Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Danmark har ikke indflydelse på Rusland

Rusland har ingen problemer med at afsætte sin olie og gas. Europa er afhængig af russisk gas, og det vil tage mange år at gøre den russiske gas overflødig.

Jørn Thulstrup institut for Konjuktur-Analyse.
Jørn Thulstrup institut for Konjuktur-Analyse.

30. marts bragte Berlingske en kronik skrevet af den radikale udenrigsordfører og forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard med titlen »Hvad vil Danmark med Rusland?« En formulering, der antyder, at Danmark skulle have indflydelse på, hvad der foregår i Rusland.

Det er noget af en overdrivelse. Lidegaard hævder, at de restriktioner, som Danmark i fællesskab med EU har gennemført mod Rusland, har medført, »at Ruslands økonomi er i frit fald«. Det viser, at Lidegaards indsigt i russiske forhold er begrænset.

Hvad vil Danmark med Rusland?

Olie og gas er, som Lidegaard rigtigt gør opmærksom på, Ruslands største eksportvare. Landet er også verdens største eksportør af våben og A-kraftværker. Forestillingen om, at de vestlige sanktioner mod Rusland og de lave oliepriser vil presse landet til en mindre aggressiv adfærd end den, vi har oplevet med annekteringen af Krim og krigshandlingerne i den nordøstlige del af Ukraine, holder ikke.

Rusland har ingen problemer med at afsætte sin olie og gas. Europa er afhængig af russisk gas, og det vil tage mange år at gøre den russiske gas overflødig. En forestilling om, at det kan ske med omstilling til sol og vind har ingen jordforbindelse. En løsning kunne være A-kraftværker, men det har Tysklands forbundskansler Angela Merkel meget tydeligt afvist. Hun besluttede, med katastrofen i Tjernobyl A-kraftværket i Ukraine i 1986 in mente at stoppe en ellers omfattende plan om bygning af A-kraftværker.

Fukushima-katastrofen i Japan i marts 2011 medførte i juni samme år en endegyldig beslutning fra alle partier i Forbundsdagen om, at atomkraften skulle udfases. Et massivt flertal enedes om at lukke det sidste A-kraftværk i 2022.

EU-lande enige om hård kurs og sanktioner mod Rusland

Vigtigst i spillet om energiforsyning og Ruslands økonomi er, at Kina og Indien er mere end villige importører af olien. Kina er Ruslands største samhandelspartner, og de to lande har planer om at fordoble samhandlen frem mod 2020. Rusland eksporterer også gas, A-kraftværker og store mængder våben til Indien.

Ved Putins besøg hos den indiske premierminister Narendra Modi i december 2015 blev det aftalt, at Rusland frem til 2030 skal levere 16-17 A-kraftværker til Indien, der også har fået et løfte om opgradering af russisk militærudstyr, herunder fly der tidligere er leveret til Indien.

Det er bekymrende, ikke kun i relation til energi og økonomi, men også sikkerhedspolitisk, at en forhenværende udenrigsminister er så dårligt orienteret om virkelighedens verden.

Man bør ikke glemme, at i NATO-regi er der trods NATOs rapid responce force mange, der skal træffe beslutning om at gå i krig. I Rusland er der kun én beslutningstager – den russiske præsident Vladimir Putin.

Putin-rådgiver: »Snart går både NATO og EU under, og så er det slut for jer«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.