Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Da Nelson tvang Danmark i knæ

Bertel Haarder, MF (V)
Bertel Haarder, MF (V)

Skærtorsdag falder i år 2. april. Det gjorde den også for 215 år siden, da København blev angrebet af en overlegen britisk flåde under ledelse af Hyde Parker og Horatio Nelson. Danmark skulle tvinges ud af det væbnede neutralitetsforbund og stoppe købmændenes grådige misbrug af landets neutrale status.

På grund af isvinteren lå den dansk-norske flåde endnu i vinterhi. Nogle blokskibe blev i al hast bestykket med kanoner og anbragt mellem forterne og de ikke-tilriggede orlogsskibe. Briterne havde 50 procent flere kanoner. Tabstallene blev 367 på dansk-norsk side og 254 på britisk side, hvortil kom mange sårede.

Udtrykket »at sætte kikkerten for det blinde øje« tilskrives Nelson, der ikke ville rette sig efter Parkers parole om retræte efter de betydelige tab, som en tapper dansk indsats havde tilføjet dem.

En 17-årig kadet, Peter Willemoes, blev bemærket på begge sider. Da han seks år senere gik ned med det sidste dansk-norske linjeskib ved Sjællands Odde, blev han foreviget af Grundtvig i digtet »Kommer hid I piger små« og i den monomentale gravskrift ved Odden Kirke »De snekker mødtes i kvæld på hav«.

Nogle af de faldne briter blev tilsyneladende begravet på strandbredden der, hvor Strandboulevarden går i dag. Under et fjernvarmearbejde blev der efter sigende fundet britiske uniformsknapper.

Inskriptionen på Nelson-søjlen på Trafalger Square i London mere end antyder, at der var tale om en britisk sejr, mens der i de danske beretninger er tale om uafgjort. Briterne blev holdt så meget på afstand, at byen undgik et bombardement som i 1807. Men briterne fik, hvad de var kommet efter: dansk udmeldelse af det væbnede neutralitetsforbund med Rusland, Preussen og Sverige. Kort efter viste kampen sig at være overflødig, da det forlød, at den russiske zar var død en uge før slaget. Det sparede kronprinsen for problemer med Rusland.

Nelson sendte et truende brev til ham: Hvis han ikke overgav sig, ville Nelson afbrænde de erobrede skibe med mand og mus. Ren terror. Kronprinsen bøjede sig uden at spørge flådeledelsen, der kunne have fortalt ham, at briterne ikke havde erobret et eneste skib! Nogle historikere hævder, at Nelson i virkeligheden var i knibe, og at der var tale om en krigslist.

Det er i givet fald hverken første eller sidste gang, landet er udsat for dårlig ledelse. Der er to forhold, der gennem århundreder har plaget kongeriget: den sårbare sydgrænse og dårlig ledelse! Kombinationen af de to førte i 1864 til det skæbnesvangre nederlag, der for evigt forvandlede landet til en småstat.

At briterne var klar til terrorangreb viste de seks år senere, da de terrorbombede København og tvang Danmark-Norge i knæ, så de kunne sejle hjem med næsten hele den dansk-norske flåde.

Højskolesangbogen indeholdt tidligere St. St. Blichers lune beskrivelse af Skærtorsdag-slaget, set med jyske øjne:

 

Degång te di ved Kjøvvenhawn

mæ amrål Nielsen drowes –

de war en høw skjætåsta di

bestellt et ant end slowes –

 

De pust begynnt ve kjerketie,

da di had ringet sammen;

men klokken den bløw trej såwal,

fa Nielsen han såh amen….

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.