Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Danmark er ikke styret af en korrupt djøf-elite

Henning Thiesen
Henning Thiesen

Den får ikke for lidt i Christian Foldagers indspark »Statsadelens korrupte pampervælde« i Berlingske 27/10 om forholdene i den offentlige sektor. Overskriften taler for sig selv. Men lægger man alskens konspirationsteorier væk et øjeblik, kan man konstatere, at virkeligheden heldigvis ikke ser ud, som Foldager beskriver.

Danmark topper listen over de mindst korrupte lande i verden. Den offentlige sektor i Danmark hører til blandt de mest veldrevne i verden, når Verdensbanken kigger udefra og ind. Senest har Deloitte og Kraka offentliggjort et studie, der viser, at det har stor betydning for samfundets økonomiske udvikling, at der er stærke institutioner som f.eks. effektiviteten af regeringsførelse og forvaltning, retsvæsen og retsbeskyttelse, fravær af bestikkelse mv. Også her ligger Danmark højt på listen.

Alt er naturligvis ikke perfekt, men derfra og til at slutte, at Danmark er styret af en korrupt djøf-elite, er helt hen i vejret.

Foldager har fulgt de seneste ugers debat om offentlige chefers løn- og fratrædelsesvilkår. Noget af det, der vækker forargelse, er eksemplerne på, at chefer har fået fratrædelsesbeløb ved udløb af en åremålsstilling – selv om de fortsætter i samme stilling i et nyt åremål. Det forekommer ikke rimeligt, selv om det har været helt i overensstemmelse med reglerne.

Nye regler

Reglerne blev derfor ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2015. De, der er ansat i kommunerne på åremålsvilkår efter 1. juni 2015, vil ikke kunne få fratrædelsesbeløb, hvis de genansættes ved åremålets udløb. Det samme gælder i staten, hvor reglerne er ændret med virkning fra 1. maj 2016. Det forhold har ikke rigtig været fremme i mediernes omtale. De aftaler, der er indgået før regelændringen, skal selvfølgelig respekteres, så det vil tage nogle år, før de gamle regler er faset helt ud.

I dag råder de offentlige arbejdsgivere over en palet af forskellige ansættelsesformer, de kan tilbyde kandidater til et chefjob. Arbejdsgiverne bestemmer suverænt selv, hvilken form de anvender. Det er ikke et tag-selv-bord for de enkelte ansøgere til en stilling. De forskellige ansættelsesformer er udviklet for at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres ønske om og behov for et dynamisk arbejdsmarked også for cheferne. Til de forskellige former for ansættelse knytter der sig forskellige vilkår for løn og fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med udløb af en tidsbegrænset ansættelse eller – hvis det går galt – en afskedigelse.

I Djøf deltager vi gerne i en drøftelse ved de kommende overenskomstforhandlinger, om der er behov for at se på reglerne igen. For os er det centrale, at den offentlige sektor fortsat kan rekruttere og fastholde dygtige ledere. Og at det også i fremtiden er attraktivt for unge talenter at vælge den offentlige sektor som karrierevej. Det har hele samfundet nemlig også brug for.

Henning Thiesen er formand for de offentlige chefer i Djøf.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.