Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Da Berlingske gjorde forlagskaffen bitter

Kulturkommentaren her i avisen handlede 17/4 om vores udgivelse af en biografi om Luis Suárez, »Krigeren«. I den har forfatteren ikke citeret skribenten Asker Hedegaard Boye for en beskrivelse af en nedtur for hovedpersonen. Det er naturligvis ganske uacceptabelt, det må ikke ske, og det har vi beklaget dybt.

Sagen har dog fået redaktør Lars Rix til at mene, at vi har skabt bogen ud fra en generel »copy/paste tankegang«, og det ligger mellem linjerne, at vi nærmest skulle have kopieret en halv bog for at komme før vores kollegaer på forlaget Klim, der barsler med en dansk oversættelse af Luis Suárez egen selvbiografi.

Læs også: »Copy/paste« i forlagsbranchen

Men den beskyldning om, at vi på Turbine dermed skulle være et skruppelløst pistolforlag, der bare skyder til højre og venstre for at genere gode kollegaer, er ikke bare hamrende forkert. Den er også fornærmende overfor Turbines mange andre udgivelser og den kærlighed, der bliver lagt i vores bøger. Ingen bestrider kritikken af selve plagiatet i »Krigeren«, men det til trods er det ikke en bog, vi i hast har sat i gang blot for at komme først. »Krigeren« har været undervejs lang tid før, vi vidste, at Luis Suárez’ egen historie ville komme på dansk.

Lars Rix spørger også, hvor den redaktør, som gennemtjekkede manuskriptet, var? Jamen, han var der i skikkelse af meget dygtig redaktør, som har gjort sit arbejde grundigt og godt. Men ligesom vi som forlag ikke har en jordisk chance for at vide, at en forfatter vælger at kopiere en side fra en kollega, ligeledes har en redaktør naturligvis ikke nogen chance for det. Det kan man ikke vide, og vi kan som forlag heller ikke vide, når en forfatter ikke har citeret en kilde. Ligesom Aschehoug naturligvis heller ikke kunne vide, at Frank Esmann havde kopieret eller glemt at noteangive en amerikansk kilde i forbindelse med bogen »Kissinger«.

Læs også: TV2 fyrer blogger efter plagiat-afsløringer

Den her sag ligner dog på ingen måde »Kissinger«, og det er også derfor, at vi som forlag ikke har trukket bogen tilbage, som Lars Rix ellers mener, at vi bør. For vi har vurderet, at hvad der svarer til godt en side ud af 400 sider, hvor der mangler en kildeangivelse, ikke er nok – hverken retsligt eller økonomisk – til at drage den konsekvens. Man kan diskutere, hvornår nok er nok, og det vil altid være en vurdering, men vi mener altså ikke, at sagen berettiger til dette. Der er sket en stor fejl, og det beklager vi. Men fordi travhesten løb den anden vej til et enkelt derby, afliver man den heller ikke.

Endelig mener Lars Rix også, at bogen er et »makværk«. Fair nok. Med sådan en sag påberåber vi os ikke at have udgivet et mesterværk. Det ville være dumt. Men det er dog tankevækkende, at den rent faktisk har fået fine anmeldelser, og at bibliotekerne kalder bogen for et »fornemt fodboldportræt«. Dette ikke for at forsvare bogen, da vi fuldt og helt anerkender dens problem, men blot for at understrege, at der ikke er tale om en skruppelløs udgivelse med det formål at komme først for at genere gode kollegaer. Den beskyldning bliver vi oprigtig kede af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.