Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

De tre religioner

Hans Hauge.
Hans Hauge.

Der er opstået en underlig, ny skik med at tale om »de tre religioner«: Jødedom, kristendom og islam. Som om der kun er denne treenighed af religioner. Det var ikke en talemåde, man benyttede før indvandringen til Danmark begyndte. Den begyndte efter indførelsen af indvandrerstoppet i 1973. Før den tid hørte vi sjældent om jødedom, der levede i fred og ro. Før den tid talte vi altid om den jødisk-kristne livsforståelse eller den mosaisk-kristne. Før den tid var der kun en enkelt muslim, der hed Abdul Madsen, og han var søn af en missionær.

Der er mange problemer med denne tredeling, ja, endog med begrebet »religion«. Kan det bruges om »andre« religioner? Begrebet er i sig selv kristent, og vi kan kun bruge det i overført betydning om andre religioner, hvorved vi opfatter dem i kristendommens billede. Missionærer forsøgte i den gudsdyrkelse, de mødte, at finde spor af den sande tro, altså kristendommen. Dermed havde de noget sandt, de kunne knytte an til.

Der er også en tendens til at opfatte begrebet religion som noget der har nogle iboende træk. Det hedder en essentialistisk opfattelse. Religion er en kode, og derved bliver de forskellige religioner udgaver af denne samme, uforanderlige kode, ganske som forskellige sprog kan føres tilbage til et sprogsystem.

Dernæst er der selve opdelingen i tre. I det kristne Europa har vi en trinitarisk historieopfattelse. Det kaldes også d’Artagnan-princippet, som vi kender fra »de tre musketerer«. Vi deler alt op i tre, og det tredje er det sidste. Det begynder med Fader, Søn og Helligånd: Det Gamle Testamente, Det Nye og Kirken. Kant skrev tre kritikker. Marx havde tre klasser. Kierkegaard tre stadier. Grundtvig tre tidsaldre. Vi kender alle ideen med det tredje rige. Der var Hitlers, der var det klasseløse samfund, og i dag er Rusland det tredje Rom. Det tredje er historiens afslutning. Islam så sig selv som den sidste religion. Vi er utrygge ved det fjerde. Derfor bryder vi os ikke om mormoner, for de har jo også en bog. De fire religioner, nej, den går ikke. Er der flere end tre, siger vi blot multi-mange.

OG SÅ ER DER det sidste problem. Kristendommen er ikke en religion. Det har været en alment accepteret tese i moderne protestantisk teologi, så længe jeg kan huske. Kristendom er en kritik af al religion. Det er derfor humbug at kalde sig kristen, som religionsfilosoffen K.E. Løgstrup sagde. Der er da ingen, der vil være kristne. Religionsvidenskabsmændene bliver fortvivlede, når de hører det, for så ved de ikke, hvad de skal stille op med kristendommen. Deres trick består derfor i at ligestille kristendommen med alle andre religioner, hvorved de udvisker forskelle. Det er et udtryk for religionsvidenskabens vilje til magt.

Ofte kaldes de tre religioner »bogens religioner« eller »abrahamitiske«, idet Abraham skulle være en art founding father. Vi sang som børn om Abraham, der sad i Mamre Lund og var en hyrdekonning, men i dag aner ingen danskere noget om, hvem han var. Og det var jo i øvrigt en kristen sang, vi sang, for Abraham var både Josef og Jesus.

Kristendommen er ikke en bogens religion. Det kan man kun sige, hvis man ikke kender Grundtvig. Det Gamle Testamente er en hellenistisk bog, altså mere græsk end jødisk. Så kan man selv regne ud, hvad Koranen er. Og endelig har Abraham aldrig eksisteret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.