Kommentar

Den forlorne frihed

Bylinefoto: Peter Kurrild-Klitgaard.
Bylinefoto: Peter Kurrild-Klitgaard.

Socialistisk Folkepartis formand, Pia Olsen Dyhr, har i et forsøg på at relancere sit trængte parti valgt at erklære, at dets mål nu skal være at skabe mere »frihed«. Men der er omtrent så megen frihed i SF-lederens politik, som der er hare i forloren hare.

Historisk har frihed i århundreder først og fremmest været set som fravær af tvang: At man som menneske er frit, når andre ikke med vold eller truslen om vold forhindrer én i at gøre det, man selv ønsker.

Så man har f.eks. religionsfrihed, når man ikke trues med straf eller forfølgelse, hvis man tilhører eller praktiserer en anden religion end den, magthavere måtte ønske. Man har økonomisk frihed, når man ikke berøves de penge eller værdier, man har erhvervet sig retmæssigt, eller når man ikke forbydes at handle med andre mennesker.

Man kalder ofte dette klassiske frihedsbegreb for »negativ frihed – ikke fordi det er dårligt, men fordi friheden defineres som fraværet på sin modsætning. Det eneste, der behøves, for at mennesker er frie (i almindelighed eller i en konkret sammenhæng) er, at andre holder sig tilbage. At de ikke med vold eller trusler forhindrer mennesker i at gøre med dem selv og deres ejendom, hvad de måtte ønske. Så når man i de klassiske borgerretserklæringer oplistede frihedsrettigheder, var disse først og fremmest ment som begrænsninger på politiske magthaveres brug af statsmagten.

Denne frihedsopfattelse lever op til nogle helt simple forudsætninger: Så længe grænserne mellem »dit« og »mit« er rimeligt præcist defineret, er ét menneskes ret til frihed umiddelbart forenelig med andres. De kan naturligvis komme i konflikt, men som regel kan den enes frihed sameksistere problemfrit med den andens. Min frihed til efter forgodtbefindende at ryge eller ikke ryge i mit eget hjem begrænser ikke andres tilsvarende ret. Min frihed til at tro på den ene gud eller den anden eller slet ikke, tvinger ikke andre til at tro på noget som helst.

Helt anderledes med den »frihed«, som socialisterne (oftest) taler om – og som illustreres meget fint af Olsen Dyhrs egen retorik. Denne defineres næsten altid »positivt« – om evnen »til« at kunne gøre noget givent. Man er ikke fri, hvis man ikke kan købe det, man gerne vil, eller ikke kan få den uddannelse, man gerne vil, osv. Her står problemerne i kø.

For det første bliver friheden nærmest absurd at have som mål al den stund, at ingen så nogensinde kan blive »frie«. Eftersom menneskers ønsker er uendelige og uudtømmelige, er ufriheden dermed også allestedsnærværende. Jeg er f.eks. 169 cm høj, fynbo og menneske, og jeg er så »ufri«, hvis jeg ikke kan være to meter høj, amerikaner og halvgud?

For det andet er den enes »positive« frihed altid automatisk i konflikt med andres frihed. Man kan f.eks. ikke på samme tid have frihed til at ryge og frihed til at være et sted, hvor der ikke ryges. Alle mennesker kan ikke have friheden til at komme til orde det samme sted på samme tidspunkt osv.

Sidst, men ikke mindst, bliver denne forlorne frihed uvilkårligt autoritær og måske endog totalitær i sine konsekvenser. For hvis »frihed« er et krav om, at andre ikke blot skal blande sig uden om, men sørge aktivt for, at bestemte ønsker opfyldes, forudsætter den derfor i sin konsekvens altid i praksis, at »nogen« må gøre noget for at »frigøre« borgerne – og det vil typisk sige, at staten skal tage fra nogle og give til andre. Dermed bliver sfæren af henholdsvis »dit« og »mit« udvisket til et altomfattende, kollektivistisk »vores«, og hvis ufriheden er potentielt allestedsnærværende, bliver statens magt det også.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.