Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Borgerløn – kun for dem, der ikke gider lave noget

Jeg har længe advokeret for, at teknologi fundamentalt vil ændre den verden, vi kender, og jeg er også en stor fortaler for, at både virksomheder og borgere skal forberede sig hurtigt på forandringen.

Men det er nu ganske muntert at se koret af »nu er jeg også provokatør« og wannabe teknologientusiaster, som selv synes, at det er meget progressivt og næsten frækt at postulere, at det om få år ikke længere kan betale sig for mennesker at arbejde på grund af automatisering. At vi derfor ligeså godt kan indføre borgerløn for at opretholde et samfund, hvor alle lever godt uden at tilføre noget selv. Mens hele værdien bliver skabt af computere, og de er jo billige i drift.

Senest har Lars Seier Christensen ganske overraskende meldt sig på banen med de samme tanker. Hvilket undrer mig, for en erhvervsleder bør vide, hvad der skaber vækst og fremgang i et samfund. Og det er ikke at parkere langt de fleste borgere på en fast overførselsindkomst – og dermed opgive ambitionen om at holde befolkningen beskæftiget. Så har vi givet op.

Det minder om tiden før verdensudstillingen i 1900 i Paris, hvor mange på tilsvarende vis mente, at vi med alle de nye opfindelser helt ville holde op med at arbejde. En næsten glødende tid, hvor alle talte om den elektriske revolution og for datiden fuldstændigt uforståelige opfindelser – som bilen og flyvemaskinen – der på samme tid skabte frygt og fødte kæmpe begejstring.

Sjælen skal med

Med på udstillingen var Henry Adams, som nedstammede fra to præsidenter, og som gik rundt på udstillingen i 1900 og efterfølgende skrev bogen »The education of Henry Adams«.

Adams var så betaget af en meget stor fallos-lignende dynamo på udstillingen, at han brugte den som symbol på fremskridtet. Dynamoen var symbolet på videnskaben og teknologien, og den kunne tilbedes som en ny gud. Som en modsætning til dette navngav han menneskets sjæl og dybere traditionelle værdier som »Jomfruen«.

Han modtog Pulitzer-prisen for sine beskrivelser af Dynamoen og Jomfruen og hans spørgsmålstegn ved, om sidstnævnte ville overleve førstnævnte. Ville menneskehedens sjæl overleve denne nye opståen af maskiner?

Med tiden forstod Adams næsten modvilligt, at svaret var ja. For det første introducerede menneskene lynhurtigt helt nye roller og arbejdsfunktioner ved indførelsen af maskiner, og dette skabte faktisk flere og mere spændende job. For det andet – og det er mindst ligeså vigtigt – ville menne­skene hverken udføre arbejde eller modtage en service uden, at sjælen var med. Alt, som kunne automatiseres, blev uinteressant at beskæftige sig med, og man begyndte at påskønne det, som indeholdt »sjæl«.

Lidt ligesom, når en laks fanget frit bare er mere attråværdig end den, du køber billigt fra super-dambruget.

Kun de dovne ønsker borgerløn

Historien om Henry Adams er yderst interessant. For udover det klassiske argument om, at nye arbejdspladser skabes mindst ligeså hurtigt, som når gamle forsvinder grundet digitalisering og automatisering, fortæller den også om menneskets »sjæl« i alt, hvad vi udfører og gør.

Hvis det bliver muligt for en robot at klippe dit hår præcis som frisøren, vil mange stadig betale mange hundrede kroner for en klipning, hvor yndlingshårdesigneren vil konfigurere robotten og finjustere dit hår til sidst. I vil se på fotos af modeller og filmstjerner og diskutere, hvad der passer bedst til dig. Hvorfor? Fordi du som menneske foretrækker denne personlige »sjælelige« oplevelse. Også selv om klipningen i virkeligheden nok er næsten ligeså god, når maskinen udfører den uden hele seancen i salonen.

Lars Seier mener ikke, at chauffører kan omskoles til modedesignere, så i stedet ender de på borgerløn. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad chauffører kan omskoles til, men jeg er sikker på, at de ikke forsvinder på én gang, og at hver enkelt chauffør er et nysgerrigt individ med interesser og evner og vel sagtens kan blive mange forskellige ting som f.eks. sportstrænere, skolelærere og sygeplejere? Det er ærligt talt en for trist indstilling at mene, at vi mennesker ville foretrække en passiv borgerløn i stedet for at gøre en forskel for hinanden.

Ja, der digitaliseres på livet løs, og situationen er faktisk, at vi har brug for mere arbejdskraft end nogen sinde før.

Det er rigtigt, at mange af os skal ændre eller justere jobfunktion over de næste mange år, men det bliver kun til det bedre med mere interessante og menneskenære »sjælelige« roller.

De eneste, der vil ønske en borgerløn i fremtiden, er de, som slet ikke gider at lave noget. Det lyder ikke som en vinderløsning, hverken i forhold til den enkeltes livskvalitet eller i forhold til social status. Og det er da egentlig ikke noget nyt i det – er der?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.