Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Dansk kultur holder Danmark tilbage

I vor tids overflod af coaches, mentorer, terapeuter, guruer og livsstilseksperter undrer det mig, at vi danskere er så lidt bevidste om vores egen ekstreme kultur, som forhindrer os i at samarbejde fornuftigt med udlændinge. Både når det gælder integration og eksport.

Mette Bærbach Bas.
Mette Bærbach Bas.

Den danske kultur er ekstrem og gør, at vi halter bagud på eksport og ikke lykkes med at integrere udlændinge. Vi mangler ganske enkelt selvindsigt om vores egen ekstreme kultur, og derfor slår integrationen fejl igen og igen.

I vor tids overflod af coaches, mentorer, terapeuter, guruer og livsstilseksperter undrer det mig, at vi danskere er så lidt bevidste om vores egen kultur. Vi underkaster vores barndom, vores parforhold og vores karrierer omfattende grublerier, men vores kultur – den stiller vi ikke spørgsmålstegn ved.

Det er dumt, for det er kulturen, der holder os tilbage. Den forhindrer os i at samarbejde fornuftigt med udlændinge. Et kig på kulturforskernes resultater de seneste 20 år viser, at Danmark næsten altid ligger i den ene ekstreme ende, når kulturer sammenlignes på samfundsparametre som f.eks. hierarki, tryghed, tillid, feminine kontra maskuline samfundsværdier, individualisme kontra kollektivisme.

Vi danskere er ekstremt individualistiske, ekstremt ligeværdige, ekstremt trygge, ekstremt uformelle og ekstremt tillidsfulde.

Bevares, det er positive egenskaber for størstedelen. Hvem vil ikke gerne være tryg, tillidsfuld og ligeværdig? Filmen knækker, når disse egenskaber bliver ekstreme. Når vi er så trygge, at vi glemmer at tage ansvar for situationen og bare regner med, at udlændingene nok selv finder ud af, hvordan vi gør tingene her i Danmark. Eller når vi er så tillidsfulde, at vi bliver helt gennemsigtige og ikke siger fra, anviser eller trækker grænserne skarpt op. Eller når vi er så ligeværdige, at vi ikke kan tydeliggøre, hvem der bestemmer. Så bliver andre kulturer utrygge ved os.

Det er en direkte konsekvens af vores flade hierarki og meget feminine samfundsværdier såsom inklusion, konsensus og omsorg for den svage, at vi som folk er blevet midtsøgende, konfliktsky og alt for forsigtige i at udtrykke vores behov og krav til andre.

Udlændingene kan simpelthen ikke få øje på os. De kan ikke høre os. De kan ikke mærke os. De ser bare en storsmilende dansker, som siger en hel masse uden at sige noget. Eller de ser en dansker, som undgår øjenkontakt, fordi det er for svært at forholde sig til alt det fremmede.

Den overvenlige venligboer og den fremmedfrygtsomme udkantsdansker begår den samme fejl: De skrider begge ud i yderpolerne og er enten ekstremt imødekommende uden at sætte nogen som helst grænse eller ekstremt frygtsomme og ser den anden vej i supermarkedet for ikke utilsigtet at komme til at indlede en samtale.

Det er grunden til, at den virkelige integration, den der foregår mellem mennesker ude i det ganske danske land, slår fejl igen og igen.

Det samme sker i erhvervslivet. Ifølge en stor undersøgelse foretaget af advokatvirksomheden Kromann Reumert er den kulturelle faktor den største udfordring for dansk handel med udlandet. Resten af verden kan nemlig ikke aflæse den uformelle dansker, som møder op uden slips og siger: »It would be nice if this could be done by Monday if possible.« De kan overhovedet ikke høre, at der ligger en ordre gemt her.

Endnu værre går det, når danskere skal forhandle med udenlandske virksomheder. Det er nemlig utroligt få steder i verden, at win/win-tankegangen fylder så meget som her i Norden. Vi er konsensussøgende, giver lidt for at få lidt – og en god løsning er den, hvor begge har fået, hvad de kom efter. Det holder på ingen måde i lande som f.eks. Rusland eller Kina. Her er der én vinder og én taber. Forhandling er win/lose. Hvis du møder op med en attitude, der siger: »Der skal være plads til alle«, så kommer du hjem uden en plads ved bordet overhovedet.

Danmarks største aktiv, velfærdsstaten, omsorgssektoren og det flade hierarki, er blevet Danmarks hæmsko på den internationale scene.

Dansk samfund og hierarki er et af de fladeste i verden. Så når vi er udenlands på forretning, møder vi uvægerligt stejlere hierarkier. På samme måde gælder det, at størstedelen de udlændinge, som kommer til Danmark for at slå sig ned, uvægerligt kommer fra stejlere hierarkier.

Her har vi altså opskriften på det klassiske kultursammenstød: Begge parter opfører sig, som de gør derhjemme. Hvis vi vil have nogle andre resultater, skal vi gøre noget andet, end vi plejer. Jeg taler ikke om, at vi skal slå knude på os selv, lægge os fladt ned for andre kulturer og acceptere alt. Men et godt sted at starte vil være at se på os selv. Forstå, hvad vi bringer til bordet, og så justere lidt på egen baehalvdel.

Det er faktisk forsvindende lidt, der skal til for at få global succes. En lidt mere bestemt attitude. Et målrettet blik. En lille anvisning i ny og næ. Et nysgerrigt spørgsmål. Et lille forklaring på, hvad der sker lige nu. Så lidt skal der til for at fjerne andres utryghed ved de ekstreme danskere.

I forretningslivet skal vi turde tage slipset på, finde autoriten frem og undgå det misforståede hensyn, så andre kulturer kan stole på os, regne med os, reagere hensigtsmæssigt på os. Vi er ofte ikke macho nok i internationale forhandlinger, og vores missionerende empatiske ledelsesstil virker sjældent syd for grænsen.

Det samme gælder hjemme i vores egen lille andedam. Vi skal tage ansvar for det praktiske møde mellem mennesker af forskellige kulturer. Når vi skal arrangere legeaftaler sammen i børnehaven. Når vi har fælles havedag i andelsforeningen. Når vi mødes i supermarkedet. Vi skal løfte blikket, indlede en klar og tydelig samtale og turde anvise, hvordan vi gør tingene i Danmark. De kan ikke selv regne det ud. Hvordan pokker skulle de kunne det?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.