Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

De nationale EM-helte?

EM handler om meget andet end spillet på banen. Det fremgår med al tydelighed af en ny bog »Europamestrene – Fodbold, Nation, Identitet«, som blev præsenteret på Københavns Universitet 6. juni. Danmarks sejr i 1992 cementerede f.eks. den nationale selvforståelse som »Klodshans-nation«, der uden at træne kunne slå det store Tyskland.

Lykke Friis, prorektor for Københavns Universitet: »EM er en slags forstærker, der kan skrue op og ned for verserende politiske, kulturelle og nationale strømninger.«  FOTO: SCANPIX
Lykke Friis, prorektor for Københavns Universitet: »EM er en slags forstærker, der kan skrue op og ned for verserende politiske, kulturelle og nationale strømninger.«  FOTO: SCANPIX

»Mange mener, at fodbold drejer sig om liv og død. Denne indstilling skuffer mig meget. Jeg kan forsikre jer om, at det er meget vigtigere end det.« Sådan beskrev Liverpool-legenden Bill Shankly fodboldens betydning. Sat på spidsen naturligvis. Men der er ingen tvivl om, at EM i fodbold, der fløjtes i gang fredag 10. juni, handler om meget andet end spillet på banen. Det fremgår med al tydelighed af en ny bog »Europamestrene – Fodbold, Nation, Identitet«, som blev præsenteret på Københavns Universitet i mandags. Tag bare Danmarks sejr i 1992, der cementerede vor selvforståelse som »Klodshans-nation«, der uden at træne kunne slå det store Tyskland – og som også skabte indtryk af, at vi kan stå på egne ben uden for det store EU (»If you can’t join them, beat them.«). Kort sagt: EM er en slags forstærker, der kan skrue op og ned for verserende politiske, kulturelle og nationale strømninger.

At det i høj grad også er tilfældet ved dette års EM, er Tyskland det bedste eksempel på. Med afsæt i flygtningekrisen og Merkels »vi klarer den«-kurs er tyskerne igen begyndt at diskutere national identitet. Hvad vil det sige at være tysk, og er den tyske identitet under pres? For to uger siden forsøgte næstformanden i Alternative für Deutschland (AfD) Alexander Gauland at koble denne diskussion til »die Mannschaft«, Tysklands EM-hold. Ifølge ham var forsvarsklippen Jerome Boateng ganske vist en god fodboldspiller, men med en tysk mor og en ghanesisk far var han alligevel en »fremmed, som tyskerne ikke vil have som nabo«. En partifælle fulgte fluks op ved at kritisere midtbanespilleren Mesut Özil, der havde været på pilgrimsrejse i Mekka. Det var intet mindre end »antipatriotisk«, mente repræsentanten for AfD.

At dømme på den hidtidige reaktion tyder meget dog på, at AfD har scoret selvmål ved deres angreb. Siden VM i 2010 og VM triumfen i Rio er netop det mangfoldige fodboldlandshold (»multikulti«) blevet et symbol på det moderne Tyskland, der for længst betegner sig selv som en »indvandrernation« og som har ændret kravene til at opnå statsborgerskab. I dagene efter sine udtalelser blev Gauland da også udsat for en sand shitstorm på nettet, og 94 pct. af tyskerne svarede i en meningsmåling, at de gerne ville have Boateng som nabo. Eller som SPDs formand Gabriel udtrykte det: »Boateng er tysker. AfD er tyskfjendtlig.«

Det interessante spørgsmål er imidlertid, hvad der sker, hvis Tyskland ryger tidligt ud af turneringen. Vil AfD så gøre et nyt forsøg og præsentere fiaskoen som endnu et tegn på, at Tyskland ikke kan håndtere mere »multikulti«? I nabolandet Frankrig må man i hvert fald konstatere, at tidligere tiders argument om, at mangfoldighed styrker holdet (»Black-Blanc-Beur«) hurtigt holdt op, da resultaterne udeblev. Ja, op til dette EM er landsholdstræneren blevet kritiseret af en tidligere spiller for at lefle for bl.a. Front National ved ikke at udtage en muslimsk spiller (Benzema).

So oder so kan man i hvert fald godt indstille sig på, at fodbolden bliver storpolitik med stort S, hvis briterne stemmer nej den 23. juni og siden skal spille knock-out kampe. For mon ikke Brexit-tilhængerne vil se den første engelske EM-pokal som det ultimative tegn på, at landet sagtens kan klare sig uden for EU? If you can’t join them...

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.