Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Brexit- spøgelset

Peter Nedergaard er professor i politisk videnskab på Københavns Universitet og har blandt andet skrevet en bog om valgplakater igennem tiden, der hedder »Valget er dit! - den danske valgplakat i 100 år«.
Peter Nedergaard er professor i politisk videnskab på Københavns Universitet og har blandt andet skrevet en bog om valgplakater igennem tiden, der hedder »Valget er dit! - den danske valgplakat i 100 år«.

Der går et spøgelse gennem Europa. Det har allerede fået aktiekurserne til at rasle ned, nationalbankchefer til at indføre pengepolitiske nødberedskaber, finansministre til at fremlægge alternative finanslove - og avisredaktører til at lade medarbejderne indforskrive sig meget tidligt om morgenen fredag den 24. juni.

Spøgelset hedder Brexit. Ligesom med andre spøgelser bør man imidlertid tage den lidt med ro og ikke tro på dets eksistens. Selv i fald de britiske vælgere skulle stemme for et Brexit, er det eneste, der med sikkerhed sker ude i virkeligheden i de næste mange måneder nemlig – ingenting. Man skal i den forbindelse huske, at det politiske system modsat markedet er uhyre trægt. Politikken er meget sjældent præget af den disruption, som erhvervslivet løbende udsættes for. Kun ved revolutioner kommer der noget, som ligner, og en sådan er et Brexit under ingen omstændigheder.

For det første er folkeafstemningen om Brexit vejledende, selv om den vil blive fulgt. Det er derfor op til den britiske regering – i givet fald nok med Boris Johnson som premierminister – at fortolke, hvordan der i givet fald skal reageres. Lissabon-traktaten indeholder en formel procedure for, hvad der skal ske, hvis et land ønsker at forlade EU. Heri er det i artikel 50 fastlagt, at forhandlingerne skal være tilendebragt inden for to år. Tidsfristen er samtidig en indikation af, at en udtræden kræver grundige og seriøse diskussioner og aftaler, som fastlægger spillereglerne for forbindelserne mellem Storbritannien og EU efter Brexit.

For det andet er det mest sandsynlige resultat heraf, at mange af de regler angående det økonomiske samkvem, som Storbritannien i dag følger i kraft af EU, sandsynligvis også vil blive fulgt af et Storbritannien uden for EU. Det gælder især de vigtige regler angående adgangen til det indre marked, som er kvintessensen af det europæiske samarbejde.

Samtidig vil Storbritannien for det tredje efter alt at dømme få en ganske gunstig frihandelsaftale med EU, som for sin part også har en interesse i at kunne eksportere frit til Storbritannien. Det skyldes ikke mindst, at EU-landene producerer flere landbrugsvarer, end man kan konsumere, hvorfor adgangen til det britiske marked er noget værd på dette område. Det ville en britisk regering efter en Brexit givetvis forstå at udnytte.

Meningsmålingerne angående et eventuelt Briexit svinger frem og tilbage. Et Brexit kan imidlertid ikke udelukkes, selv om mange i Danmark med god grund håber, at Storbritannien bliver i EU som den tætte allierede med Danmark, som landet ofte er.

Selv om det skulle ende med et beklageligt Brexit, er der imidlertid grund til at slå koldt vand i blodet. Der sker ikke de store ting umiddelbart. Ændringerne med hensyn til det økonomiske samkvem med Storbritannien bliver sandsynligvis også mindre, end mange regner med. En mindre forskydning er en bedre beskrivelse end et brat kursskifte.

Der er fortsat ingen grund til at tro på spøgelser.

Heller ikke angående Brexit.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.