Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Civilsamfund med hollandsk udtræk?

Pårørende, frivillige og ny teknologi kan være med til at skabe livskvalitet og til at sikre, at Danmark er et godt land at blive ældre i. Men vi skal ikke have en løsning med tvang og diktat. I stedet skal vi tænke i samarbejde og motivation.

Mon ikke det gibbede i mange læsere, da Berlingske beskrev, at voksne børn i Holland har ansvaret for at passe deres svækkede forældre? Den hollandske konge, der netop har besøgt Danmark, har fortalt befolkningen, at der ikke længere er råd til den velfærdsmodel, hollænderne kendte. Også i Storbritannien søges offentligt finansieret velfærd udskiftet med, at civilsamfundet – familier og frivilligforeninger – overtager ansvaret. Det sker under overskriften »Big Society«.

Berlingskes artikel giver god anledning til at spejle det danske samfund i andre: Kan vi indrette vores samfundsmodel på andre og mere hensigtsmæssige måder?

Ganske vist vil der i første omgang kunne spares skattekroner ved, at det ikke længere er kommunernes ansvar at pleje svækkede ældre. Men opgaven skal stadig løses, og bliver det pålagt familien, vil det have en række negative konsekvenser:

• Det vil begrænse udbuddet på arbejdsmarkedet i en tid, hvor både politikere og eksperter ellers tuder os ørerne fulde om, at studerende skal blive færdiguddannet i en fart og skynde sig ud på arbejdsmarkedet, og at ældre skal forblive der så længe som overhovedet muligt. Fra Sverige ved vi, at hver femte er gået ned i tid eller helt har forladt arbejdsmarkedet tidligt for at klare omsorgsopgaver.

• Det vil stavnsbinde familier til ikke at kunne flytte efter jobmuligheder andre steder i landet, eller i udlandet.

• Arbejdsdelingen forringes – samfundsøkonomisk er det uhensigtsmæssigt, at f.eks. en dygtig skolelærer ikke kan få lov at bruge sin uddannelse og evner på at undervise børn, men i stedet skal udføre plejeopgaver.

• Vi ved, at det slider stærkt på pårørende at passe et sygt familiemedlem – så man risikerer, at det bliver to syge og nedslidte i stedet for en.

• Mere velhavende ældre/familier vil have bedre muligheder for at købe sig til løsninger end mindre velhavende, hvorfor uligheden vil stige.

• Svækkede ældres retssikkerhed vil blive forringet.

Kan man i Danmark overhovedet finde en udvikling i retning af den hollandske? Nogle steder, måske især i kommuner, ligger der en understrøm af tanker i den retning, at »vi har ikke råd til det stigende antal ældre«, og der peges på flere faktorer, som skal løse problemet. For det første, at flere forbliver selvhjulpne i længere tid via f.eks. hverdagsrehabilitering. For det andet, at familierne/pårørende påtager sig mere ansvar. For det tredje, at frivillige løser flere opgaver. For det fjerde en øget brug af velfærdsteknologi.

Alle fire elementer kan give god mening. Men hvor god vil i praksis afhænge af det indre mentale billede, man har bag sine overvejelser. Ofte forekommer dette billede at være: »Fremtiden ser sort ud, vi har ikke råd til vores velfærdsmodel, så vi har ikke noget valg: Disse fire faktorer skal bidrage for at få tingene til at hænge sammen.« I denne optik bliver det meget nærliggende at betragte pårørende og frivillige som nogen, der i dag ikke lever op til et personligt ansvar og/eller som ludobrikker, man som politiker eller embedsmænd kan rokere rundt med på sit samfundsbræt.

Et noget mere frugtbart grundsyn er at begynde med at anerkende, at civilsamfundet i dag yder en ret formidabel indsats. Ældre Sagen har i en undersøgelse afdækket, at 78 pct. af danskerne hjælper eller har hjulpet en svækket ældre i familien. Det strækker sig fra hverdagsindkøb, hjælp med at passe haven, at følge til lægen, køre til sygehuset, hjælpe med kontakt til kommunen og mange andre gøremål. Blandt dem, der aktuelt hjælper en svækket ældre i familien, gør halvdelen det hver dag eller en eller flere gange om ugen. To ud af tre har hjulpet i to-tre år eller længere.

Gensidig hjælp og pleje er et emne, vi har undersøgt i Ældre Sagens Fremtidsstudie, hvor 4.000 danskere i aldersgruppen 50+ er blevet interviewet. Vi har på baggrund af svarene forsøgt at skønne, hvor mange fuldtidsstillinger, indsatsen svarer til: I størrelsesordenen 140.000 stillinger, hvis man ser dels på praktisk hjælp og dels pleje ydet til nogen i ens familie/netværk, som man ikke bor sammen med. En vigtig del af denne indsats er pasning af syge børnebørn, så ens voksne børn kan passe arbejde og karriere. Hvordan ville det danske arbejdsmarked mon fungere, hvis ikke der stod en hærskare af hjælpsomme bedsteforældre parat?

Hertil kommer det organiserede frivillige arbejde. Daværende socialminister Benedikte Kier ønskede, at det frivillige arbejde i Danmark skulle forøges med 50 pct. Det blev til virkelighed i Ældre Sagen, hvor antallet af frivillige er vokset fra omkring 10.500 til 16.500.

Mange har meget at byde på – som it-undervisere, som besøgsvenner, som aflastere til familier med demente, som skole- og børnehave-venner og meget andet. Jeg mødte i sidste uge frivillige i Ældre Sagen Gundsø, der med rette var meget stolte af at have oprettet ugentlig fællesspisning for ældre, der ellers sidder alene hjemme og kukkelurer. Som en af de frivillige berettede: »Da jeg havde måttet stoppe i mit job, gik jeg derhjemme og slog græsplæne i trekvart år, og var ved at blive vanvittig af det«. At være med til at skabe et nyt fællesskab mellem mennesker var noget, der tydeligvis gav dyb mening.

Pårørende, frivillige og ny teknologi kan være med til at skabe livskvalitet til at sikre, at Danmark er et godt land at blive ældre i. Men det begynder med en samtale mellem politikere, embedsmænd, pårørende og frivillige om, hvordan man kan finde løsninger, der giver mening for alle parter. Hvor der skabes rammer præget af respekt og forståelse for, at den frivillige indsats lever af lyst og dør af tvang. Og hvor der tages hensyn til, at nogle pårørende til et svækket eller sygt familiemedlem har behov for støtte, rådgivning og kontakt til andre.

Civilsamfundet kan bidrage med meget – hvis vi vælger en dansk model. Vi skal ikke have løsningen »civilsamfund med hollandsk udtræk« med tvang og diktat, men i stedet tænke i samarbejde og motivation.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.