebror vejer 11 kilo mere, end jeg selv gør. I muskler vel at mærke. Dagen efter meldte jeg mig ind i et fitnesscenter og gik i gang med at styrketræne. Ikke for at være sund. Kun for at få større muskler.

Dengang var der kun et enkelt fitnesscenter i nærheden af, hvor jeg bor. Jeg tog hurtigt på i muskler, og i min vennekreds blev jeg kendt som »kroppen«, fordi jeg var den eneste, der løftede jern. Det var en god tid. Jo flere muskler jeg fik, desto mere smilede pigerne til mig på gaden.

Jeg har taget 11 kg på i muskler siden dengang på badevægten for fem år siden. Men jeg bliver ikke kaldt for »kroppen« længere. For i dag træner næsten alle i min vennekreds. Lægen, advokaten, statistikeren, TV-produceren. Det gør vi i de fem fitnesscentre, der ligger lige der, hvor jeg bor.

Når jeg går på gaden, smiler pigerne stadig. Men det er ikke til mig. Det er til muskelbundtet lige bag mig. Derfor må jeg hele tiden træne mere.

For fem år siden sagde min tvillingebror på en familieferie, at han var afhængig af at træne. Dengang grinede jeg ad ham. I dag er jeg selv en fitness-junkie, der får abstinenser, når jeg ikke træner, ligesom junkien, der ryster, hvis han ikke får sine stoffer.

Jeg har en god uddannelse og et godt job. Opskriften på vindermanden for bare fem år siden. Men i dag er det ikke nok. I dag er den trænede krop blevet endnu et parameter, som man skal præstere på.

Den trænede krop er blevet et nyt statussymbol på linje med en god karriere. Muskelbundtet er ikke længere en stereotyp, som man ser ned på. Den veltrænede rengøringsmand på arbejdspladsen er ham, som jeg selv og mine kolleger er misundelige på. Det har givet »tabermændene« uden »det gode job« mulighed for at blive vindere. På den måde virker det nye statussymbol skeludlignende.

Men for de tidligere vindermænd er det en katastrofe.

Vi knokler på arbejdet, vi knokler derhjemme, og nu skal vi også knokle i fitnesscenteret. Med en alt for lang arbejdsuge og med en kæreste, der ikke synes, at man er nok hjemme, bliver det en enorm stressfaktor også at skulle nå i fitnesscenteret ti timer om ugen.

Men hvilket valg har man?

Hvis du fortsat vil være »vindermanden«, som kvinderne vil have, så melder du dig ind i et nyt fitnesscenter med tungere håndvægte og skyller stressen ned med en stor proteinshake.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.