Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Dansk skattepolitik er gået i politisk skjul

Vi varmer op til valg, og krisen er ved at klinge af. Måske er det derfor, politikerne ikke bruger skattepolitikken offensivt. Men den skal tilbage i fokus, hvis der skal bund i opsvinget.

»Udviklingen står ikke stille, og det bør skattedebatten heller ikke gøre. » Arkivfoto: Scanpix
»Udviklingen står ikke stille, og det bør skattedebatten heller ikke gøre. » Arkivfoto: Scanpix

Efter en række hårde kriseår tyder det på, at opsvinget langsomt er ved at komme i gang. Det er positivt, men det må for alt i verden ikke få os til at aflyse den politiske disciplin og reformkurs, som har præget de seneste år. Desværre lader det til, at i hvert fald ét instrument ikke længere står centralt for politikerne, når de leder efter vækst – nemlig skattepolitikken. Skattepolitikken er en helt central erhvervspolitisk brik for arbejdsudbud, investeringer, iværksætteri og innovation – og dermed for væksten og beskæftigelsen. Den vedrører alle virksomheder, og forbedringer har derfor store og umiddelbare gevinster.

Fra at have været et helt principielt emne for år tilbage, virker debatten nu langt mere principløs. Selv om vi har haft fornuftige skattereformer i 2009 og 2012 er vi langtfra i mål. Det er nok ikke skævt, at der er brug for at kigge på skatten hvert tredje år – og nu skriver vi 2015. Jeg er bekymret for, at øget vækst får opmærksomheden væk fra skatten.

Mange henviser til Christiansborg som en hønsegård. Den opfattelse deler jeg ikke. Når det gælder skattepolitikken er spørgsmålet snarere, om man er gået et par størrelser op og er blevet en strudsefarm.

Hvorfor skal det beskattes hårdt at investere i virksomheder? Vi har i Dansk Erhverv en række forslag til, hvordan skatten bliver brugt mere offensivt:

Først og fremmest er der brug for at se på kapitalbeskatningen. Danskerne kan groft sagt spare op på tre måder: I boligen, i pensionen, eller ved at investere aktivt i virksomhederne, f.eks. via aktier. Krisen har vist os, hvor afgørende det er for virksomheder, ikke mindst de små- og mellemstore, at kunne finansiere deres drift og vækstinitiativer. Men hvorfor beskatter vi så investeringer netop i det aktive erhvervsliv langt hårdere end investeringer i andre områder? Det koster arbejdspladser, at den reelle sammensatte aktiebeskatning er på over 56 pct. når man også tager selskabsskatten med. Både selskabsskat og aktieavancebeskatning bør sænkes, så vi får mere kapital ud og arbejde i de virksomheder, der skaber arbejdspladser. Det vil også betyde, at Danmark kan tiltrække flere udenlandske investeringer.

GRUNDLÆGGENDE SKAL der også ske mere i toppen. Den øverste sammensatte marginalskat for borgerne er på 56,5 pct. og træder ind på et meget tidligt tidspunkt. Det hæmmer vores produktivitet, gør det sværere at tiltrække udenlandske investeringer, og koster slet og ret arbejdspladser. Den uafhængige tænketank Kraka har for nylig dokumenteret, at lettelser i toppen i meget høj grad er selvfinansierende, og at det derfor kan være en gevinst for statskassen at lette i toppen. Med den nyttige viden i baghovedet, så lad os få sat den sammensatte marginalskat ned fra 56,5 pct. til maks. 50, og lad den kun gælde for indkomster på over 50.000 kr. om måneden.

En stor del af skatteindtægterne kommer fra moms og afgifter. Det er fint at beskatte forbrug, men det kan gøres langt enklere, og en ny skattereform bør rydde godt og grundigt op. Skrot alle småafgifterne. Der er forskellige småafgifter som det er svært at se meningen med. Lad os tage hasselnødder. Der er en afgift for hasselnødder i skal og en anden for ubehandlede hasselnøder. Hasselnødder i skal giver samlet 40.000 kroner i provenu til staten. Ubehandlede cirka 10.000 kroner. Det virker gak gak at pålægge virksomhederne administrativt bøvl og besvær med afgifter, der giver et så lille provenu til staten. Lad os droppe gak gak afgifterne og skabe større enkelhed. Dermed kan erhvervslivet bruge tiden på at skabe arbejdspladser i stedet for at beregne afgifter.

NÅR DET GÆLDER skattepolitik, er det ekstra afgørende, at vi forstår betydningen af at være en lille, åben økonomi. Danmark er afhængig af at kunne tiltrække internationale eksperter, hente udenlandsk kapital, og afsætte en stor del af vores varer og tjenester til udlandet. Derfor bør vi have langt mere fokus på dobbeltbeskatningsoverenskomster. De kan gøre det lettere og sikrere for virksomheder at gøre forretning, bl.a. ved at sikre ordnede forhold vedr. kildeskatter, renter, royalties, udbytter, mv. En række af aftalerne trænger til genforhandling, og vi bør sætte turbo på at få nye på plads. Vi er langt bag efter en række andre lande, og det hæmmer eksportlystne virksomheder.

Der er også mange muligheder for at forbedre med den fine pensel. F.eks. bør muligheden for fuld underskudfremførsel genindføres – den begrænsning har siden 2012 især ramt nystartede og forskningstunge virksomheder. Vi bør også give nye virksomheder mulighed for at fradrage deres etableringsomkostninger, ligesom de kan trække driftsomkostninger fra. Den sondring har altid savnet fornuftig økonomisk begrundelse og giver anledning til meget rod og unødvendige retssager. Generelt er det i øvrigt vigtigt løbende at vurdere, om afskrivningsreglerne er tidssvarende. I Danmark har vi sammenlignet med Sverige meget lange afskrivningsfrister for it, selvom den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere. Det betyder, at danske virksomheder har sværere ved at investere i ny teknologi, der ellers øger effektiviteten, medarbejdernes fleksibilitet, og kan skabe nye forretningsmuligheder. Som hovedregel bør afskrivningstakten følge aktivets levetid. Men i dag er det nok de færreste computere eller andet it-udstyr, der lever i de syv år, det typisk tager at afskrive investeringen.

UDVIKLINGEN STÅR MED andre ord ikke stille, og det bør skattedebatten heller ikke. Derfor bør Christiansborg få hovedet ud af busken, når talen falder på en ny skattereform. Mange arbejdspladser er på spil. Og der er heldigvis et væld af muligheder for konstruktive forbedringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.