Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Danskere har fået nok, for jorden brænder under os, Radikale Venstre!

Bandekonflikten har lagt Danmark i et jerngreb, og de forskellige politikere falder over hinanden for at finde på løsninger, der kan standse konflikten og de mange skyderier i København. Intet har rigtigt hjulpet. Men det mest tragikomiske er nok de Radikales indstilling, for ifølge dem er det regeringens og DFs skyld, at konflikten er optrappet. Sådan må man i hvert fald forstå de udmeldinger, partiet er kommet med.

Zenia Stampe spørger på Facebook, om regeringen og DF er stolte over deres prioriteringer: »Bandekrigen raser, men I har bestemt, at politiet skal bruge deres tid på at stå ved grænsen.« Heraf må man udlede, at hvis politiet ikke havde vogtet grænsen for illegale og formodede terrorister, ville konflikten aldrig være eskaleret. Det må være logikken.

Men er forholdet mellem årsag og virkning virkelig så enkelt, og er denne manøvre fra de Radikales side ikke snarere et forsøg på at undgå at forholde sig til problemets kerne? Bliver man ikke nødt til at kæde bandekonflikten sammen med det mere overordnede problem: Den fejlslagne integration? Og hvem har i øvrigt lige borgmesterposten i København inden for det område? Er det ikke de Radikale?

Situationen minder mig lidt om en kvindefest, jeg var til for nogle år siden. Her sad jeg over for to søstre, der vel begge var teenagere. Den yngste, lidt buttet og med runde kinder, sad på kanten af sengen, mens hun kiggede genert og overvældet rundt i rummet. Hun havde en lidt urolig attitude, som om alle kiggede på hende og som om hun var midtpunktet for festen. Pludselig faldt hun ned på gulvet med et ordentligt brag. Hun skyndte sig at rejse sig op, kiggede sig omkring og begyndte at slå løs på søsteren for at give indtryk af, at det var hende, der havde skubbet til hende.

Dette er de Radikales attitude! De må efterhånden føle, at jorden brænder under den nuværende integrationsindsats, og alligevel griber de fat i den første og mest belejlige bortforklaring.

Ikke at der overhovedet skal udpeges nogen skyldige i denne bandekonflikt ud over banderne selv, men det må efterhånden stå klart, at der er nogle mennesker her i landet, der ikke vil det danske samfund, ja, som tværtimod er resultatet af de parallelsamfund, der i det hele taget har eksisteret i Danmark i de seneste 40 år.

Lige nu svæver en helikopter over Nørrebro, som om her hersker en permanent undtagelsestilstand. Det kan ikke være meningen i et retssamfund! Vi må have de mennesker, der er anledning til dette, straffet og give dem nogle straffe, som de kan mærke, bl.a. ved, at de afsoner deres domme adskilt fra hinanden. Og så skal vi have indført nogle dannende resocialiseringsprogrammer, hvor det går op for dem, hvor pøbelagtige de er over for værtslandet, der har givet dem alverdens muligheder. De skal forstå, at der ikke skal meget mere til, før danskere har fået nok. Vi ønsker ikke tilstande herhjemme, som deres familier oprindeligt flygtede fra i deres hjemlande – sådan som det rent faktisk er på Nørrebro lige nu!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.