Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

DA benægter fakta

Ejner K. Holst
Ejner K. Holst

DAs arbejdsmiljøchef, Christina Sode Haslund, tager i et indlæg 30. marts i Berlingske Joachim B. Olsen i forsvar, når han påstår, at danskerne bliver syge af dårlig livsstil og ikke af et usundt arbejdsmiljø.

Haslund henviser til Sundhedsstyrelsens rapport fra 2016, »Sygdomsbyrden i Danmark«, hvor det fremgår, at rygning og søvnbesvær er de store sygdomssyndere. Men denne ene rapport, som Christina Sode Haslund refererer til, undersøger stort set ikke arbejdets betydning for sundhed. Det fysiske arbejdsmiljø indgår slet ikke i undersøgelsen, og det er kun en enkelt, meget lille undersøgelse, som forholder sig til det psykiske arbejdsmiljø.

Det savner derfor enhver dokumentation, når Christina Sode Haslund på den baggrund konkluderer, at »når murersvend Preben må forlade arbejdsmarkedet for at gå på førtidspension, er der større sandsynlighed for, at hans rygevaner, mentale helbred eller mangel på motion spiller en afgørende rolle for førtidspensionen end for, at det skyldes arbejdsmiljøet.«

Det er urimeligt at drage en så vidtgående konklusion, når undersøgelsen slet ikke omhandler det fysiske arbejdsmiljø, der jo i høj grad karakteriserer murersvendens arbejde. Haslund sætter kikkerten for det blinde øje i sin iver for at individualisere de problemer med et nedslidende fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som arbejdsgiverne i den grad har et medansvar for.

Det kan undre, at Christina Sode Haslund ikke trækker på den solide dokumentation, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejder- bevægelsens Erhvervsråd og LO har udarbejdet gennem en menneskealder. Dokumentation, der bl.a. viser arbejdsmiljøets betydning for sygdom, smerter, medicinforbrug, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

F.eks. viser en ny rapport fra NFA, at høje fysiske arbejdskrav kan forklare 21 procent af mænds og 34 procent af kvinders overgang til førtidspension. De psykosociale risikofaktorer – indflydelse og variation i arbejdet – kan forklare 10-15 procent af overgangen til førtidspension. NFA har netop offentliggjort en ny, stor undersøgelse, der viser, at problemerne med fysisk og psykisk overbelastning over de seneste fire år er steget med henholdsvis 15 procent og 17 procent. Mens beskæftigelsesministeren har indset alvoren, afviser DA prompte rapporten og henviser til usikre målemetoder.

Arbejdsmarkedets parter har gennem de sidste mere end 20 år været enige om, at være uenige om, hvad svarene på arbejdsmiljøudfordringerne skal være. Men vi har hidtil grundlæggende respekteret det datagrundlag, som vi skal træffe beslutninger på.

Det er dybt bekymrende, at DA benægter fakta i iveren for at slippe for at investere i arbejdsmiljøet. Kom nu ind i kampen, DA. Lad os sammen finde løsninger, så alle kan indfri kravene til en stadigt stigende pensionsalder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.