Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Den gode vilje kan være ond

Det er en højst udemokratisk opfattelse, at borgerne ikke har godt af for megen oplysning, og at medierne bør udvise ansvar ved at pålægge sig selv-censur. Men fortielse tjener sjældent noget godt formål. Og tavshed duer slet ikke til at skabe social tillid. Snarere tværtimod.

Michael Böss: »Tavsheden bidrager til angsten og mistroen. Ved at undlade at blotlægge den psykiske og sociale undertrykkelse, der foregår i svenske indvandrerghettoer, er de med til at fastholde den.» FOTO: SCANPIX
Michael Böss: »Tavsheden bidrager til angsten og mistroen. Ved at undlade at blotlægge den psykiske og sociale undertrykkelse, der foregår i svenske indvandrerghettoer, er de med til at fastholde den.» FOTO: SCANPIX

Det har længe været almindeligt at møde to – udokumenterede – påstande, nemlig at forholdet mellem muslimske og etniske danskere er præget af mistillid, og at der i det danske samfund er en hadstemning over for muslimer. Hvis årsagerne ikke tilskrives DF og »voksende nationalisme«, hævdes det at være mediernes skyld. Efter terroren i Paris og Bruxelles og overgrebene i Köln, fornemmer jeg, at medieargumentet er blevet hyppigere. Når jeg modtager indlæg på Facebook, hvor det bliver hævdet, at »medierne oppisker had og angst«, spørger jeg altid: Hvordan? Svaret er som regel, at det sker gennem deres reportager. Det ville være bedre, hvis man undlod at fortælle om terroren.

Denne opfattelse bygger på en højst udemokratisk opfattelse af, at borgerne ikke har godt af for megen oplysning, og at medierne bør udvise ansvar ved at pålægge sig selv-censur. Men fortielse tjener sjældent noget godt formål. Og tavshed duer slet ikke til at skabe social tillid. Snarere tværtimod. Det gælder også i flygtningespørgsmålet. Her kunne det med et lignende argument hævdes, at medierne burde fortie tal, der viser, at integration af flygtninge ud over et vist antal er en uoverkommelig opgave for samfundet og vil forårsage store sociale og kulturelle problemer.

En sådan tavshedspolitik har været en almindelig praksis i Sverige i mange år. Og traditionen for at fortie ubekvemme sandheder fortsætter. Ifølge Jyllands-Postens sveriges-ekspert og debattør, Mikael Jalving, indrømmede det borgerlige parti Moderaternas kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth for nylig, at hun måtte ty til alternative netmedier for at informere sig om fakta om indvandringen og dens sociale konsekvenser. Jalving interviewede desuden journalisten Gunnar Sandelin og antropologen Karl-Olav Arnstberg, som har udgivet to bøger – om henholdsvis mediernes selvpålagte tavshed og følgerne af den igangværende befolkningsudskiftning – uden, at nogle af bøgerne er blevet omtalt eller anmeldt. Alligevel solgte den første 12.000 eksemplarer.

Da der i sidste uge var udbredt tavshed i medierne om, at en af de terrormistænkte fra de seneste arrestationer i Belgien er svensk statsborger, anklagede kommentatoren Hanna Gadban fra Svenska Dagbladet de etablerede medier for at svigte deres demokratiske ansvar. Ifølge et citat i Berlingske i mandags skrev hun: »Et af de vigtigste udtryk for ytringsfriheden er hæderlig journalistik. Desværre ses der i dele af de svenske medier en foruroligende tendens til at vælge de kritiske spørgsmål fra. Dette mærkes ofte, når spørgsmål om Sveriges forbindelser til islamisk terrorisme dukker op. Handler det om angst for at blive stemplet som islamofobisk? Eller er det muligvis en naiv opfattelse underbygget af et kollektivt syn på Sveriges muslimer som en homogen gruppe i kombination med en velmenende intention om ikke at ville krænke?«

Ved netop ikke at rapportere og informere forstærker de svenske medier altså i virkeligheden stereotyper. Derved bidrager tavsheden netop til angsten og mistroen. Ved at undlade at blotlægge den psykiske og sociale undertrykkelse, der foregår i svenske indvandrerghettoer, er de med til at fastholde den. Og det til trods for »den gode vilje«. Efter en konsekvens-etisk vurdering er viljen derfor – som i filmen af Bergman og August – slet ikke god, men ond.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.