Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

De unge parkeres på kontanthjælp

Sidste år var der 43.000 unge under 30 år på kontanthjælp. De 26.000 (!) blev erklæret ikke-job-parate. Dvs. 61 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere kan – ifølge sagsbehandleren – ikke bestride et job eller påbegynde en uddannelse. Det er et bekymrende højt antal, særlig når man tænker på, at det er unge mennesker med livet foran sig.

I Cepos har vi undret os over, at så mange unge bliver klassificeret som ikke-jobparate. En del af forklaringen kan være, at ydelserne gør det attraktivt. Man får nemlig meget mere i kontanthjælp, hvis man bliver klassificeret som ikke-jobparat.

For en ung hjemmeboende kontanthjælpsmodtager udgør den månedlige ydelse 11.000 kr., hvis den unge bliver erklæret ikke-jobparat. Bliver den unge derimod erklæret uddannelsesparat, er ydelsen kun på ca. 2.600 kr. Gevinsten ved at være ikke-jobparat udgør dermed ca. 8.000 kr. om måneden. Desuden slipper man for at komme i »nyttejob«, hvis man er ikke-jobparat. Hvis den unge er udeboende og ikke-forsørger, får vedkommende en gevinst på 5.000 kr. ved at blive erklæret ikke-jobparat.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der for de unge er en stor økonomisk tilskyndelse til at blive erklæret uarbejdsdygtig. Det sker, når unge kan få en ydelse, der er flere tusinde kroner højere, hvis de erklæres ikke-jobparate.

Det kan betyde, at nogle unge fremstiller sig som ikke-jobparate for at få den langt højere ydelse. På den måde er ydelsesstrukturen med til at bringe de unge længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er meget problematisk, også fordi der er en tendens til, at mange personer bliver i kontanthjælpssystemet, når de først er kommet ind. Og unge skal på ingen måder tilskyndes til at blive i kontanthjælpssystemet.

En anden skadelig praksis er, at »systemet« undlader at kalde de unge for ikke-jobparate. I stedet benyttes betegnelsen »aktivitetsparat«, og man får et »aktivitetstillæg«. Dette er en bekymrende form for velfærdsstats-New Speak, der gør det mere socialt acceptabelt for den enkelte at blive vurderet som uarbejdsdygtig. Det, man i dag kalder aktivitetstillæg, er reelt et passivitetstillæg.

Min opfordring til VLAK-regeringen er at ændre på ydelserne, så der ikke er en økonomisk gevinst ved at blive erklæret ikke-jobparat. Udgangspunktet må altid være, at den unge har en vej tilbage til uddannelsessystemet og jobmarkedet.

Selvfølgelig er der – desværre – unge med så store sundhedsmæssige problemer, at de ikke har nogen vej tilbage til arbejdsmarkedet eller til uddannelsessystemet. Disse unge skal ikke være i kontanthjælpssystemet (kontanthjælp er ment som en midlertidig ydelse). Disse få unge skal i stedet på førtidspension. Ca. 1.000 unge under 30 år bliver årligt tildelt førtidspension. Måske dette tal skal være lidt højere, mens antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, der erklæres ikke-jobparate, skal være tæt på 0.

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i Cepos.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.