Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

De hellige tavler trænger til et serviceeftersyn

I 1948 signalerede menneskerettighedserklæringen det endegyldige nederlag for Guds ord som fundament for retfærdighed i Vesten og satte dermed streg under Oplysningstidens totale sejr. Fra nu af skulle menneskets regler og individets ukrænkelighed regere – ikke bare internt i hver enkelt stat, men også på tværs af dem.

Siden Danmark som det første land i verden tiltrådte flygtningekonventionen, har menneskerettighederne imidlertid paradoksalt nok opnået en guddommelig status i mange vestlige samfund, som kun rivaliseres af den moralske autoritet, der tidligere blev tilskrevet De Ti Bud.

Enhver, der har diskuteret emnet, ved, at de færreste finder det nødvendigt at forsvare konventionerne med argumenter. Det er mere end nok at henvise til, at det jo hedder »menneskerettigheder«, og at alle med selv den mindste indvending således må være modstandere af rettigheder for mennesker generelt, hvilket jo lyder temmelig ondskabsfuldt.

Flere af konventionerne kunne dog trænge til et serviceeftersyn, heriblandt ikke mindst flygtningekonventionen. Dens nuværende form udgør en gordisk knude i et asylsystem, som er medskyldig i ganske megen død, lidelse og uretfærdighed på planeten på det seneste. Tilsvarende er det ikke svært at forstå frustrationen hos vestlige borgere, der må se til mens udenlandske studerende, hvis største synd tilsyneladende var at få for mange 12-taller, smides på porten, mens seriekriminelle ikke kan udvises, fordi hjemlandets fængselsceller er for små.

Alligevel afvises kritikken oftest med henvisning til konventionernes selvindlysende status som ukrænkelig basta-autoritet. Som da Moses steg ned fra bjerget med stentavlerne er menneskerettighedserklæringen og samtlige af de utallige senere overbygninger med tiden blevet tillagt en iboende, moralsk overlegenhed, som per definition gør kritikere til kættere og overflødiggør behovet for rent faktisk at besvare kritikken med argumenter.

Bibler er, som bekendt, dejlige. Med dem i hånden behøver man ikke diskutere, men kan forlade sig på, at Gud allerede har givet en ret. Resultatet af det bibelske forsvar, der har slået ring om hvert eneste tegn og bogstav i menneskerettighederne, er dog en tragisk, voksende tilslutning til de positioner, der helt ønsker udtrædelse af konventionerne, EU og resten af Danmarks internationale forpligtelser.

Det er en skræmmende konstatering, for menneskerettighederne repræsenterer vitterlig en milepæl i vor civilisation. Det er ikke desto mindre en milepæl, som ikke kan forsvares af blinde tilhængere, der ikke er i stand til at argumentere, eller som nægter at anerkende eksistensen af uhensigtsmæssigheder og behovet for forandring.

Tværtimod er det netop konventionskultisterne, der med højtidelig stædighed langsomt, men sikkert er i færd med at vende verdenshistoriens mest liberale og tolerante folkefærd imod en af menneskehedens største landvindinger.

Casper Gronemann er politisk rådgiver for SF.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.