Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Dåb og asyl

Kirkeminister Bertel Haarder har foreslået asylansøgerene og præsterne at udsætte dåben indtil asylansøgernes sag er færdigbehandlet. Af hensyn til asylansøgernes troværdighed, så ingen kunne beklikke deres motiver, men det harmonerer dårligt med læren i Det Nye Testamente.

»Evangeliet er for alle mennesker, og kirken har naturligvis ikke har mandat til at nægte nogen, der ønsker at blive kristen, den kristne dåb. Det ville harmonere dårligt med Jesu eget liv blandt hans tids udstødte, hvis vi som kirke skulle betinge os at et menneske havde et dansk cpr.-nummer,« skriver dagens kommentatorer. Arkivfoto fra Vor Frue Kirke: Scanpix
»Evangeliet er for alle mennesker, og kirken har naturligvis ikke har mandat til at nægte nogen, der ønsker at blive kristen, den kristne dåb. Det ville harmonere dårligt med Jesu eget liv blandt hans tids udstødte, hvis vi som kirke skulle betinge os at et menneske havde et dansk cpr.-nummer,« skriver dagens kommentatorer. Arkivfoto fra Vor Frue Kirke: Scanpix

Den 4. april kunne vi i Berlingske læse, at »hundredvis af asylansøgere bliver kristne«, og et par dage senere udsendte kirkeministeren en pressemeddelelse, hvis budskab var »asylsøgere bør udskyde dåben«.

Baggrunden for den debat, der for øjeblikket foregår både i medierne og blandt politikerne om dåb og asyl, er, at der i 2015 kom knap 3.000 iranske flygtninge til Danmark for at søge asyl. Flere hundrede af disse asylansøgere henvendte sig til kirken, fordi de ønskede at blive kristne og dermed blive døbt.

Processen omkring asyl og processen omkring dåb er begge dele af komplicerede integrationsprocesser. Asylansøgeren ønsker at få beskyttelse i Danmark og måske på længere sigt blive en del af det danske samfund. Dåbskandidaten ønsker at blive kristen og en del af kirken. Det bliver imidlertid ekstra kompliceret, når disse to processer foregår samtidigt og ikke kan undgå at påvirke hinanden. Derfor er det naturligt at overveje, om konvertering i nogle tilfælde bliver misbrugt af asylansøgere, som har brug for at finde et nyt asylmotiv, og hvordan muligheden af et sådant misbrug skal håndteres.

Det er imidlertid ikke en ny problemstilling. Allerede i starten af 00erne, da der begyndte at være en hel del især iranske asylansøgere, der opsøgte kirken for at blive kristne. Allerede den gang udtrykte myndighederne deres bekymring for, om disse asylansøgere virkelig var seriøse konvertitter, eller de blot var ude efter at få asyl i Danmark. Derfor har man da også i folkekirken og andre kirker arbejdet seriøst med, hvordan man på en etisk og teologisk forsvarlig måde kunne møde især muslimske asylansøgere.

Det førte til, at der efter en længere proces i 2004 blev udarbejdet en »Vejledning omkring kirkers kontakt med og evt. dåb af muslimske asylansøgere«, som folkekirkens biskopper har godkendt, og som Danske Kirkers Råd, der repræsenterer alle kristne kirkesamfund i Danmark, har tilsluttet sig.

Her siges der, at »asylansøgere er i en sårbar situation, der kræver særlig forståelse, omhu og varsomhed«. Det understreges, at det er vigtigt at orientere om, at dåben kan have alvorlige konsekvenser i forhold til vedkommendes muslimske miljø både i Danmark og i hjemlandet, og at »efter udlændingemyndighedernes praksis vil en konvertering fra islam til kristendom og dåb ikke automatisk være et yderligere argument for asyl«.

Kirken og udlændingemyndighederne har en fælles interesse i at undgå, at der sker misbrug af dåben i forbindelse med asylsøgning i Danmark. For at modvirke et sådant misbrug og især for at sikre, at dåbskandidaten lader sig døbe på et oplyst grundlag, anbefales det, at præsten sørger for, »at asylansøgeren forud for sin dåb har været i nær kontakt med kirken (i Danmark og evt. i et andet land) i en længere periode og fået en grundig dåbsforberedelse af flere måneders varighed«. Det er da også vort klare indtryk, at det sædvanligvis er sådan, det foregår rundt omkring i kirkerne, når der i denne tid døbes iranske asylansøgere.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne vejledning og også efterfølgende har der været en løbende kontakt med asylmyndighederne og flygtningenævnet. Det er vort helt klare indtryk, at der foregår en solid og grundig behandling af de asylsager, hvor konvertering og dåb indgår, og at konvertering og dåb på ingen måde automatisk giver asyl.

Det er naturligvis en kompliceret sag at afgøre troværdigheden af en asylansøgers konvertering, og dybest set er der intet menneske, der objektivt kan afgøre, hvad der rører sig i et andet menneskes hjerte, og derfor er man naturligvis henvist til indicier på en konversions troværdighed eller utroværdighed.

Det er værd at bemærke, at de allerfleste af de asylansøgere, der i denne tid, bliver døbt, er muslimer fra Iran. Noget tyder på, at der foregår en slags global kristen vækkelse blandt iranere, en bevægelse, som altså også mærkes her i Danmark. Undersøgelser peger på, at der i dag er ca. 100.000 muslimer, som er konverteret til kristendommen i Iran og i dag lever som skjulte kristne, der samles hemmeligt i husmenigheder. Desuden skønnes det, at der i dag lever omkring 150.000 kristne iranere med muslimsk baggrund – de fleste af dem flygtninge – i Vesten, og nogle hundrede af dem møder vi altså i Danmark i denne tid som asylansøgere.

Hvorfor er der så mange iranske muslimer, der konverterer til kristendommen i denne tid? Måske hænger det sammen med en frustration over et undertrykkende islamisk styre, der har fået et stigende antal iranere til at vende sig væk fra islam, men der kan også være mange andre årsager. At mange iranske asylansøgere søger dåb kan ikke reduceres til et spørgsmål om at søge en genvej til asyl, men må ses som udtryk for en global bevægelse blandt iranske muslimer hen mod kristendommen.

Men kunne asylansøgerene og præsterne så ikke udsætte dåben indtil asylansøgernes asylsag var blevet færdigbehandlet, sådan som kirkeminister Bertel Haarder har foreslået? Både af hensyn til asylansøgernes troværdighed, så ingen kunne beklikke deres motiver, og af hensyn til asylmyndighederne, som så kunne behandle deres sager uden den kompleksitet, som en konversion og dåb tilfører processen. I den føromtalte vejledning siges der, at »en asylansøger har ret til at konvertere til kristendommen og lade sig døbe, mens han eller hun afventer udfaldet af asylsagen«.

Baggrunden for det er helt enkel, nemlig at evangeliet er for alle mennesker, og at kirken naturligvis ikke har mandat til at nægte nogen, der ønsker at blive kristen, den kristne dåb. Det ville harmonere dårligt med Jesu eget liv blandt hans tids udstødte, hvis vi som kirke skulle betinge os at et menneske havde t dansk cpr.-nummer, før vi kunne invitere dem helt indenfor i menighedens fællesskab.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.