Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Christiania er en hån mod de lovlydige

Nikita Klæstrup, næstfmd. f. KU, Lolland-Falster.
Nikita Klæstrup, næstfmd. f. KU, Lolland-Falster.

Christiania er et farligt parallelsamfund og en hån mod de lovlydige danskere. Dette er senest set i forbindelse med de nye cykelstier som skulle gå igennem Christiania.

Nu bliver modstanden begrundet med, at cykelstierne vil føre til »farlige situationer«. Dette er ganske plausibelt. Det er dog ikke christianitterne, men de borgere, som ønsker at benytte sig af cykelstierne, som er i fare.

Det er nemlig sådan, at de eneste, som skaber farlige situationer, er christianitterne selv. De har med succes opført et skadeligt parallelsamfund. Christiania er et sted, hvor politibetjente ikke kan udføre deres arbejde grundet trusler og vold fra beboerne. Det er et sted, hvor salg af narko trives i bedste velgående. Og det er ikke mindst en plads, som kan udnyttes langt bedre!

Når befolkningstætheden stiger, og flere og flere ønsker at flytte til København, er det en direkte hån mod de mange lovlydige borgere, at området ikke bliver normaliseret således, at borgerne kunne få mulighed for at bo i rolige omgivelser fri for kriminelle. Christiana er ikke kun til gene for ordensholderne og mulige tilflyttere, også det omkringliggende nabolag er plaget af den kriminalitet, som det lovløse Christiania medfører.

Læs Også:

Christianitterne holder en hel bydel som gidsler under dække af at være »frie«. Frihed må og skal aldrig ske på andres bekostning, som det er tilfældet med Christiania.

Venstrefløjen lefler for det kriminelle bandemiljø, der hersker på Christiania. Hvorfor? Måske fordi bander vel også er en slags fællesskab. Uanset baggrunden må det ophøre. Christiana er uudnyttet plads. Den samme venstrefløj, som holder hånden over Christiania, ønsker tilsyneladende flere studieboliger i København.

Her har vi jo en oplagt mulighed for at slippe af med den hån mod retssamfundet, som Christiana er, og samtidig gøre København til en endnu mere attraktiv studieby. Selv om jeg allerhelst så privat boligbyggeri der, hvor Christiania ligger nu, må studerende være at foretrække fremfor bander, junkier og andre kriminelle.

Christiania skal normaliseres og omdannes til boligområder for ordentlige borgere. Vi bliver nødt til at sende et signal. Det er ikke i orden, at der er områder af København, hvor politiet er bange for at udføre sit arbejde. Det er ikke i orden, at der er et sted, hvor salg af narko finder sted helt åbenlyst. Og det er simpelthen ikke i orden, at politikerne lefler for et kriminelt miljø, der går under skalkeskjul som værende en påstået »fristad«.

Det er ikke en fristad. Det er en skamplet på København og på det danske retssamfund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.