Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Brexit er mere end et spøgelse

»Hvis nogen tvivler på EUs vilje til at statuere et eksempel, så tænk på Grækenlands skæbne.«

Frank Øland
Frank Øland

Brexit er bare er et spøgelse, og der er ikke grund til at tro på spøgelser, kunne man læse forleden. Professor i statskundskab, Peter Nedergaard, forklarede i Berlingske 20. juni, at Storbritanniens tilknytning til EU ikke vil blive ændret alverden efter et Brexit, og at der de første mange måneder efter et Brexit vil ske »ingenting«.

Der er imidlertid både politiske og økonomiske dynamikker, som Peter Nedergaard overser, og derfor tager han desværre alvorligt fejl.

For det første overser Peter Nedergaard, at der i Bruxelles vil være et stort politisk behov for at statuere et eksempel. Det skal gøre ondt at forlade EU. Simpelthen for at sikre, at andre lande ikke får lyst til at følge efter. Storbritannien kan ikke få lov til at forlade EU og så beholde alle fordelene, som f.eks. at være en del af det indre marked, uden samtidig at bidrage til budgettet og acceptere arbejdskraftens frie bevægelighed.

De to elementer, som EU-modstanderne i Storbritannien netop vil af med. Den frie adgang til det indre marked er ikke noget, Storbritannien bare kan vælge til. Det er noget, de kan få. Og det får de ikke. Stærke politiske kræfter i EU vil arbejde hårdt for at sikre, at Storbritannien er stillet væsentligt dårligere uden for EU end inden for. Hvis nogen tvivler på EUs vilje til at statuere et eksempel, så tænk på Grækenlands skæbne.

Grækenland er blevet behandlet unødvendigt hårdhændet. En mere blødsøden tilgang havde sikkert været bedre for alle parter, men der skulle statueres et eksempel.

For det andet fremhæver Peter Nedergaard, at der er afsat to år til forhandlinger, så det eneste, der med sikkerhed sker ude i virkeligheden i de næste mange måneder er – ingenting.

Det er korrekt, at der er afsat to år til forhandlinger, men det betyder jo ikke, at alle økonomiske aktører vil sætte sig på hænderne og vente. Tværtimod er to år med så stor usikkerhed ren gift for både det finansielle system og realøkonomien. Investorerne vil reagere på usikkerheden ved at sende pundet, aktiekurserne og renterne yderligere ned. Reale investeringer vil blive udskudt, og forbrugerne vil holde igen i en grad, så det kan skubbe Storbritannien ud i en recession.

Usikkerheden forøges af, at Storbritannien også skal indgå nye handelsaftaler med lande uden for EU. De eksisterende aftaler gælder nemlig ikke, når Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Det kan i øvrigt bemærkes, at hvis der ikke er indgået en aftale mellem Storbritannien og EU to år, efter at Lissabon-traktatens artikel 50 om udtræden af EU er trådt i kraft, så forlader Storbritannien automatisk EU uden en aftale (med mindre parterne kan blive enige om at forlænge forhandlingerne).

Storbritannien må så klare sig med de mindstekrav, der i WTO hedder »Most-favored nation«, men måske mere rettelig skulle kaldes »least-favored nation«. Storbritannien har altså al mulig grund til at indgå en aftale med EU – også selv om briterne hen ad vejen finder ud af, at de ikke får en særlig god aftale.

Brexit er mere end bare et spøgelse. Desværre.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.