Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Demofobi?

Et demokrati er ikke blot en maskine, som træder i funktion hvert tredje-fjerde år i forbindelse med udskrivelse af valget. Et demokrati, som fungerer, består også i en løbende hensyntagen til befolkningens ønsker og præferencer på baggrund af en bredspektret dialog .

Peter Nedergaard: »Beslutningstagerlaget burde være i stand til at udøve selvkritik og indrømme, at man selv kan tage fejl, og befolkningen kan have ret. Det er imidlertid meget få gange, at man oplever noget sådant, selv om det sandsynligvis ville være med til at mindske politikerleden gevaldigt.« FOTO: SCANPIX
Peter Nedergaard: »Beslutningstagerlaget burde være i stand til at udøve selvkritik og indrømme, at man selv kan tage fejl, og befolkningen kan have ret. Det er imidlertid meget få gange, at man oplever noget sådant, selv om det sandsynligvis ville være med til at mindske politikerleden gevaldigt.« FOTO: SCANPIX

Demofobi er angst for folket og folkets holdninger. Noget kunne tyde på, at demofobien har ramt dele af beslutningstagerlaget i Europa. I hvert fald høres ganske ofte udsagn om, at befolkningen ikke har forstået dit, eller at de har ladet sig manipulere til at mene dat. I den forbindelse høres ofte det upræcise ord »populisme« anvendt, når befolkningen reagerer på tværs af beslutningstagerlaget.

Det er måske ikke så nyt endda. Hvad der imidlertid kan overraske, er når reaktionen på befolkningens holdninger er at give den mere af, hvad den ikke ønsker. Nærmest som om, at man tænker, at »så kan de lære det«.

Hvis befolkningen vil have mindre integration i EU, er svaret herpå visse steder at give dem mere. Hvis befolkningen ønsker mindre indvandring eller en mindre åben flygtningepolitik, er reaktionen hos visse beslutningstagere at fortsætte som hidtil.

Hvis man vil have et demokrati til at fungere, er en sådan reaktion sandsynligvis ikke nogen god idé. Et demokrati er ikke blot en maskine, som træder i funktion hvert tredje-fjerde år i forbindelse med udskrivelse af valget. Et demokrati, som fungerer, består også i en løbende hensyntagen til befolkningens ønsker og præferencer på baggrund af en bredspektret dialog .

Det indebærer også, at beslutningstagerlaget er i stand til at udøve selvkritik og indrømme, at man selv kan tage fejl, og befolkningen kan have ret. Det er imidlertid meget få gange, at man oplever noget sådant, selv om det sandsynligvis ville være med til at mindske politikerleden gevaldigt.

Der er flere områder, hvorpå det oplagt kunne ske i en dansk sammenhæng. EU er en tilbagevendende skillelinje mellem beslutningstagere og befolkning. Sandsynligvis skyldes det, at området slæber rundt på den arvesynd, at beslutningstagerne oprindeligt »solgte« emnet som et rent økonomisk samarbejde. Kraftige røster i folkehavet påstod ganske vist, at det også i høj grad drejede sig om et politisk samarbejde, men de blev skubbet til side, selv om de havde ret.

Senere på samme bane ville beslutningstagerlaget have Danmark med i den økonomiske og monetære union. Det ville gå meget skidt, hvis man ikke gik med, hævdedes det. Befolkningen stemte alligevel nej hertil, og denne beslutning viste sig efter alt at dømme at være klogere end beslutningstagerlagets anbefalinger.

Befolkningen – f.eks. repræsenteret af diverse borgmestre på den københavnske vestegn – mente også i årtier, at der burde ske stramninger i indvandringspolitikken, idet det ellers ville medføre betydelige integrationsproblemer. Beslutningstagerlaget ville i lange perioder overhovedet ikke tale om emnet. I dag kan de fleste se, at befolkningen havde ret, og beslutningstagerlaget uret.

Alt i alt tyder ikke meget på, at demofobien som helhed er vel anbragt. Det er således ikke kun fordrende for demokratiet at skippe den og måske lytte mere til befolkningen. Det kan endda vise sig at være sagligt særdeles klogt at tage ved lære heraf.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.