Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Bureaukrati tynger hospitalerne ned

Vi har fra hele landet samlet eksempler på, at der bruges tid og penge på aktiviteter, der ikke har en tydelig værdi for primærydelsen, som er at udføre og udvikle diagnostisering og behandling af patienter. Aktiviteter, der forsøger at detailstyre sundhedspersonalet og reducerer effektiviteten.

»For nylig blev det i en region påkrævet at alle patient-informationsmaterialer skulle laves om fra at være i A5 format til A4 format, hvilket ikke alene er formålsløst og tidskrævende, men også pudsigt i en digital tidsalder.« Foto: Lars Helsinghof Bæk
»For nylig blev det i en region påkrævet at alle patient-informationsmaterialer skulle laves om fra at være i A5 format til A4 format, hvilket ikke alene er formålsløst og tidskrævende, men også pudsigt i en digital tidsalder.« Foto: Lars Helsinghof Bæk

Hospitalerne koster penge, og for at skaffe midler til nye behandlinger, fokuseres på øget produktivitet.

Er der ting som distraherer for et effektivt sundhedsarbejde? Ja, det gør aktiviteter, der ikke direkte har med hospitalernes primære kliniske ydelse at gøre. Vi har fra hele landet samlet eksempler på, at der bruges tid og penge på aktiviteter, der ikke har en tydelig værdi for primær-ydelsen, som er at udføre og udvikle diagnostisering og behandling af patienter. Aktiviteter, der forsøger at detailstyre sundhedspersonalet og reducerer effektiviteten.

»Patienten er identificeret med navn og cpr-nr.« og »er informeret om og har forstået og accepteret ovenstående«. Det skal man på nogle danske hospitaler bruge tid på at skrive i journalen ved ethvert notat. Naturligvis skal man behandle og informere den korrekte patient, men hvad bruges overhovedet disse standard-sætninger til? Svaret er: Ingenting. At detaljer i samspillet mellem patient og sundhedssystem skal dokumenteres er et udtryk for mistillid til, at personalet faktisk udfører opgaven, og unødvendigt. Det er stort set aldrig forekommet, at man har behandlet den forkerte patient.

Tidligere var den kliniske funktion sygehusenes primære opgave, og andre aktiviteter var vigtige, men sekundære, støtte funktioner. Nu optræder administrative aktiviteter som dirigerende og ofte arbejds-distraherende. »New public management« med projekter som »lean« eller »trivsel op« er mantraer, og medfører ansættelse af konsulenter, gennemførelse af kurser, og møder i et omfang, som langt overstiger den opnåelige effektivisering. Man mindes den satiriske tegning med otter- robåden med styrmand, hvor roere gradvis erstattes af flere styrmænd, og til sidst ender båden med at bestå af otte styrmænd og en roer, hvor de otte styrmænd enes om at undersøge produktivitetsøgende incitament strukturer hos den enlige roer, som virker demotiveret og træt!

Regionernes hospitals-administration har flere steder opnået en betydelig størrelse, og er beskæftiget med standardisering, kommunikation og centralstyring af sygehusaktiviteter. Dette understøtter ofte sin egen berettigelse gennem spørgeskema-undersøgelser og strukturering. I hvilket omfang er disse aktiviteter virkelig nødvendige for et effektivt sygehusvæsen? Selv nedskæringsaktiviteter kan medføre ansættelse af nye administrative folk. Man behøver ikke opfinde problemer, som i praksis ikke eksisterer eller som er ligegyldige for primærydelsen. Meget klares udmærket decentralt uden en rapport eller ny politik på området. Konstante ændringer i procedurer og registreringer udrulles på alle hospitaler uden evidens for betydningen. Hvis der var mere ro omkring procedurer og de fik lov til at fungere gennem længere tid, ville det fremme effektiviteten af det kliniske arbejde. Det burde være standard, at den som pålægger en ny ting at registrere, skal redegøre for, hvad formålet er, og hvordan oplysningen kan trækkes ud til noget brugbart bagefter.

Kvalitetssikring og akkreditering har fyldt meget, uden dokumentation for gavnlig effekt på sygdomsbehandlingen. Det er et ledelsesinstrument til at sætte fokus på procedurer, men er ofte omfattende, og der går tusinder af timer med udvalgsarbejde om ting, som kan synes ret overflødige. Sundhedspersoner, som hellere vil sidde i udvalg end koncentrere sig om primærydelsen, har i dette fundet en beskæftigelse. Rapporter om lokale politikker for rygning, alkohol, omgangstone etc. har kostet arbejdstimer, der primært er taget fra patientrelaterede aktiviteter. For nylig blev det i en region påkrævet at alle patientinformationsmaterialer skulle laves om fra at være i A5 format til A4 format, hvilket ikke alene er formålsløst og tidskrævende, men også pudsigt i en digital tidsalder. Der findes inden for alle specialer guidelines, som er udarbejdet nationalt eller i specialeselskaberne.

Alligevel skal afdelinger udarbejde egne retningslinjer, i stedet for at henvise til tilgængelige centraliserede informationer. Sognepræst Mikkel Wold beskrev, at han som bestyrelsesmedlem for et kristent plejehjem blev afkrævet vision, mission og handlingsplan for hjemmet. Han var fristet til blot at sende Bibelen til kommunen, som jo er værdigrundlaget for beslutningerne. På tilsvarende måde vil lægeløftet i mange tilfælde være fuldt dækkende som målsætning og grundlag for sygehuses virke. Det er ikke så svært at forstå hvad den sundhedsmæssige primærydelse går ud på.

Der bruges en del ressourcer på branding. Selvom hospitalerne udfører primærydelserne godt og solidt, virker det som om flere regioner har en trang til at brande sig. Når hver region eller sygehus bruger ressourcer på branding går effekten lige op, og patienterne bliver mere forvirrede over de populariseringer, der fører med branding.

Centralisering og stordrift nævnes ofte som positive ting. Det mest oplagte at centralisere er elektronisk patientjournal og IT, men her er der desværre endnu ikke fundet nationalt fodslag. Der er sket optimeringer, men centralisering har også en pris, fordi medarbejdere bruger tid til at forklare administratorer hvorledes tingene de facto hænger sammen. Der er et stort ønske om at detailstyre processerne centralt fra. Aktiviteter på regions- og statsligt niveau burde begrænse sig til nyttige ting som medicinpriser, fælles journalsystem, specialefordeling, samt allokering af økonomiske midler. Den konkrete planlægning af diagnostik og behandling kunne det enkelte hospital selv organisere med udgangspunkt i den stillede opgave.

Dette ville øge den lokale motivation, styrke interessen for at få sundhedskyndige personer i ledelsesfunktioner, og ville bringe fokus tilbage på primærydelsen. I en tid hvor skræddersyet behandling til den enkelte patient får en mere fremtrædende plads, bør forskelligheder mellem afdelinger være tilladt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.