Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Daginstitution fjerner ordet »nej«: Jeg er målløs

Franziska Cedervall
Franziska Cedervall

I Danmark har vi tillid til systemet. En tillid til at vores velfærdssystem er velfungerende. Vi har alle finansieret dette system – en investering i fremtiden. Vi har tillid til, at systemet er så velindrettet, at vi overgiver vores børn til andre mennesker – uddannet til formålet – med forhåbning om, at de kan klare opgaven at passe på vores børn og præge dem i en fornuftig retning på vejen mod en god samfundsborger.

Forleden stiftede jeg bekendtskab med en daginstitution i Østjylland, hvor ledelsen havde besluttet, at man ikke længere måtte bruge ordet »nej« over for børnene. Argumentet var, at det kan skabe konflikter og vil begrænse børnene.

Jeg er målløs! Målløs over, at en offentlig institution fjerner ordet nej og dermed frarøver børnene enhver mulighed for at ruste sig til den fremtid, der kommer – en fremtid, der uomtvisteligt vil indeholde mange nej’er på vejen. Børnene frarøves chancen for at lære at navigere i udfordringer og være løsningssøgende, når de vil møde modstand.

Jeg er af den holdning, at opdragelse sker i hjemmet, men man er svært naiv, hvis man ikke tror, at daginstitutionerne præger vores børn i de seks timer, fem gange om ugen, hvor de anbringes.

Curling-forældre er et generelt, anerkendt begreb i dagens Danmark. Jeg tvivler stærkt på, at ledelsen i børnehaven proaktivt har valgt at fjerne muligheden for at svare nej til barnets forespørgsel. Derimod ser jeg beslutningen som en reaktion på et øget pres fra curling-forældre, der ønsker at »feje« for deres børn, selv når de ikke er til stede og placere »kosten« hos pædagogen, så han/hun kan fortsætte, hvor forældrene slap.

Konsekvens for de sensitive

At fjerne »nej« som en mulighed for børn, er ikke at skåne dem for modstand, men at reducere deres mulighed for at konsekvensberegne. Et nej bør tælle i ligeså høj grad, som et ja – begge ord har en konsekvens, og er man præcis omkring betydningen af disse to ord, giver man barnet den største gave: Forudsigelighed. Et vokabularium uden nej er en grænseløs tilstand, som fjerner forudsigelighed. Stress og angst opstår, når man ikke kan forudsige, hvordan man skal handle efter sin forespørgsel.

Alle børn fortjener og skal fyldes med omsorg, tryghed og åbenhed, men det er absolut ikke det samme som at afskaffe nej’et. Fremtidens arbejdsmarked skal kunne absorbere og administrere fem forskellige generationer med hver deres særpræg. Dog kræver det minimum en kommunikativ fællesnævner for at kunne fungere. Jeg har endnu ikke svaret på, hvordan nej-intolerante ledes, men én ting er sikkert. I et globaliseret arbejdsmarked taber vi konkurrencedygtighed, hvis børn ikke kan håndtere modgang. At gøre sig konkurrencedygtig, kan kun ske, hvis man kan undgå nej-intolerance. Fremtiden må vise, om vi handler i tide, før skaden er sket.

Franziska Cedervall er international business-studerende og bestyrelsesmedlem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.