Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

De fattige gadesovere minder os om, at lighed er en illusion

Skåret ud i pap er lighed noget, som velfærdssamfundet tilstræber for dem, der er inde i fællesskabet.

Med romaer og andre flaskesamlere i byen mindes vi om, at nogle mennesker er så fattige, at det at tjene 200 kr. på flaskepant om dagen er værd at rejse hertil for. Foto: Bax Lindhardt
Med romaer og andre flaskesamlere i byen mindes vi om, at nogle mennesker er så fattige, at det at tjene 200 kr. på flaskepant om dagen er værd at rejse hertil for. Foto: Bax Lindhardt

Når varmen kommer, og Solen står højt på himlen, kommer de fattige også – i stort tal endda. Uvaskede kroppe i slidte klæder med masser af poser, småbørn og flakkende blikke slår de sig ned, hvor der er plads. Ulighed er ikke noget problem i Danmark, vi er et af de mest økonomisk lige folk i verden, afstanden mellem høj og lav er ikke længere end mellem stolene til et forældremøde. Og når nogen, som ikke kender vores land, spørger os, er det netop det, vi fremhæver.

Alligevel sidder fattigdommen tydeligt og lyslevende lige der, hvor vi går forbi hver dag. I Københavns gader, i parker, under broer, på pladser og på tomme grunde. Ikke bare er de fattige, de er ekstremt fattige. Udsigten til at kunne tjene 200 kroner om dagen på at samle tomme flasker og dåser er en økonomisk gevinst, som er rejsen værd hele vejen fra det sydøstlige Europa. Og vi kan ikke stille noget op – ud over at få dem fjernet. De østeuropæiske gadesovere ændrer gadebilledet, skaber utryghed og væmmelse, nogle af dem stjæler, og alle politikere er klar til at gøre noget ved problemet. Det er ubehageligt at se på.

På den måde bliver vi hver sommer mindet om, at der eksisterer en fattigdom, som har fri adgang til Danmark, og at mennesker er i stand til at leve her uden forsørgelse eller fast indkomst.

Det er ikke kønt, og et eller andet sted er disse sommerens »gadesovere« med til at gøre ligheden som et humanitært mål til en illusion. Vi vil ikke have fattigdom i Danmark, den har vi forsøgt at slå ned siden Stauning med reform på reform. Men den er lige der. De fattige har fri bevægelighed, men de er ikke danske og har ikke dansk statsborgerskab, derfor reagerer vi ikke.

Skåret ud i pap er lighed noget, som velfærdssamfundet tilstræber for dem, der er inde i fællesskabet i den danske stamme. Anderledes kan det ikke være. Men den ekstreme fattigdom for øjnene af os minder os også om, at ambitionen om lighed i Danmark er en national konstruktion, som hviler på en kontrakt mellem forskellige samfundsgrupper, og ikke et humanistisk og medmenneskeligt projekt. Og det er nok godt at få slået fast.

Når en grænse overskrides

Det samme gælder sådan set i den anden ende af indkomstskalaen. Når et forskningsprojekt, som det skete i denne uge, viser, at de 320 rigeste familier i Danmark, som alle har en formue på over 250 millioner kroner, har skjult tilsammen 60 milliarder kroner i skattely, viser det både, at nogen ønsker at unddrage sig at bidrage mere til fællesskabet i Danmark, og at der findes meget rige mennesker i et land, som er et af verdens mest lige.

Så når grænserne falder i et lille velfærdsland med en åben økonomi, som stræber efter stor lighed, strømmer skattekronerne fra de rige ud, mens de fattige strømmer ind. Som vand løber nedad.

Heldigvis kan der gøres noget ved det. Skattespekulanterne kan jages, og gadesoverne sættes i fængsel, indtil de bliver så trætte af at være her, at de forlader landet. Det er konkrete problemer, som kan løses med lovgivning, politiindsats og efterforskning.

Men konfrontationen med den ekstreme fattigdom hvirvler tilsyneladende også nogle følelser op, som er kendt fra andre dele af Europa, hvor romaer bliver forfulgt og groft diskrimineret, men som man skulle tro var uforeneligt med at bo i det socialt bevidste Danmark.

Der er nogle mennesker, som man uden videre kan slå fast, at dem – sagt på jysk – bryder man sig ikke om. Terrorister, barnemordere, pædofile, voldtægtsforbrydere, fortsæt selv. Men romaer? Gadesovere? Flere end 200.000 sigøjnere blev slået ihjel i Nazitysklands udryddelseslejre. Når de i generaliserende vendinger bliver omtalt som »romaerne«, eller som var det menneskeligt affald, er der overskredet en grænse, hvor mennesker ikke længere opfattes som individer.

Man burde sagtens på én og samme tid kunne mene, at romaer og andre ikke skal tigge, bedrive kriminalitet og slå sig ned og besørge i københavnske parker og støtte alle de politiske tiltag, der skal til for at undgå det, og anerkende de sociale og menneskelige skæbner, der ligger bag. Det er den balancegang, man lærer på politiskolen, og den som danske soldater er berømte for i den store verden. Håndfast, men empatisk konflikthåndtering, der tilstræber at bevare værdigheden hos alle.

Når den politiske debat bliver generaliserende eller bare for kæk, bliver den let ufølsom. Og det er den, når Dansk Folkepartis Marie Krarup eksempelvis skriver på Facebook »Med glæde, det skal være os en fornøjelse« som en kommentar til et interview i Berlingske med rumænske Marius, der er kommet til Danmark, fordi han her kan tjene 150-200 kroner om dagen ved at samle flasker og sove på gaden. Nu vil han gerne hjem og synes i grunden, at det ville være fint, hvis Danmark sendte alle rumænere hjem.

Når reaktionen mod integrationsminister Inger Støjbergs berømte Facebook-kage til fejring af udlændingestramning nummer 50 blev så voldsom også blandt hendes egne partifæller, var det ikke, fordi kritikerne nødvendigvis var uenige i de 50 stramninger – ikke alle i hvert fald. Men kagen kunne tolkes som manglende empati, en ufølsomhed over for det, der var baggrunden for stramningerne – tusindvis af mennesker, der flygter fra krig, forfølgelse eller fattigdom. Man kan godt være hård og empatisk på samme tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.