Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Den næste præsident

»Obama har i sine syv år været en af de mest polariserende amerikanske præsidenter, og hans popularitet er fortsat negativ.«

Peter Kurrild-Klitgaard.
Peter Kurrild-Klitgaard.

Om præcis et år vil USAs nye, 45. præsident blive svoret ind, og næsten uanset valgets udfald, vil det – med en træt kliché – være historisk.

Vinder Hillary Clinton, får USA landets første kvindelige præsident. Bliver det en af Republikanerne Marco Rubio eller Ted Cruz, vil man få den første med latinamerikansk baggrund, og skulle det usandsynlige ske, at det bliver erhvervsmanden Donald Trump, vil det være en af de få gange, at det bliver en helt uden politisk erfaring og den første sådanne i 64 år. Vinder Jeb Bush, vil det være første gang, én familie har leveret tre præsidenter og over kun to generationer. Rubio vil være USAs tredjeyngste nye præsident, mens Clinton vil være den næstældste.

Men hvem af disse, der ikke blot får deres partiers nomineringer i de kommende måneder, men også vinder valget første tirsdag i november, må på nuværende tidspunkt siges at være ganske usikkert. Bookmakerne har fortsat Clinton som klar favorit – men alligevel ikke mere end lidt over 50:50.

Det er der historisk logik i. Når valgforskere ser på, hvad der som regel har stor betydning for udfald af amerikanske præsidentvalg, er der især tre bemærkelsesværdige faktorer.

Den første og mest tungtvejende er næsten altid samfundsøkonomien: Er det gået godt med den i den forgangne valgperiode, stemmer vælgerne overvejende på kandidaten fra det parti, der har haft embedet. Er det gået skidt, stemmer de overvejende på kandidaten fra oppositionspartiet. På den front er resultaterne »lunkne«: Den økonomiske udvikling er positiv, og ledigheden er faldende. Men i et historisk perspektiv er ingen af delene spektakulære, og niveauerne for ledighed og husstandsindkomster er fortsat under, hvad de var i årene forud for finanskrisen og Obamas valg i 2008.

Den anden vigtige faktor er noget så simpelt som, hvor længe et parti har været ved magten. Dette slider historisk set på et parti – fordi problemer uvilkårligt akkumulerer. Det er kun sket én gang siden 1948, at et parti har vundet posten mere end to gange i træk.

Den tredje centrale faktor er den siddende præsidents popularitet, som historisk smitter af, positivt som negativt – også når vedkommende ikke selv er på stemmesedlen. Obama har i sine syv år været en af de mest polariserende amerikanske præsidenter, og hans popularitet er fortsat negativ (minus fem pct.), ligesom den har været størstedelen af tiden siden 2010. Clinton vil skulle træde ud af Obamas skygge for at have en solid chance.

Tilsammen peger disse faktorer på et muligvis ganske tæt valg.

Men mens vi ikke ved, hvem der vinder, ved vi til gengæld, at den pågældende – Demokrat eller Republikaner, mand eller kvinde, med stor eller lille erfaring, midtersøgende eller ej, katolik eller protestant, anglo- eller latinamerikaner – vil stå over for præcis de samme problemer, som Obama og i et vist omfang hans forgængere. Den amerikanske forbundsstat kører år efter år med enorme og voksende budgetunderskud, der bringer landet længere ud i bundløs gæld. Obamas fortsat dybt upopulære sundhedsreform er ved at falde fra hinanden, økonomisk og strukturelt. USAs rolle i verden skal justeres til det faktum, at man fortsat er voldsomt engageret mange steder i verden og dårligt kan andet, men at succeserne er beskedne og vælgerne trætte.

Og uanset hvem vinderen bliver, vil vedkommende skulle have sin politik gennem en kongres, hvor det andet parti enten vil have flertal eller udgøre et mindretal stort nok til at blokere. Det bliver ikke let.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.