Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Den evige evaluering af alting giver os alle stress

Der findes efterhånden ikke den ting, som vi ikke bliver bedt om at evaluere. Evaluering giver indsigt, som kan bruges på at optimere hvad-end-det-nu-måtte-være. Nu er turen også kommet til os selv, men det er på bekostning af den lykkelige uvidenhed.

»Stop med at slå dig selv oven i hovedet« er budskabet i en video, som DR P3 har lavet, hvor en bokser tæsker løs på sig selv verbalt og fysisk. Men det er som at sige »hold op med at drikke« til en alkoholiker. »Folk siger, Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.« Hvorfor føler så mange unge mennesker behov for at slå sig selv i hovedet, at P3 laver en video om det?

Jeg er en af dem, som P3-videoen henvender sig til. Jeg slår jævnligt mig selv i hovedet, og nogle gange er det endt i en knockout, og jeg har søgt læge. Tæskene er typisk mentale, men de kan også være verbale.

Det var min kæreste, der først bemærkede, hvor ofte jeg startede sætninger med at sige »Jeg er bare sur på mig selv, fordi jeg…« Sidenhen er det gået op for mig, at andre mennesker viser samme tendenser, når man f.eks. er på besøg hos en ven, og de føler behov for at kommentere rodet i samme øjeblik, man træder ind ad døren, eller undskylder at sovsen blev for salt.

Hvorfor er det, at man kritiserer sig selv? Det er vel fordi, man vil komme andre i forkøbet. Fordi man tror, at kritik fra andre slår hårdere. Men det, viser P3’s video, er noget vrøvl.

Bum, klask, stress

Kritik kan godt være en god ting. Konstruktiv kritik, folkens, er det ikke det, vi altid har lært i skolen? Feedback man kan tage ved lære af, blive bedre, nå de højere taksonomiske niveauer. Det handler om at lytte til lærerne og tage deres kritik til sig, sådan får man 12. Hvis jeg har lært noget som helst af mine 18 års uddannelse, må det være det.

Lærernes første konstruktive kritik til mig var til skolehjem-samtalerne, hvor jeg altid fik at vide, at jeg skulle sige noget mere, for jeg var jo dygtig, jeg skulle bare lære at vise det. Og dygtig var jeg da, men også stille, for jeg var genert og tilbageholdende af natur, men jeg gjorde, hvad der blev sagt, og begyndte at række hånden op i timerne.

Det gav resultater. Meget konkrete resultater i form af 10- og 12-taller, og de fortsatte hele vejen op gennem gymnasiet og universitetet med, fordi jeg havde lært værdien af at lytte til feedback fra andre og sågar at efterspørge den, hvis den manglede.

Jeg måtte altid vide, hvordan jeg kunne gøre det endnu bedre, så jeg kunne leve op til mine egne og andres forventninger og realisere det potentiale, jeg fik at vide, at jeg havde.

Så jeg lyttede til underviserne, der sagde, at jeg var dygtig og kunne føre det vidt, udgive artikler, tage en ph.d. Jeg lyttede til karrierevejlederne, der mindede os om cv’et og studiejob og frivillighed og jobansøgninger. Jeg lyttede ikke til mit eget stilfærdige hjerte, der gerne ville læse Harry Potter, men jeg gjorde, hvad der blev sagt, tog imod de mange gode råd, der ville hjælpe mig fremad, gøre mig bedre, for det, har jeg lært, er det rigtige at gøre.

Bum, klask, stress. Set i bakspejlet giver det selvfølgelig sig selv, at man ikke kan det hele. At der er begrænsninger for, hvor god man kan være til ting. Men det er ikke den mentalitet, vi lærer, for det er ikke den mentalitet, vi ser omkring os.

Den evige evaluering

Tendensen i samfundet er tydelig. Tænk blot på alle de evalueringer, vi evigt og altid skal udfylde, når vi har købt en vare, været til et kursus, set en reklame, spillet et mobilspil, gået igennem en butik, været et sted på Google Maps.

Grunden til evalueringerne er altid den samme. Vi skal udfylde dem, så vi kan hjælpe hvem-end-det-nu-er med at blive bedre til det, de laver. Udvikling, forbedring, fremskridt. Der er altid noget, der kan blive bedre. Underforstået – det er aldrig godt nok.

Hvorfor er det især unge mennesker, der slår sig selv i hovedet? Jeg vil vove at påstå, at det er fordi, vi er et produkt af vores tid. En tid, hvor vi bliver klogere og klogere, så vi kan gøre tingene bedre og bedre. Det gælder jo hele tiden for samfundet om at forbedre sig.

Derfor findes der Gallup-undersøgelser og Statistikbanken, derfor render fodboldspillere rundt i GPS-sportsBH’er, derfor logger hjemmesider din aktivitet. For jo større indsigt du har i noget, jo nemmere kan du identificere fejl og mangler og rette op på dem. Forbedre processen eller produktet. Og det er den samfundstendens, som vi unge mennesker har taget til os i en sådan grad, at vi bruger den på os selv.

Men det, vi glemmer, er, at det fromme ønske om at forbedre sig dækker over en underliggende antagelse om, at man ikke er god nok. Og når vi i tidens ånd begynder at evaluere os selv, bliver vi bevidste om, præcis hvordan vi ikke er gode nok. Og så er det, at vi slår os selv i hovedet.

Susan Bjørn er kandidatstuderende i spanske og spanskamerikanske studier ved Syddansk Universitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.