Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

De gamle partier vil vinde i Storbritannien

For et halvt år siden skrev og talte mange analytikere og kommentatorer om, hvordan de mange nye politiske partier i Europa ville få stor og blivende betydning og grundlæggende komme til at ændre hele Europa. Dengang gik undertegnede imod strømmen og skrev i denne avis kronikken »De gamle partier vil komme stærkt tilbage«. Den handlede om, hvordan de gamle partier i de fleste europæiske lande senest i løbet af fire-fem år vil komme stærkt tilbage og udmanøvrere de nye partier, som ellers blev spået en så stor og lysende fremtid.

Da jeg skrev kronikken, havde jeg dog ikke forestillet mig, at jeg ville få ret så hurtigt, som tilfældet ser ud til at blive i Storbritannien.

For et halvt år siden stod UKIP, De Liberale Demokrater, det skotske nationalistparti SNP og De Grønne rigtig godt i meningsmålingerne, mens det ikke så specielt lyst ud for navnlig Labour. I de seneste meningsmålinger frem mod valget på torsdag er står både De Konservative og Labour markant bedre end for et halvt år siden, mens især UKIP er styrtdykket i forhold til dengang.

Vælgerne i Storbritannien ser ud til ved valget på torsdag at samle sig om de to store gamle partier, mens alle de nyere partier står til enten status quo eller tilbagegang i forhold til valgresultatet i 2015.

Økonomien er forbedret

Hvorfor er det sådan? Der er flere grunde. En af dem er, at vælgerne er trætte af enkeltsagspartier som UKIP og SNP. De vil gerne have politikere, som har et helhedssyn på samfundet, til at regere deres land, og som ikke kun interesserer sig for ét emne.

En anden grund er, at de gamle partier i nogen grad har snuppet de nye partiers enkeltsager og inkorporeret dem i deres program. Det gælder f.eks. EU-modstanden, som UKIP længe var den eneste overbevisende repræsentant for, men som De Konservative nu har taget til sig i deres ønske om en »hård Brexit«. Ligesom Labour også i valgkampen taler meget om, hvordan det vil håndtere forholdet til EU i fremtiden gennem en mere »blød Brexit«. UKIP har derfor ikke rigtig mere nogen berettigelse.

En tredje grund er, at vi ikke længere har den samme pressede økonomiske situation i Europa, som vi havde for blot få år siden. Den daværende fremgang til SNP og UKIP skyldtes i høj grad vælgernes frustration over den økonomiske krise. Men nu er krisen mindsket – og tilsvarende er opbakningen til de nye partier, der lukrerede vælgermæssigt på den.

Endelig for det fjerde er det nu ved igen at blive moderne og ligefrem »kult« blandt unge mennesker at vise samfundssind ved at stemme på et af de gamle partier. Mange unge vælgere strømmer nu til navnlig Labour. Ligesom de gjorde i 1970erne.

Tendensen er klar i meningsmålingerne. Spørgsmålet er så selvfølgelig bare, om de holder. Det gør de jo ikke altid. Men det kender vi først svaret på torsdag aften og nat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.