Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

De rigtige populisters nederlag

Christian Foldager
Christian Foldager

Det er nu to måneder siden, at hollænderne gik til valg. De fleste internationale kommentatorer - herunder de danske - frygtede, at Gert Wilders parti, PVV, ville blive det største parti i det hollandske parlament. Sådan gik det som bekendt ikke, og mange i den internationale elite åndede efterfølgende lettede op. Den siddende premierminister i Holland, Mark Rutte, erklærede endda efter valget, at det var et nederlag for »den forkerte slags populisme«, selvom Wilders parti fik fremgang ved valget. Det oplagte spørgsmål er, hvem der så vandt? Var det »de rigtige populister«?

Valget i Holland var et historisk nederlag for de etablerede, traditionelle regeringsbærende partier, der for første gang nogensinde ikke kunne danne flertal efter et valg. Vælgerne protesterede mod den politiske elite ved at stemme på små yderfløjspartier med markante mærkesager. Den største fremgang opnåede det rød-grønne parti, GroenLinks, der gik til valg på en markant dagsorden om en aktiv klimapolitik og en række andre progressive dagsordener. Det er uden tvivl netop dette parti, som Mark Rutte tænkte på som valgets vindere og »de rigtige populister«.

Der var heller ikke meget tvivl om, at hans kommentar på den måde var en indledning til de efterfølgende regeringsforhandlinger. Populisme – rigtig eller forkert – er naturligvis uansvarlig, og Mark Rutte forventede, at den unge leder af GroenLinks, Jesse Klaver, ville møde op til forhandlingerne med en langt mere konstruktiv tone end i valgkampen. De mest ekstreme politiske krav ville aldrig blive til noget, måtte han forstå.

Regeringsforhandlingerne mellem de borgerlige partier og GroenLinks varede præcis to måneder, indtil de brød sammen 15. maj. Ved forhandlingsbordet kunne partierne ganske enkelt ikke blive enige om den rette politik i forhold til indvandringen, uligheden, den økonomiske politik og klimapolitikken. Det kan næppe overraske mange, da partierne står i diamentral modsætning til hinanden på alle områderne. De »rigtige populister« har med andre ord tabt.

Situationen betyder, at Mark Rutte nu skal prøve at danne flertal på anden vis. I den sammenhæng er der kun to muligheder, der virker farbare. Han kan enten forsøge at danne flertal med det lille socialkonservative parti, ChristenUnie, eller Geert Wilders. Det sidste har han kategorisk afvist, mens den første mulighed virker meget usikker, da uenighederne her vil være ligeså store.  Samtidig vil en sådan regering være meget ustabil, da den kun vil have flertal med et enkelt mandat.

Det hollandske parlament består efter valget af små, jævnbyrdige partier med markante mærkesager. Ingen tør risikere store kompromisser, fordi de ingen mandater har at give af, hvis de rammes af den samme løftebrudsdiskussion, som kostede det hollandske socialdemokrati et total sammenbrud ved det seneste valg. Den politiske ustabilitet er med andre ord uændret, selvom Wilders »tabte«. Det europæiske forår er altså på ingen måde forbi, selvom de »rigtige populister« vandt valget. Det er kun lige begyndt. Den store kamp for de traditionelle partier venter forude.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.