Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Danmark mister anseelse

Menneskerettighederne er ved at miste det ellers så faste fodfæste i den danske muld, og vi får svært ved at leve op til FNs forventninger, når den danske regering torsdag skal stå på mål for Danmarks indsats for menneskerettighederne.

Udenrigsministeren kommer på en vanskelig opgave, når han torsdag skal til eksamen i blandt andet regeringens stramninger af udlændingereglerne i FNs Menneskerettighedsråd. Det skriver Jonas Christoffersen og Louise Holck, hhv. direktør vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder. På billedet er politiet ved at tjekke asylansøgere på Padborg Station.
Udenrigsministeren kommer på en vanskelig opgave, når han torsdag skal til eksamen i blandt andet regeringens stramninger af udlændingereglerne i FNs Menneskerettighedsråd. Det skriver Jonas Christoffersen og Louise Holck, hhv. direktør vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder. På billedet er politiet ved at tjekke asylansøgere på Padborg Station.

Torsdag 21. januar skal Danmark med udenrigsminister Kristian Jensen i spidsen til eksamen i menneskerettigheder. På den modsatte side af bordet sidder FNs Menneskerettighedsråd, som med ca. fem års mellemrum eksaminerer alle FN-staters indsats for menneskerettighederne. Forventningerne er naturligvis høje, når Danmark kommer under menneskerettighedsluppen. Danmark har tradition for at være et land, der sætter menneskerettighederne meget højt, ligesom vi længe har arbejdet for, at verden bliver et bedre sted at være. Ikke mindst når det gælder kampen mod tortur og kvinders rettigheder er Danmark gået i front. I FN-systemet mindes man stadig den tidligere danske statsminister, Poul Hartling, der i en årrække bestred stillingen som Flygtningehøjkommissær, ligesom vi i dag kan være stolte over, at FNs Generalforsamling ledes af Mogens Lykketoft.

Men de senere år har menneskerettighederne fået det sværere og er ved at miste det ellers så faste fodfæste i den danske muld. Og det er omverdenen ved at opdage. Folketinget behandler for tiden en række stramninger af udlændingeloven, og her er menneskerettighederne for alvor kommet under pres. Den del af forslaget, som handler om, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus fremover skal vente tre år på at få sin familie til Danmark, har både Institut for Menneskerettigheder og Advokatrådet advaret imod. Vi mener, at reglen efter al sandsynlighed vil føre til krænkelser af Danmarks forpligtelser efter den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det samme konkluderer FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Det er imidlertid ikke kun advokater og flygtninge- og menneskerettighedsorganisationer, der anlægger denne betragtning. Også Justitsministeriet har tilkendegivet, at der er en vis risiko for, at reglen vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Regeringen holder trods de advarende røster fast i, at der er tungtvejende argumenter for at begrænse nogle flygtninges ret til familiesammenføring. Udlændingeminister Inger Støjberg har i den forbindelse udtalt, at regeringen er villig til at løbe risikoen for, at domstolene underkender stramningen. Folketinget har også vedtaget lovgivning, der gør det lovligt at frihedsberøve udlændinge i ubegrænset tid uden domstolsprøvelse. Regeringen har dog tilkendegivet, at det i praksis kun vil ske i kortere tid, men loven har ikke den begrænsning. Beslaglæggelsen af flygtninges smykker har mange ligeledes anset som vidtgående.

Mens regeringen og Folketinget udfordrer menneskerettighedernes grænser i en grad, vi ikke har set før her til lands, forsøger regeringen udadtil at holde fast i Danmarks image som menneskerettighedernes vogter.

»Danmark skal kæmpe for menneskerettigheder for borgere i hele verden. Derfor vil regeringen nu søge at blive medlem af FNs Menneskerettighedsråd,« udtalte udenrigsministeren for få måneder siden, da han offentliggjorde, at regeringen vil forsøge at få en plads til Danmark i FNs Menneskerettighedsråd fra 2019.

Menneskerettighedsrådet er FNs centrale forum for drøftelse af menneskerettighedsspørgsmål. Rådet debatterer og fastlægger dermed det nærmere indhold af menneskerettighederne og skaber muligheder for oprejsning til ofre for systematiske overgreb. Danmark vil nu være med til at løfte en af de sværeste opgaver for FN, nemlig at beskytte og forsvare menneskerettighederne i alle FNs medlemsstater.

»Menneskerettighedsområdet udvikler sig i stigende grad til en international værdipolitisk kampplads. De rettigheder, som vi i Danmark ser som givne og naturlige, udsættes i stigende grad for pres,« lød det fra udenrigsministeren ved samme lejlighed. Han nævnte blandt andet ytrings- og pressefriheden, religionsfriheden, beskyttelsen af minoriteter og kvinders rettigheder som rettigheder, Danmark vil beskytte. De rettigheder, Danmark vil udfordre, nævnte han dog ikke noget om.

Ambitionen om en plads i Menneskerettighedsrådet vil givetvis være de øvrige FN-lande bekendt, når Danmark i dag sætter sig ved eksamensbordet i Genève. Og der er ingen tvivl om, at Menneskerettighedsrådets medlemmer har noteret sig, at den danske regering åbent har tilkendegivet, at den er villig til at risikere at forbryde sig mod menneskerettighederne.

Danmark ligger – sammenlignet med rigtig mange af verdens øvrige lande – endog meget højt på menneskerettighedsskalaen, men vi kommer ikke uden om, at der i disse år lyder nye toner fra Danmarks politiske ledelse – og de kommer fra begge sider af midten i Folketinget.

Det mest markante træk ved den politiske modvilje mod menneskerettighederne synes at være, at kritikken retter sig mod beskyttelsen af udlændinges rettigheder. Danmark er på linje med en række andre lande udfordret i forhold til den aktuelle flygtningekrise, og der er skabt et indenrigspolitisk flertal for at få signaleret til omverdenen, at Danmark ikke er et attraktivt sted at søge hen for personer i nød. Men det stikker dybere end det, idet vores politiske ledelse også før den aktuelle krise indtog kritiske holdninger til udlændinges rettigheder. Det gik for eksempel ikke stille for sig, da Folketingets ombudsmand rettede fokus mod behandlingen af udlændinge på tålt ophold, ligesom der gentagne gange har lydt kritik af de forpligtelser, Danmark med åbne øjne har påtaget sig for at undgå statsløshed. Menneskerettighederne har i Danmark længe mødt stor modstand lige præcis på det udlændingepolitiske område.

Udviklingen har stået på i mange år, men det vækker først nu for alvor opmærksomhed rundt om i verden, at Danmark udfordrer de værdier og internationale forpligtelser, som vi ellers har været de første til at stå vagt om. Det går imod alle de forventninger, der er til Danmark på menneskerettighedsområdet. Og den skuffelse vil regeringen mærke, når den torsdag 21. janaur står over for FN’s Menneskerettighedsråd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.