Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Danmark taber de mest intelligente børn på gulvet

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

De fleste tænker sikkert, at det må være fantastisk at være født med en høj IQ. Forældrene er heldige, for så går lektierne som en leg. Skolen ånder lettet op, for så er der ét barn mindre, der kræver ekstra ressourcer. Intelligente børn har det nemt i skolen, og de skal nok klare sig.

Men sådan er det ikke altid. Op mod 40 procent af børn med særlige forudsætninger, som de fem procent mest intelligente børn kaldes, mistrives i skolen (Jf. undersøgelse af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Disse børn har nemlig ikke skolernes fokus. Og forældrene, der bringer dette op som et problem, risikerer at få svaret: »Vil du tage ressourcerne fra dem, der ikke kan læse?«

Opleves som utilpassede

Det er ikke lige til at tage hånd om børn med særlige forudsætninger, det er nemlig ikke bare hjernen, der kører i et højere gear. Mange af dem har et større behov for fysisk aktivitet, en større forestillingsevne, skærpede sanser og er mere dybtfølte.

Intelligente børn kan derfor ofte opleves som utilpassede børn, der fylder for meget. Børnene ender med socialt at føle sig forkerte; de udvikler ofte lavt selvværd og slår sig selv i hovedet med, at de er anderledes. Nogle udvikler angst for at gå i skole, og i værste fald bliver de suicidale.

De fleste skoler har lærere med specialpædagogisk indsigt om børn med indlæringsvanskeligheder. Men trods behovet er der sjældent lærere med viden om børn med særlige forudsætninger. Resultatet er tydeligt: For mange af disse børn bliver ikke rummet i skolen og ender med at mistrives.

Samfundet og skolerne er nødt til at blive klogere på disse børn. Skolerne må uddanne lærere, der kan identificere disse børn, og bringe nyt undervisningsmateriale i spil. Materiale, der ikke bare giver børnene acceleration mod højere klassetrin, men lader dem fordybe sig i emner, som ikke er en del af skoleskemaet.

Empirisk metodik

Netop det vil vi bidrage til i Kidstarter Aktivitetsforening. Vi ønsker at udvikle empirisk dokumenterede metoder og materialer til brug for skolerne. På vores sommercamps arbejder vi med børnenes personlige og sociale kompetencer, og vi underviser i emner som video og robotter.

I øjeblikket taber det danske samfund fremtidens entreprenører, innovatører og topledere på gulvet.

Alle taler om talentpleje, -udvikling og -fastholdelse i erhvervslivet. Men lige nu forgår 40 procent af de mest intelligente børn i vores system. Politikerne må på banen og hjælpe børnene med særlige forudsætninger, så de også bliver så dygtige som deres intelligens berettiger dem til. Børnene fortjener det, og Danmark har brug for dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.