Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Dansk grænsekontrol giver falsk tryghed

Kathrine Hennings
Kathrine Hennings

11. oktober valgte Inger Støjberg (V) at forlænge den danske grænsekontrol endnu en gang. Baggrunden for dette er ifølge Udenrigsministeriet »migrationssituationen og den alvorlige terrortrussel mod Danmark«. Hidtil har grundlaget for den danske grænse- kontrol dog været, at EUs ydre grænse var for svag. Men hvad kan den danske grænsekontrol i virkeligheden gøre for os?

Selvom man ikke kan benægte, at den danske grænsekontrol har haft en effekt, kan man diskutere, hvor effektivt det egentlig har været, at vi per august kun har nægtet 4.554 personer indrejse. Det har kostet 756.359 ekstra polititimer, som kunne have gjort gavn andetsteds.

Derudover kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt den danske grænsekontrol kan beskytte os fra det, vi frygter. Ifølge Støjberg selv opretholdes grænsekontrollen på grund af terrortrusler. Dog er der ingen garanti for, at grænsekontrol kan stoppe terror. Se for eksempel på terrorangrebet i Nice, som fandt sted 14. juli 2016. Her kørte en lastbil ind i en menneskemængde på trods af, at Frankrig har haft grænsekontrol siden 13. november 2015.

Vi bliver derfor nødt til ikke at lade den danske grænsekontrol give os en falsk fornemmelse af tryghed og indse, at national grænsekontrol ikke er en løsning på det stigende antal terrorangreb i Europa.

En anden problematik, som den danske grænsekontrol formodes at kunne løse, er antallet af immigranter i Danmark. Her må vi huske på, at selvom det ikke er alle, der kan få indrejse, er vi forpligtet til at sagsbehandle alle, der beder om asyl. I hvert fald hvis vi skal overholde FN-konventionerne. Derfor vil grænsekontrol aldrig kunne »beskytte« os mod asylansøgere.

Den danske grænsekontrol kan til gengæld risikere at forårsage flere asylansøgere i Danmark, end dem, vi havde fået, hvis ikke vi havde grænsekontrollen. Da immigranter ikke længere kan rejse gennem Danmark til for eksempel Sverige, bliver de nu nødt til at søge asyl i Danmark, hvis de altså ikke vil vende om igen. På den måde kommer den danske grænsekontrol nok nærmere Sverige til gode frem for Danmark.

Vi burde i stedet bruge vores ressourcer på at styrke EUs ydre grænse. Grænsen er lige nu beskyttet af 1.500 kystvagter, hvor USA til sammenligning har 40.000. Netop kystvagterne er vigtige, da langt de fleste ankomster til Europa sker fra havet og ikke via land.

Ved at kontrollere EUs ydre grænse bliver det nemmere at få overblik over, hvem vi lukker ind, og hvem der skal sendes hjem. Dermed bliver det også nemmere at fordele immigranterne på en fair og kontrolleret måde mellem EUs medlemsstater. At fokusere på den ydre grænse frem for de indre, ville ikke kun være solidarisk over for Grækenland og Italien, som har stået alene med en opgave, de ikke har kunnet evne, men en nødvendighed for at kunne beskytte EU og ikke mindst Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.